Sag om ejerskifteforsikring: Skimmelsvamp i tagrum efter tagudskiftning

Klageren overtog en ejendom i marts 2014, opført i 1974, baseret på en tilstandsrapport fra juli 2013. Kort efter overtagelsen anmeldte klageren utætheder i eternittaget, hvilket Gjensidige Forsikring anerkendte som dækningsberettiget under ejerskifteforsikringen. Klageren modtog en kontanterstatning på 20.000 kr. og udskiftede selv taget til tagpap på krydsfiner, mens eksisterende spær, lægter og isolering blev bibeholdt.

I december 2014 konstaterede klageren skimmelsvamp på de nye krydsfinerplader og senere også på den gamle isolering og spær. Klageren og dennes familie oplevede helbredsgener som hoste og hovedpine, og et barn udviklede astma, hvilket klageren mente skyldtes skimmelsvampen.

Klageren krævede, at skimmelsvampen blev anerkendt og udbedret som en følgeskade af det oprindeligt utætte tag. Klageren argumenterede, at skimmelsvampen på den gamle isolering og træværk skyldtes langvarig vandindtrængning fra det utætte tag. Den nye skimmel på krydsfinerpladerne blev ifølge klageren forårsaget af sporespredning fra den gamle skimmel og/eller utilstrækkelig ventilation, som burde have været adresseret af selskabet. Klageren henviste til en rapport fra Teknologisk Institut, der understøttede årsagssammenhængen og påpegede utilstrækkelig ventilation. Klageren mente, at der på overtagelsestidspunktet bestod en nærliggende risiko for skade.

Gjensidige Forsikring afviste yderligere dækning under ejerskifteforsikringen. Selskabet fastholdt, at det ikke var dokumenteret, at skimmelsvampen var til stede ved overtagelsen eller var en følgeskade af det utætte tag. Selskabet henviste til, at deres taksator ikke konstaterede skimmel ved besigtigelsen i juni 2014, og at klageren først anmeldte skimmel 4 måneder efter tagrenoveringen. Selskabet argumenterede, at den nye skimmel skyldtes den af klageren valgte tagkonstruktion med mangelfuld ventilation, og at skimmel i et ubeboet tagrum med tæt dampspærre ikke påvirker indeklimaet væsentligt. Selskabet henviste til en rapport fra DMR Skimmel, der bestred Teknologisk Instituts konklusioner om tidsbestemmelse og årsagssammenhæng. Selskabet henviste endvidere til, at kravet potentielt var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3 stk. 1.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet lagde til grund, at de forhold vedrørende mangelfuld ventilation ved tagfod, som var påpeget i rapporterne fra Teknologisk Institut og DMR Skimmel, måtte henføres til udskiftningen af tagbelægningen, der blev udført i klagerens ejertid. Klageren kunne derfor ikke kræve dækning for forbedring af ventilationsforholdene i tagrummet.

Nævnet fandt, at klageren hverken ved de sagkyndige erklæringer eller i øvrigt havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var opfugtning eller skimmelsvamp – eller nærliggende risiko for, at dette ville opstå – i/på isolering, lægter eller spær i et omfang, som kunne føre til yderligere forsikringsdækning.

Nævnet lagde vægt på:

• At der ikke forud for ændringen af tagbelægningen, hverken af klageren selv, af taksator i forbindelse med besigtigelsen eller af entreprenøren, der skiftede taget, var blevet påpeget synlige forekomster af skimmelsvamp i tagrummet.
• At klageren først i december 2014 – 3-4 måneder efter lægningen af det nye tag, som ifølge de sagkyndige rapporter var årsag til mangelfuld ventilation i tagrummet – anmeldte, at der var konstateret synlig skimmelsvamp.
• At Teknologisk Institut havde vurderet, at det aktuelle niveau af skimmelsvamp i tagrummet havde begrænset påvirkning af indeklimaet, idet dampspærren var tæt.

Nævnet fandt, at klageren heller ikke i øvrigt – herunder vedrørende den overdækkede terrasse – havde bevist, at der var dækningsberettigende skader eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde yderligere forsikringsdækning.