Afslag på retshjælpsdækning vedrørende erhvervsevnetab efter rygmarvsskade

Sagen omhandler en klage over Storstrøms Forsikring G/S' afslag på retshjælpsdækning til en retssag vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab efter en trafikulykke.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var den 18. oktober 2017 passager i en bil, der var involveret i en alvorlig soloulykke, hvorved klageren pådrog sig en svær rygmarvsskade. Klageren har en retshjælpsforsikring hos Storstrøms Forsikring G/S, som også er ansvarsforsikringsselskab for det involverede køretøj. Klageren anmodede om forhåndstilsagn til retshjælpsdækning for at indbringe sagen for domstolene med henblik på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat anmodede om retshjælpstilsagn til en retssag mod selskabet. Klageren gjorde gældende, at der forelå en tvist om både tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Klageren henviste til, at selskabet havde udbetalt 60.000 kr. for forsinkelse af uddannelse, som var fratrukket det opgjorte krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. Erstatningsansvarsloven § 1 og Erstatningsansvarsloven § 2. Klageren mente, at selskabets berigelsessynspunkt var ufunderet.

Vedrørende erhvervsevnetab anførte klageren, at selskabet havde udbetalt a conto erhvervsevnetabserstatning på 25 % uden at forholde sig til den personlige assistance på 20 timer/uge, som klageren havde modtaget. Klageren mente, at dette og timetalsnedsættelsen begrundede et sikkert erhvervsevnetab på 50 %. Klageren fastholdt, at der forelå en aktuel tvist, og at selskabet havde afvist at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), selvom et større erhvervsevnetab end de afregnede 25 % helt åbenbart forelå.

Selskabets påstande og argumenter

Storstrøms Forsikring G/S afviste at yde retshjælp til førelse af retssag vedrørende spørgsmålet om erhvervsevnetab, idet selskabet mente, at der ikke forelå en aktuel tvist. Selskabet anerkendte dog, efter sagens indbringelse for nævnet, at der forelå en tvist vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og accepterede at yde retshjælpsdækning for denne del af sagen.

Vedrørende erhvervsevnetab fastholdt selskabet, at der ikke forelå en tvist, da sagen ikke havde været forelagt AES, og selskabet ikke på forhånd havde afvist at følge en vurdering fra AES. Selskabet henviste til ankenævnspraksis og Erstatningsansvarsloven § 10, som giver både skadelidte og skadevolder mulighed for at indhente en udtalelse fra AES om méngrad og erhvervsevnetab. Selskabet argumenterede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for et erhvervsevnetab højere end de allerede udbetalte 25 %, og at det var for tidligt i forløbet at foretage en revurdering, jf. Erstatningsansvarsloven § 5, stk. 2. Selskabet henviste også til klagerens unge alder og manglende afklaring i kommunalt regi som argumenter for, at et højere erhvervsevnetab ikke var realiseret.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere Storstrøms Forsikring G/S' afslag på retshjælpsdækning for så vidt angår spørgsmålet om erhvervsevnetab. Klageren får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Begrundelse for afgørelsen

Efter sagens indbringelse for nævnet har selskabet anerkendt, at klageren er berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor der ikke længere er tvist herom. Tvisten for nævnet omhandler herefter alene selskabets afslag på retshjælpsdækning til førelse af retssag vedrørende spørgsmålet om erhvervsevnetab.

Selskabet har udbetalt a conto erhvervsevnetabserstatning på 25 %. Der er blevet afholdt telefonisk retsmøde i sagen, og sagen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Nævnet lægger til grund, at selskabet har afvist at yde retshjælpsdækning, idet der ikke på tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet og Retten forelå en aktuel tvist i retshjælpsforsikringens forstand. Selskabet har ikke afvist en eventuel revurdering af sin afgørelse på baggrund af en udtalelse fra AES.

Ifølge vilkår for retshjælpsforsikring fra januar 2016, punkt 3.1, defineres en tvist som en "konkret, aktuel konflikt, som parterne ikke selv har kunnet løse, og som kan behandles af en domstol eller ved voldgift."

Det følger af Erstatningsansvarsloven § 10, at både skadelidte og skadevolder har mulighed for at indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Denne bestemmelse er central for vurderingen af, om der foreligger en aktuel tvist.

Nævnet har i tidligere kendelser (bl.a. nr. 73034, 73159, 90562, 92659 og 96344) udtalt, at der ikke foreligger en konkret og aktuel tvist på et tidspunkt, hvor en skadelidt har mulighed for at indhente en udtalelse fra AES, og ansvarsforsikringsselskabet ikke på forhånd har afvist at følge denne udtalelse. I modsætning hertil fandt nævnet i kendelserne 91780 og 92679, at der forelå konkrete og aktuelle tvister, fordi ansvarsforsikringsselskaberne på forhånd havde tilkendegivet, at en udtalelse fra AES ikke ville ændre deres vurdering.

Nævnet må lægge til grund, at selskabet ikke har afvist revurdering af sin afgørelse på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabets mail af 17/12 2020 bekræfter dette synspunkt, idet det fremgår, at "da sagen ikke har været forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det ikke på forhånd er afvist af ansvarsforsikringsselskabet, at man vil følge vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreligger der ikke efter ankenævnspraksis en tvist".

Det faktum, at sagen nu er forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter telefonisk retsmøde, kan ikke føre til et andet resultat. Klagerens eget stævningsudkast af 15/12 2020 angiver, at "sagsøger ønsker dog sagen forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til udmåling af det endelige erhvervsevnetab", hvilket understøtter, at en AES-vurdering var påtænkt. Derfor finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på retshjælpsdækning for erhvervsevnetabet.

Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste.