Afgørelse i sag om afvist dækning for udskiftning af creosot-behandlede telefonpæle i sommerhus

Sagen omhandler et krav om erstatning for mangler ved et sommerhus, som klageren købte i 2020. Efter købet blev det konstateret, at husets synlige tagspær var gamle telefonpæle, der var behandlet med det kræftfremkaldende stof creosot. Klageren anfører, at dette udgør en sundhedsrisiko, som gør sommerhuset ubeboeligt, og kræver dækning under sin ejerskifteforsikring for udgifterne til udskiftning af spærene, anslået til 540.000 kr. ekskl. moms (senere opjusteret til 675.000 kr.). ### Klagerens påstande og argumenter Klageren gør gældende, at creosotdampene væsentligt nedsætter bygningens anvendelighed, hvilket udgør en dækningsberettiget skade. Klageren, som er lægmand, var uvidende om sundhedsrisikoen ved telefonpælene. Der blev også nedlagt en subsidiær påstand mod den bygningssagkyndige for uagtsomhed ved ikke at oplyse om sundhedsrisikoen i tilstandsrapporten, med henvisning til Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2, stk. 5. ### Forsikringsselskabets påstande og argumenter Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med den begrundelse, at klageren ikke objektivt har dokumenteret en sundhedsfare fra creosotdampene i en koncentration, der gør ejendommen ubeboelig. Selskabet henviste til analyserapporter fra Eurofins, som viste, at selvom kræftfremkaldende stoffer var til stede, var koncentrationerne i luften ikke sundhedsskadelige. Selskabet fremhævede desuden, at brugen af gamle telefonpæle som tagspær var synlig og anført i både salgsmaterialet og tilstandsrapporten (med K2-anmærkninger), hvilket burde have givet klageren anledning til nærmere undersøgelse. Selskabet fastholdt, at skadebegrebet i ejerskifteforsikringen skal vurderes ud fra objektive parametre, ikke personlige bekymringer.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav om dækning under ejerskifteforsikringen. Nævnet lagde til grund, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at eventuelle creosot-dampe fra de imprægnerede telefonpæle var af en sådan intensitet, at de nedsatte bygningens brugbarhed i et omfang, der udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Ifølge almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden klageren at dokumentere, at et forhold ved bygningen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnet bemærkede, at selvom ejendommen var opført med creosot-imprægnerede telefonpæle som tagspær – en behandling der potentielt kan nedsætte bygningens brugbarhed – var der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at dampene udgjorde en direkte og påviselig sundhedsfare. Analyseresultater af træ- og luftprøver viste ikke koncentrationer af farlige stoffer, der oversteg sundhedsskadelige grænseværdier. Desuden var tjærelugten, som hverken den bygningssagkyndige, ejendomsmægleren eller klageren selv havde bemærket før købet, først opstået efter klagerens hovedrengøring, og dens intensitet var ikke bevist at påvirke boligens brugbarhed i nævneværdig grad. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.