Tvist om selvrisiko efter dækning af skade på håndvask

This case concerns a homeowner's complaint against LB Forsikring regarding a dispute over self-risk payment and the insurance company's refusal to pursue a regress claim after a handwash basin was damaged during a party.

Sagens faktiske omstændigheder

I 2020 blev en håndvask i klagerens hjem beskadiget under en fest, da en gæst satte sig på den. Gæsten erkendte skaden og tilbød reparation. Klageren anmeldte skaden til LB Forsikring, som dækkede skaden under husforsikringens dækning for glas/sanitet og pludselig skade. LB Forsikring opkrævede en selvrisiko på 2.240 kr. Skadevolderens forsikringsselskab dækkede 1.002 kr. af dette beløb, hvilket efterlod klageren med et tab på 1.238 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren var utilfreds med opkrævningen af selvrisikoen og sagsforløbet. Klageren mente, at LB Forsikring enten burde dække selvrisikoen eller opkræve det fulde beløb fra skadevolderen eller dennes forsikringsselskab. Klageren henviste til, at skadevolderen havde erkendt skaden, og at en invitation til festen indeholdt en klausul om, at gæster selv var ansvarlige for skader ("hvis I smadrer noget, er det på egen regning"). Klageren kritiserede desuden LB Forsikring for manglende hjælp til kontakt med skadevolderens forsikringsselskab og for langsom sagsbehandling. Klageren afviste relevansen af den såkaldte "Gæstebudsregel", som LB Forsikring havde henvist til.

Selskabets argumenter

LB Forsikring fastholdt, at selvrisikoen er en aftalt del af forsikringsaftalen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18B. Selskabet forklarede, at selvrisikoen er et uforsikret krav, som klageren selv skal bære, uanset skyld. LB Forsikring oplyste endvidere, at de ikke havde pligt til at føre en regres sag mod skadevolderen, især da de ikke kunne løfte bevisbyrden for, at skadevolderen havde handlet groft uagtsomt, hvilket er en forudsætning for regreskrav efter Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1. Selskabet beklagede den lange sagsbehandlingstid, men fastholdt deres afgørelse.

Finansiel oversigt

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker, at selvrisikoen er et på forhånd aftalt beløb, som klageren selv bærer risikoen for i henhold til forsikringsaftalen og forsikringsbetingelsernes punkt 18B. Det forhold, at skaden ifølge klageren er forårsaget af en ansvarlig skadevolder, ændrer ikke på klagerens forpligtelse til at betale selvrisikoen, når der er ydet dækning under forsikringen.

Nævnet fastslår videre, at det er op til forsikringsselskabet at afgøre, om der skal søges regres mod en skadevolder eller dennes forsikringsselskab. Selskabet er ikke retligt forpligtet til at rejse et regreskrav, og det er selskabets vurdering, om der er sandsynlighed for at få et erstatningskrav anerkendt. I denne sag fandt selskabet ikke, at bevisbyrden for grov uagtsomhed kunne løftes, hvilket er en forudsætning for regreskrav efter Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1.

Da selskabet har dækket den anmeldte skade i overensstemmelse med forsikringsaftalen, kan Ankenævnet ikke kritisere, at selskabet har opkrævet selvrisiko. Klagerens øvrige anbringender, herunder bemærkningen i invitationen om gæsternes eget ansvar for skader, kan ikke føre til et andet resultat.