Sag om hjemmerøveri: Uoverensstemmelser i forklaringer og manglende dokumentation fører til afvisning af yderligere erstatning

Sagen omhandler en forsikringstagers utilfredshed med Codan Forsikrings erstatningsopgørelse efter et anmeldt hjemmerøveri. Klageren har en familie/indboforsikring og mener at have fået et væsentligt mindre beløb udbetalt end det, han har dokumenteret med kvitteringer og fotos, op til ca. 300.000 kr.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 24. juli 2018 et indbrud til politiet, hvor han fremstod nervøs og med friske skader på næsen. Han ønskede i første omgang at trække anmeldelsen tilbage. Senere samme dag indfandt han sig igen på politistationen og oplyste, at han var blevet udsat for et røveri med pistol, da han frygtede for sit liv. Han forklarede, at to hætteklædte mænd havde sparket døren ind, overfaldet ham og gennemrodet lejligheden i ca. 30 minutter. De stjal angiveligt 15.000-20.000 kr. i kontanter og en guldkæde.

Politiet fandt klagerens forklaringer usikre og vævende, især når det kom til detaljer om gerningsmændene. Lejligheden var raseret, men politifotos viste, at mange genstande, herunder tøj, sko og kufferter, stadig var til stede. Der blev fundet et boldtræ og en foldekniv på sengen, som klageren senere forklarede tilhørte ham.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren anmeldte telefonisk skaden til Codan den 25. juli 2018 og oplyste, at 15.000 kr. i kontanter, en gammel Nokia mobiltelefon, en Sony PC og en guldkæde var stjålet. Den 30. januar 2019, ca. 6 måneder efter skaden, indsendte klageren en omfattende opgørelse via Scalepoint med 115 punkter og vedhæftede kvitteringer for en samlet værdi på ca. 300.000 kr. Han forklarede, at han var traumatiseret efter hjemmerøveriet, hvilket gjorde det vanskeligt at tænke klart og finde frem til alle stjålne genstande med det samme. Han anførte, at han havde dokumenteret sit krav med kvitteringer og fotos, og at manglende kvitteringer for sportstasker skyldtes, at de var gaver. Han forklarede også, at en Nokia telefon var købt under et opdigtet navn for at undgå misbrug ved videresalg.

Selskabets påstande: Codan Forsikring udbetalte 54.400 kr. i erstatning den 23. marts 2019, dækkende kontanter, en guldkæde, en computer, briller, et vedhæng samt en ødelagt lampe og kommode. Senere udbetalte de yderligere 1.020 kr. for et pas. Selskabet afviste at udbetale yderligere erstatning, da de ikke fandt klagerens krav tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort. De henviste til, at klagerens oplysninger om stjålne genstande ændrede sig markant over tid, og at mange af de efteranmeldte genstande (f.eks. gammelt tøj og sko) ikke var tyvetækkelige eller nemme at omsætte. Selskabet fandt det usandsynligt, at gerningsmændene ville bruge lang tid på at stjæle sådanne genstande, eller at de skulle have foretaget flere ture til lejligheden. De påpegede også, at politifotos viste, at lejligheden var gennemrodet, men ikke tømt for genstande, og at klagerens forklaringer om, hvordan genstandene blev fjernet, var modstridende. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 7.6 om dokumentation, som fastslår, at forsikringstageren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, ellers kan selskabet afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. Ifølge almindelige forsikringsretlige principper påhviler det forsikringstager at bevise størrelsen og rigtigheden af et fremsat krav, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.

Klageren får ikke medhold i sit fulde krav. Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatningen for lampen, kommoden, brillerne, guldkæden, vedhænget, computeren og kontanterne. Nævnet bemærker, at dokumentationskravet skærpes ved værdifulde genstande, og at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation (certifikater, købskvitteringer, model/mærkeoplysninger) for disse genstande.

For så vidt angår klagerens øvrige krav, herunder store mængder brugt tøj, sko og personlige plejeartikler, finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at disse genstande i det angivne omfang blev stjålet ved den anmeldte hændelse. Nævnet har lagt vægt på, at genstandene ikke er tyvetækkelige eller nemme at omsætte, at klageren efteranmeldte størstedelen af sit krav lang tid efter hjemmerøveriet, og at klagerens forklaringer om, hvordan genstandene blev fragtet væk, har ændret sig. Politifotos viser desuden, at lejligheden var gennemrodet, men ikke tømt for genstande, og at tøj og sko stadig var til stede.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren fremlagde et usædvanligt stort antal kvitteringer, hvoraf nogle vedrørte dametøj og sko, og at den anmeldte telefon ikke var købt i klagerens eget navn. Efter en samlet vurdering kan klagerens anbringender ikke føre til et andet resultat.

Da selskabet under nævnsbehandlingen delvist har opfyldt klagerens krav (udbetaling for pas), tilbagebetales klagegebyret.