Indboforsikring: Tvist om erstatningsopgørelse efter indbrudstyveri

Klageren havde en indboforsikring hos Codan Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter et indbrudstyveri, som selskabet anerkendte som dækningsberettigende. Klageren mente, at selskabet havde vurderet erstatningen for lavt og ikke havde taget højde for alle stjålne genstande, som han havde fremlagt dokumentation for.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at han havde mistet genstande for over 100.000 kr., men kun var blevet tilkendt 17.000 kr. Han klagede specifikt over:

• Vurderingen af et 55" Samsung TV til 2.500 kr. på trods af, at det var et år gammelt og købt for 12.000 kr.
• Manglende vurdering af en Playstation, spil, en bærbar PC og parfumer, fordi der manglede kvitteringer.
• Tab af 17.000 kr. i kontanter og svenske kroner, som han havde lagt til side til en ferie.
• Manglende anerkendelse af kvitteringer for tøj.
• Manglende vurdering af en dyr seng, solbriller og dyner.

Selskabets argumenter

Codan Forsikring A/S fastholdt sin erstatningsopgørelse og anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han havde fået stjålet flere genstande, end selskabet havde udbetalt erstatning for. Selskabet henviste til:

• Diskrepans mellem den oprindelige anmeldelse til politiet og den efterfølgende liste over stjålne genstande.
• Usandsynlighed i, at store genstande som en seng og stole skulle være stjålet uden at blive bemærket af politiet.
• Uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om kontantbeløbet og sko.
• Manglende dokumentation for de fleste af de anmeldte genstande.

Selskabet anførte desuden, at klageren havde opbevaret sit tøj i en kasse, der også var stjålet, men ikke medtaget i fortegnelsen over stjålne genstande.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at han havde krav på mere i erstatning, end selskabet havde udbetalt for TV og kontanter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning for den stjålne seng, idet gerningsstedet var en etværelses lejlighed, og politirapporten viste, at stuen/soveværelset var møbleret med en sovesofa. Nævnet fandt generelt, at klageren ikke havde bevist berettigelse til en højere erstatning end udbetalt, og der var derfor intet grundlag for at pålægge selskabet yderligere udbetalinger.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.

• Selskabet havde efter klagens indbringelse delvist opfyldt klagerens krav, hvorfor klagegebyret blev tilbagebetalt.