Afgørelse i sag om afvist dækning for fugtskade i kælder under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af fugtskader i en kælder under en ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund og klagers oplevelse

Forsikringstageren overtog en ejendom opført i 1946 den 23. september 2018. Huset var ifølge klageren gennemrenoveret, og tilstandsrapporten bar præg heraf. Klageren havde inden købet spurgt sælger om kælderens tilstand og blev forsikret om, at den var i god stand med nye installationer som gulvvarme, el og kloak. I sensommeren 2019 opdagede klageren vand i kælderen og kontaktede sit daværende forsikringsselskab, som dog afviste dækning, da vandet trængte ind udefra. Herefter kontaktede klageren Gjensidige Forsikring, hvor ejerskifteforsikringen var tegnet.

Gjensidiges afvisning og begrundelse

Gjensidige afviste klagen den 28. oktober 2019 med den begrundelse, at det anmeldte forhold ikke opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. Selskabet anførte, at bygningen er opført i 1946, hvor kældre typisk ikke var fugtsikrede, og at forholdet derfor ikke adskilte sig fra tilsvarende bygninger af samme alder. Selskabet fastholdt, at kælderydervægge, fundamenter og kældergulv er støbt af beton uden isolering, og at fugtpåvirkning sædvanligvis betragtes som konstruktionsbetinget og dermed ikke en dækningsberettiget skade. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3.

Klagers indsigelser og yderligere argumenter

Klageren accepterede ikke afgørelsen og gjorde gældende, at tilstandsrapporten intet bemærkede om kælderen, og at kælderen fremstod nymalet ved overtagelsen med udførte forbedringsarbejder. Klageren understregede, at han ikke er håndværker og derfor forventede, at kælderen kunne bruges til opbevaring uden vandskader, baseret på tilstandsrapporten. Klageren anførte desuden, at huset var gennemrenoveret, og at gulve var brækket op for nye installationer. Klageren udtrykte frustration over Gjensidiges håndtering af sagen og sammenlignede den med andre forsikringsselskabers praksis. Klageren bemærkede også, at de sager, Gjensidige henviste til som lignende, altid havde bemærkninger om kælderen i tilstandsrapporten, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet for Forsikring har efter en grundig gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har bevist, at forholdene vedrørende kælderen på overtagelsestidspunktet nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afvisning af dækning.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Forsikringsbetingelsernes definition af skade: Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 18.3 dækker forsikringen "udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader". En "skade" defineres som "brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand". En "nærliggende risiko for skader" defineres som, at "der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger".
• Kælderens konstruktion og alder: Ejendommen er opført i 1946, og kælderen samt terrændækket fremstår som tidstypiske konstruktioner. Kældre fra denne periode er erfaringsmæssigt ikke sikret mod opstigende grundfugt og øvrig fugtindtrængning.
• Vand på kældergulvet: Det forhold, at der i perioder er konstateret blankt vand på kældergulvene, udgør ikke i sig selv en dækningsberettigende skade i henhold til forsikringsbetingelserne.

Ankenævnet har konkluderet, at de anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klagerens øvrige anbringender har ikke kunnet føre til et andet resultat.