Afgørelse vedrørende dækning for vandindtrængning i kælder under ejerskifte- og bygningsforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring og en bygningsforsikring for fugt- og vandindtrængning i en kælder.

Sagens baggrund

Den forsikrede ejendom, opført i 1900, blev overtaget af klageren den 1. november 2018. En tilstandsrapport fra 16. august 2018 angav en K2-anmærkning for kældervæggene, hvilket betød "fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge samt løst og afskallet puds". Rapporten noterede, at fugten i kælderen vurderes højere i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Sælger havde desuden oplyst om kendskab til vandindtrængning gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet i meget regnfulde perioder.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden i februar 2020 og hævder, at der er tale om decideret vandindtrængning, selv ved den mindste smule regn, hvilket er en væsentlig forskel fra tilstandsrapportens beskrivelse af "fugtopstigning". Klageren mener, at tilstandsrapporten er "klart forkert beskrevet" og misvisende, da den ikke afspejler problemets reelle karakter, omfang eller betydning. Klageren kræver dækning for udbedring af skaden, herunder etablering af omfangsdræn (overslag på 15.000 kr.), samt afholdte udgifter til affugtere, grundvandspumpe og el-omkostninger (skønsmæssigt 52.000 kr. for el i en periode på under 2 år). Klageren bestrider også selskabets påstand om, at terrænet hælder ind mod kælderen.

Selskabets påstande og argumenter

Alm. Brand har afvist dækning med den begrundelse, at forholdet er korrekt oplyst/beskrevet i tilstandsrapporten, og at sælger også har oplyst om vandindtrængning. Selskabet anfører, at kældre fra 1900 typisk har fugtproblemer på grund af byggemetoder, og at det anmeldte forhold ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Selskabet henviser til policens betingelser, der angiver, at ejerskifteforsikringen ikke dækker fugtskader i vægge i kælderen og årsagerne hertil samt følgerne heraf. Etablering af omfangsdræn betragtes som et forhold uden for bygningen og er derfor ikke dækket. For bygningsforsikringen er der ikke tegnet dækning for udvidet vandskade eller stikledning. Selskabet har desuden henvist til en "dingeo"-rapport, der indikerer, at ejendommen ligger i et område med potentielt højt grundvand.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på dækning under ejerskifteforsikringen. For så vidt angår bygningsforsikringen har klageren ikke bevist, at vandindtrængningen skyldes dækningsberettigende forhold.

Nævnet har lagt vægt på, at vandindtrængningen i kælderen fremgår af tilstandsrapporten, og at forholdet ikke kan siges at være "klart forkert beskrevet" eller misvisende, således at klageren ikke på grundlag heraf har haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning. I tilstandsrapportens punkt 5.2 med karakteren K2 er det anført, at der er fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge samt løst og afskallet puds, og at fugten i kælderen vurderes højere i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Sælger har desuden oplyst, at der trænger vand gennem væggen mod gårdspladsen mod nord i meget regnfulde perioder.

Nævnet bemærker, at klageren ikke har dokumenteret gener, som er åbenbart usædvanlige for en kælder fra 1900, idet man på daværende tidspunkt ikke fugtsikrede eller vandtætnede vægge/gulve. Årsagen til det indtrængende vand er efter alt at dømme kælderenes sædvanlige og oprindelige konstruktion, og selskabet har oplyst, at klagerens ejendom ligger i et område, hvor grundvand kan udgøre et problem.

Det bemærkes, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.