Danica Pension: Afslag på forlængelse af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter rygradsskade

Begrundelse

Ankenævnet fandt, at klageren havde bevist, at hendes midlertidige erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. september 2020.

Nævnet lagde vægt på sagens lægelige oplysninger, som beskrev:

• To alvorlige kompressionsfrakturer i ryggen (TH11 og L2) med yderligere sammenfald og betydelig højdereduktion.
• En smertetilstand, der ikke kunne vurderes som forbedret i en sådan grad, at klageren ikke længere havde et midlertidigt erhvervstab på mindst halvdelen efter den 1. september 2020.
• Journalnotat af 13. august 2020, der angav to frakturer i ryggen, et forventeligt langt forløb på 1-1,5 år med smerter, og en forventet formindsket arbejdsevne over en periode.
• Journalnotat af 15. september 2020, der bekræftede fortsatte daglige smerter, der gjorde klageren uarbejdsdygtig og nødvendiggjorde, at hun skulle ligge ned flere gange dagligt.
• Journalnotat af 21. oktober 2020, der viste en oplevet forværring henover sommeren, og at røntgen i august viste progression af sammenfald af TH11 med betydelig højdereduktion.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker fortsat dækning for tab af erhvervsevne. Hun anfører, at tilkendelsen af seniorpension er et bevis på hendes nedsatte arbejdsevne, da hun ikke længere kan arbejde mere end 10-12 timer ugentligt. Hun oplever, at hendes arbejdsevne er reduceret til 5-8 timer ugentligt på grund af fysisk aktivitet, og at hendes funktionsniveau er svært reduceret uden behandlingsmuligheder.

Selskabets argumenter: Selskabet fastholder, at klageren ikke har dokumenteret et generelt tab af erhvervsevne på mindst halvdelen. De fremhæver, at de lægelige oplysninger viser begrænsede objektive fund. Selskabet anfører, at fibromyalgi er en klinisk diagnose baseret på subjektive klager, som ikke i sig selv kan begrunde et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Vurderingen af erhvervsevnetab skal ske i forhold til det brede arbejdsmarked og med hensyntagen til klagerens skånebehov, som omfatter nedsat tid, undgåelse af repetitive og kraftbetonede opgaver, samt behov for varierede og strukturerede opgaver uden store krav til koncentration og hukommelse. Selskabet bemærker også, at klageren ansøgte om seniorpension før sin sygemelding og fastholdt ønsket under hele sygemeldingsperioden.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen indeholder lægelige journaler og helbredsattester, der beskriver klagerens kroniske smerter, fibromyalgi, nedsat hørelse og kognitive gener. Disse dokumenter nævner begrænsede objektive fund og at smerterne er belastningsrelaterede. Kommunale notater viser, at klagerens arbejdsevne er vurderet nedsat til 10-14 timer ugentligt i hendes nuværende job, og at der var behov for afklaring af arbejdsevnen inden for andre arbejdsområder. Seniorpensionen blev tilkendt ud fra kriterier om nedsat arbejdsevne til højst 15 timer ugentligt i klagerens seneste job, hvilket adskiller sig fra forsikringens vurdering af generel erhvervsevne på det brede arbejdsmarked. Kommunen har henvist til Lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 2 vedrørende forlængelse af sygedagpengeperioden, samt Lov om sygedagpenge §§ 13c og 15 vedrørende behov for revalidering, fleksjob eller førtidspension. Der er også refereret til Lov om sygedagpenge § 7 vedrørende uarbejdsdygtighed og Lov om sygedagpenge § 24a vedrørende jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.