Afvisning af sag om ophævet erhvervsevnetabsforsikring grundet tvist om forlig og sagsgrundlag

Sagen omhandler en tvist mellem en klager og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende ophør af klagerens erhvervsevnetabsforsikring og præmiefritagelse.

Sagens baggrund og forløb

Klageren, der lider af psoriasis-artrit og psoriasis, havde siden 2009 modtaget helbredsbetingede ydelser fra forsikringen på grund af nedsat erhvervsevne. I maj 2019 meddelte Velliv, baseret på en intern undersøgelse (OSINT), at de ville bringe forsikringsdækningen til ophør pr. 1. juli 2019. Selskabet vurderede, at klagerens erhvervsevne som minimum siden 2015 ikke havde været nedsat med mindst halvdelen, og tog forbehold for et tilbagebetalingskrav på 532.988 kr. Velliv tilbød at frafalde dette krav, hvis klageren accepterede ophævelsen af forsikringen. Klageren accepterede dette tilbud i juni 2019.

I februar 2020 blev selskabet opmærksom på, at klageren havde oprettet en hjemmeside, hvor han kommenterede sin sag. Velliv tilbød i april 2020 at suspendere det indgåede forlig for at give klageren mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring. Klageren afviste dog dette tilbud i april 2020 og ønskede i stedet en dialog med selskabet for at få en forklaring på de påståede fejl i sagsbehandlingen. Efter yderligere korrespondance og et aflyst dialogmøde indbragte klageren sagen for Ankenævnet den 28. oktober 2020.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren anførte, at Vellivs beslutning om at stoppe ydelserne var baseret på en fejlbehæftet og manipuleret sagsfremstilling. Klageren hævdede, at Vellivs OSINT-undersøgelse var mangelfuld, baseret på "hjemmestrikkede" spørgeskemaer og misforståelser af hans aktiviteter, herunder personlig træning, bilrestaurering og bilkørsel på Nürburgring. Klageren mente, at forliget blev indgået under pres, da han stod over for en alvorligt syg pårørende og Vellivs trussel om tilbagebetalingskravet. Han ønskede, at Ankenævnet skulle vurdere, om Vellivs handlinger var korrekte, og om selskabet havde handlet illoyalt ved at tilbageholde beviser og fremsætte urigtige oplysninger. Klageren henviste også til, at der var sket brud på persondatasikkerheden, herunder fremsendelse af familiens fulde CPR-numre til en forkert adresse. Klageren påpegede, at sagen havde bidraget til politisk opmærksomhed og forslag om ændringer i Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 9 vedrørende forsikringsselskabers undersøgelsesmetoder.

Vellivs påstande: Velliv fastholdt, at klagerens erhvervsevne ikke havde været nedsat i dækningsberettigende grad siden 2015, baseret på deres undersøgelser. Selskabet anerkendte, at der var sket enkelte fejl og misforståelser i OSINT-rapporten og i advokatens kommunikation, men fastholdt, at disse var af underordnet betydning og ikke ændrede den samlede vurdering af klagerens erhvervsevne. Velliv fremhævede, at der var indgået et bindende forlig med klageren i juni 2019, som klageren havde accepteret efter at have søgt juridisk bistand. Selskabet mente derfor, at klagen ikke kunne gives medhold, da forliget var gyldigt og bindende. Velliv anførte desuden, at Ankenævnet ikke kunne pålægge selskabet at afholde et dialogmøde eller at fremsende en ny, for klageren tilfredsstillende, sagsfremstilling.

Nævnet bemærker, at klageren ikke ønsker, at nævnet på det foreliggende grundlag skal tage stilling til, om han har krav på fortsatte helbredsbetingede ydelser.Spørgsmålet, om det indgåede forlig mellem klageren og selskabet i juni 2019 om ophævelse af forsikringen er suspenderet ved klagerens svar til selskabet den 19. maj 2020, har en sådan sammenhæng med klagerens eventuelle økonomiske krav, at nævnet herefter ikke finder anledning til at behandle dette forhold.Det følger af Nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 2 at nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke angår et konkret økonomisk mellemværende mellem parterne.Klagerens ønske om, at selskabet går i dialog med ham, og at selskabet udarbejder en ny og ifølge klageren retvisende sagsfremstilling for nævnet, er ikke krav af økonomisk karakter. Selskabet har ikke villet imødekomme klagerens ønsker, og nævnet kan ikke pålægge selskabet at mødes med klageren eller at ændre sin sagsfremstilling.Nævnet må herefter afvise at behandle sagen i medfør af Nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 2.Nævnet bemærker, at Advokatnævnet er rette klageinstans med hensyn til, om selskabets advokat har overholdt god advokatskik, og at Datatilsynet er rette klageinstans med hensyn til behandling af personoplysninger.Som følge heraf bestemmes:Nævnet kan ikke afgøre sagen.Klagegebyret tilbagebetales.