Afvisning af dækning for stråtag med for lav hældning under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for et stråtag med lav hældning på en tilbygning til en ejendom opført i 1827. Ejendommen blev overtaget den 27. juni 2015 på baggrund af en tilstandsrapport af 30. april 2015.

Sagens baggrund

Tilstandsrapporten noterede K1 for spær og lægter på grund af fugtmisfarvninger og K3 for aftrækskanaler, der endte i tagrummet med risiko for kondens. Den centrale tvist vedrører stråtaget på en tilbygning/karnap, som ifølge parterne har en hældning på ca. 33 grader, hvilket er under de anbefalede 45 grader for stråtage. Taget blev oprindeligt beklædt med skiffer, men er senere blevet tækket med stråtag i perioden 1989-2001, muligvis i 2011.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gør gældende, at stråtagets lave hældning medfører en væsentligt hurtigere nedbrydning og dermed udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Klageren henviser til udtalelser fra flere tækkemænd, der bekræfter, at den lave hældning forkorter tagets levetid og forårsager problemer, især i skotrenderne, hvor vand trækker dybere ind. En tækkemand anfører, at taget er opfugtet og slidlaget nedbrudt. Klageren henviser desuden til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring (sagsnumre 91405 og 91513), hvor lignende forhold med lav taghældning og forkortet levetid er blevet anerkendt som dækningsberettigede skader. Klageren ønsker dækning af omkostningerne til at etablere en korrekt taghældning, der ikke medfører hurtig nedbrydning, og foretrækker en løsning med stråtag. Klageren har også fremlagt erklæringer fra tækkemænd, der har udført reparationer på taget i ejerperioden. I en tidligere forligssag, som klageren refererer til, blev det anerkendt, at stråtagets lave taghældning udgjorde en dækningsberettiget skade, og erstatning blev forrentet efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviser dækning. Selskabet anfører, at deres besigtigelse den 21. november 2019 ikke fandt tegn på aktuelle skader, unormal fugt eller utætheder på stråtaget, og at taget fremstår funktionelt for sin alder. Selskabet mener, at eventuelle fremtidige problemer med nedbrydning i skotrenderne er almindelig vedligeholdelse for stråtage af en vis alder. Selskabet henviser til en tidligere kendelse (sagsnummer 93.671), hvor nævnet gav selskabet medhold i, at lav taghældning ikke var en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet bestrider klagerens påstand om, at taget blev tækket på ny i 2011, da sælgeren i tilstandsrapporten oplyste, at taget ikke var skiftet i dennes ejertid (siden 2001). Selskabet anfører desuden, at det ikke er muligt at hæve taghældningen på tilbygningen, og at den eneste alternative løsning ville være at skifte til eternitskiffer. Selskabet har også bemærket, at ældre fugtaftegninger på kelen ikke er usædvanlige for en tagkonstruktion af denne alder.

Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnets begrundelse

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at taghældningen på udbygningen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Bevisbyrden for dette påhviler klageren i henhold til almindelige forsikringsretlige principper.

Nævnet har lagt vægt på, at en tækkemands mail af 7. februar 2020 angiver, at der ikke ses skade på stråtaget som følge af for lille fald/hældning, og at der heller ikke ses skade på skotrenden. Desuden fremgår det af selskabets besigtigelsesnotat af 21. november 2019, at der ikke er fundet skader, unormal fugt eller utætheder på det nuværende stråtag på udbygningen og skotrenden.

Det er ikke bevist, at der blev lagt nyt stråtag i 2011, da tilstandsrapporten af 30. april 2015 kun nævner ombygning af garagetaget i 2005, og den tidligere ejer ikke har oplyst om skift af stråtaget i sin ejertid. Nævnet lægger til grund, at udbygningen oprindeligt havde eternittag, og at valget om at tække med stråtag med lavere hældning var en afvejning af kosmetiske fordele over ulempen ved en kortere levetid.

Nævnet bemærker, at synlige fugtskader på kelen formentlig stammer fra en tidligere tagbeklædning/skotrende, der har været utæt, og at ældre fugtaftegninger ikke er usædvanlige i en tagkonstruktion af denne alder. Nævnet finder ikke, at der er tale om en ulovlig konstruktion i strid med bygningslovgivningen eller bygningsreglementet. Håndværksmæssige mangler alene udgør ikke en skade, medmindre forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Klagerens øvrige anbringender, herunder den efterfølgende erklæring fra tækkemand 2 af 28. november 2020 og dokumentation for reparationer, ændrer ikke på resultatet.