Afslag på dækning for skimmelskade: Qudos Insurance A/S (under konkurs) mod husejer

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (under konkurs), repræsenteret af Frida Forsikring Agentur A/S, vedrørende dækning af skimmelsvamp under en udvidet ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund

Ejendommen, et rækkehus opført i 1972, blev købt af klagerne med overtagelse den 18. september 2016. I forbindelse med handlen blev der tegnet en 10-årig udvidet ejerskifteforsikring hos Qudos Insurance. Ifølge sælgeroplysninger i tilstandsrapporten fra 21. april 2016 var ydervægge i gang og soveværelse ekstra isoleret, og der var lagt nyt trægulv overalt. Cirka 2,5 år efter indflytning, i april 2019, konstaterede klagerne synlige tegn på skimmelsvamp flere steder i huset, herunder i indbygningsskabe og på vægge i soveværelset.

Klagerens påstand

Klageren anmeldte skaden til sin ejerskifteforsikring den 14. april 2019 og krævede, at FRIDA Forsikring anerkendte skaden som dækningsberettiget og igangsatte udbedring af den konstaterede skimmelsvamp.

Forsikringsselskabets argumenter

FRIDA Forsikring afviste i første omgang dækning med henvisning til, at skimmelforekomsterne ikke var til stede på overtagelsestidspunktet den 18. september 2016. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes pkt. 4A-4C, som definerer skadebegrebet for ejerskifteforsikringen, og argumenterede for, at skaden ikke opfyldte dette. Selskabet fastholdt, at bevisbyrden for, at skaden var dækningsberettiget på overtagelsestidspunktet, påhvilede klageren. FRIDA Forsikring afviste også dækning under den udvidede dækning (pkt. 20A og 20B), som dækker ulovlige bygningsindretninger og forhold ved grunden, der medfører skade på huset. Selskabet mente ikke, at den manglende tætte afslutning af fugtspærren, den overisolerede gulvkonstruktion eller indbygningsskabet udgjorde en dækningsberettigende nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Handlen var omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v..

Indhentet dokumentation

Dansk MiljøAnalyse (DMA) rapport af 11. november 2019: Denne rapport, udarbejdet efter destruktivt indgreb i ydervæg og skabsbund, dokumenterede indeklimagener og massive forekomster af skimmel. Rapporten konkluderede, at der var størst fugtbelastning på huset, når det er koldt udendørs og varmt indendørs, og at skimmelsvamp sandsynligvis er størst i vinterhalvåret. Fugtproblemer skyldes ofte en kombination af byggetekniske problemer og uhensigtsmæssig brugeradfærd. Skimmelsvampe vokser, hvor der er fugt og næring nok. Følgende MycoMeter-testresultater blev præsenteret:

DMA anbefalede fjernelse af skabet, udtagning af yderligere prøver, fjernelse af puds ind til råt murværk på ydervægge i soveværelser, samt skimmelsanering og eliminering af årsager til skimmelvækst.

OBH-gruppen Rådgivende Ingeniører rapport af 16. december 2019: Denne rapport, bestilt af FRIDA Forsikring, konstaterede konstruktionsfejl ved gulv og højt terræn som mulige årsager til opstigende fugt. Rapporten fandt, at fugtspærren af PE-folie var lagt løst ovenpå betonklaplaget, at der var overisoleret med 160 mm mineraluld, og at den horisontale fugtspærre af pap mellem sokkel og bagmur var intakt. Fugtregistreringer viste uacceptable fugtniveauer i undergulv af spånplader og gulvstrøer, og betonklaplaget var "fugtigt til meget fugtigt" nær soklen. Selvom der blev fundet Aspergillus Versicolor, blev det vurderet som en forholdsvis svag tilstedeværelse af spiringsdygtige skimmelsvampesporer. OBH vurderede, at forholdene var forårsaget af en kombination af indtrængende/opstigende grundfugt (muligvis pga. mangelfuld bortledning af regnvand fra ydervæggens udvendige side og manglende kontakt mellem fugtspærre over klaplag og horisontal fugtspærre) og kondensdannelse (forårsaget af overisolering af hulrummet under strøgulvene). OBH anbefalede, at terrænet mod facademuren sænkes, og at der etableres fald væk fra bygningen.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der foreligger dækningsberettigende skader ved ejendommen. Klageren har ikke bevist, at forhold ved væg- eller gulvkonstruktionen – herunder fugtspærrens udlægning på betonklaplaget og isoleringstykkelsen – på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade på bygningen eller bygningsdele. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er konstateret nedbrudsskader på trækonstruktionerne som følge af fugt, og bemærker, at skimmelsvamp ikke er trænedbrydende. Efter nævnets praksis kan selskabet pålægges at betale for afrensning af skimmelsvampeangreb over forsikringens basisdækning, hvis der på overtagelsestidspunktet er tale om et massivt angreb, der påvirker brugbarheden af først og fremmest beboelsesdelen nævneværdigt. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmel i et omfang i beboelsesrummene, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Nævnet har blandt andet lagt vægt på analyseresultaterne for skimmel i væg- og gulvkonstruktionen, og at klageren har boet i huset i 2½ år inden anmeldelsen. Nævnet finder desuden, at klageren ikke har bevist forhold, som er dækningsberettigende under forsikringens udvidede dækning. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Klageren får ikke medhold.