Afvisning af dækning for skimmelsvamp under vinylgulv og genhusningsudgifter

Denne sag omhandler en klage over Qudos Insurance A/S, repræsenteret af Frida Forsikring Agentur A/S, vedrørende afvisning af forsikringsdækning for skimmelsvamp og udgifter til genhusning under en ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund og forløb

Klageren overtog en ejendom opført i 1877 den 1. november 2017. Ejendommen var omfattet af en tilstandsrapport af 10. september 2017, som dog ikke indeholdt relevante oplysninger for den aktuelle sag. Kort efter overtagelsen, den 22. oktober 2017, konstaterede klageren fugt under linoleumsgulve i køkken og bryggers/entré, hvilket førte til en skadesanmeldelse til Frida Forsikring den 23. oktober 2017. Klageren havde tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning i forbindelse med handlen, som er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at der blev konstateret skimmelsvamp i rummene, hvilket også blev bekræftet af selskabets byggetekniker under en besigtigelse den 6. november 2017. Klageren forventede dækning af udgifter til udbedring af skimmelsvampen samt genhusning i byggeperioden, da rummene var ubeboelige. Klageren påpeger, at skimmelsvampen ikke var nævnt i tilstandsrapporten og derfor burde være dækket af ejerskifteforsikringen. Klageren mener, at skimmelsvamp i et køkken er sundhedsfarligt og forårsagede luftvejsgener og lugt, hvilket gjorde huset ubeboeligt. Klageren undrer sig over, at forsikringen har afholdt udgifter til trykprøvning og undersøgelse af rørføring, men ikke til undersøgelse af skimmelsvampen, og anser skimmelsvampen som en generel værdiforringelse af ejendommen.

Selskabets påstande og argumenter

Frida Forsikring afviste dækning med den begrundelse, at klageren ikke havde bevist, at skimmelforekomsterne på terrændækket på overtagelsestidspunktet havde en nævneværdig påvirkning på indeklimaet i husets beboelsesdel, således at de i sig selv udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet fastholder, at fugt- og skimmelforekomsterne skyldes opstigende grundfugt, da man før 1960 sædvanligvis ikke foretog fugtsikring af terrændæk. Selskabet anfører desuden, at skimmelforekomsterne ikke er blevet arts- eller omfangsbestemt, og at de var afsondret fra husets organiske konstruktioner og indeklima.

Relevante undersøgelser og dokumentation

• Besigtigelsesrapport (6. november 2017): Viser fugt under gulvbelægningen i køkken og bryggers. Målinger viste fugtniveauer mellem 85 og 140 digets (normalen er 40-90 digets). Rapporten nævner, at årsagen kan være almen opstigende grundfugt eller rørbrud, hvoraf rørbrud virkede mest sandsynligt.
• Lækagesporingsrapport (27. november 2017): Trykprøvning af varmt og koldt brugsvand viste ingen tab. Synlig utæthed i vaskeskab i køkken og utæt studs ved gulvafløb i køkken, men ingen store skader eller brud på husets rør- og afløbsinstallationer, der direkte kunne tilskrives fugtproblemer.
• TV-inspektionsrapport (5. december 2017): Konstaterede ingen lækager eller brud på husets kloakledninger, der kunne relateres til opfugtningen af køkkengulvet. Rapporten nævner dog, at brønden i haven var i dårlig stand, og at vand kunne have stået tilbage ved store regnskyl.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er fysiske forhold ved terrændækket, der adskiller sig nævneværdigt fra, hvad der kan forventes i tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, således at forholdet er omfattet af forsikringens skadesbegreb.

Nævnet har lagt til grund, at årsagen til fugt og skimmelsvamp er opstigende grundfugt. Nævnet har blandt andet lagt vægt på selskabets besigtigelsesrapport af 6/11 2017, hvoraf det fremgår, at årsagen kan være opstigende grundfugt, samt at det ved lækagesporing og videoinspektion af ejendommens rør-, afløbs- og kloakinstallationer ikke er konstateret utætheder, der er årsagen til fugt i betongulvet. Det er nævnets opfattelse, at opstigende grundfugt i et vist omfang vil forekomme i terrændækskonstruktioner af den pågældende alder.

Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har bevist, at den konstaterede fugt og skimmelforekomst på overtagelsestidspunktet havde et sådant omfang, at indeklimaet var påvirket. Nævnet finder derfor, at den konstaterede fugt og skimmelforekomst ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at skimmelforekomsterne ikke er blevet arts- eller omfangsbestemt.

Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning, herunder genhusningsdækning.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.