Sag om afvist dækning for sunket båd grundet manglende sødygtighed

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af en sunket lystbåd. Forsikringstageren opdagede den 24. juni 2020, at hans båd tog vand ind, og at den ombordværende lænsepumpe ikke virkede. Han installerede en midlertidig dykpumpe tilsluttet landstrøm, som holdt vandstanden nede, men båden fortsatte med at sive vand ind. Han aftalte med havnefogeden at få båden på land den efterfølgende dag og efterlod båden med dykpumpen tilsluttet.

Næste morgen, den 25. juni 2020, meddelte havnefogeden, at båden var sunket. Det blev konstateret, at strømstikket til dykpumpen var blevet trukket ud af stikkontakten på land, ligesom flere andre stik på bådebroen.

Forsikringstageren kræver, at selskabet anerkender dækning af skaden. Han argumenterer for, at båden ikke var usødygtig, da dykpumpen sagtens kunne have holdt båden flydende, hvis strømmen ikke var blevet afbrudt. Han mener, at afbrydelsen af strømmen udgjorde hærværk, som forsikringen burde dække i henhold til vilkår 72-13 punkt 15.1. Han henviser også til en lignende skade i 2017, hvor selskabet dækkede, selvom båden var gået halvt ned.

If Skadeforsikring har afvist erstatning med den begrundelse, at båden ikke var sødygtig på skadetidspunktet. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 17.1, som undtager skader, der skyldes, at fartøjet ikke var sødygtigt. De påpeger, at båden sank på mindre end et døgn efter strømafbrydelsen, og at den ikke kunne holdes flydende uden strøm fra land, hvilket indikerer usødygtighed. En bådebygger har desuden konstateret, at der ikke var skader på båden, der kunne forklare vandindtrængningen, og at årsagen muligvis var manglende vedligeholdelse eller gennemtæring af kølbolte. Selskabet afviser, at der var tale om hærværk, da formålet med at trække stikket ud sandsynligvis ikke var at forøge skaden på båden, men snarere at andre bådejere ville benytte stikkontakten. De fastholder, at usødygtighed var den primære årsag til forliset.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet fastslår, at selvom forsikringen som udgangspunkt dækker skader som følge af fartøjets synken i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 16.2, er skaden undtaget, hvis fartøjet ikke var sødygtigt, jf. punkt 17.1.

Nævnet fortolker forsikringsbetingelsernes punkt 17.1 om sødygtighed som en sikkerhedsforskrift i henhold til Forsikringsaftaleloven § 51. Den del af vilkåret, der lyder "selv om den forsikrede ikke har vidst dette", findes at fritage selskabet for ansvar i videre omfang end tilladt efter Forsikringsaftaleloven § 51, stk. 2, og er derfor uden retsvirkning.

Nævnet lægger til grund, at båden sank, fordi den var utæt og løbende tog vand ind, hvilket betyder, at den objektivt set ikke var sødygtig på skadetidspunktet. Sikkerhedsforskriften var således overtrådt.

Klageren har handlet uagtsomt i forbindelse med overtrædelsen af sikkerhedsforskriften. Dette begrundes med, at klageren:

• Monterede en dykpumpe og bestilte tid til ophaling dagen efter, men efterlod derefter båden uden opsyn, velvidende at den fortsat tog vand ind.
• Burde have kontrolleret regelmæssigt, at dykpumpen fungerede og var i stand til at holde vandstanden nede, givet bådens tilstand og tidligere skader.

Skadens indtræden skyldes utvivlsomt, at båden ikke var sødygtig. På baggrund af klagerens uagtsomhed i overtrædelsen af sikkerhedsforskriften er selskabet berettiget til at afvise dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 17.1.