Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse i sag om afvisning af dækning for sunket lystfartøj

Dato

6. oktober 2021

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Både

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Lloyd’s v/Søassurancen Danmark

Dokument

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Søassurancen Danmark A/S vedrørende dækning under en kaskoforsikring for et sunket lystfartøj.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 19. oktober 2020 blev forsikringstagerens motorbåd, en træmotorbåd fra 1954, fundet sunket i havnebassinet, hvor den lå fortøjet. Skibet var kaskoforsikret hos Søassurancen Danmark A/S med en forsikringssum på 100.000 kr. og en selvrisiko på 6.600 kr. Forsikringsselskabet dækkede udgiften til bjærgning af skibet på 15.000 kr., men afviste dækning for selve skaden på båden. Vindstyrken på skadestidspunktet var svag.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at Søassurancen Danmark A/S skulle yde dækning for tabet af det sunkne fartøj. Klageren henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 3.5 b), som dækker 'Skade som følge af fartøjets synken'. Det blev fremført, at skibet ubestridt sank den 19. oktober 2020, og at skaden derfor var dækningsberettiget. Klageren bestred, at årsagen til synkningen var 'langsomt indtrængende vand', som er en undtagelse i forsikringsbetingelserne. Klageren argumenterede for, at forsikringsselskabet havde bevisbyrden for, at skaden var omfattet af denne undtagelse, og at denne bevisbyrde ikke var løftet.

Klageren oplyste, at han besigtigede båden mindst én gang om ugen, og at der ca. 8 dage før skaden ikke var tegn på vandindtrængen, da båden lå med landstrøm, lader og batteri til lænsepumpe samt automatik. Det blev fastholdt, at skibet var sødygtigt, forsvarligt lænset og tilstrækkeligt tilsynsført. Klageren anførte, at taksator ikke i tilstrækkelig grad kunne fastslå den reelle skadesårsag, og at taksators vurdering af 'tvivlsom' tæthed alene var en antagelse. Klageren henviste til, at bjærgeren konstaterede, at skibet var 'tæt' for større og hurtig vandindtrængning efter bjærgning, hvilket gjorde langsom indtrængning usandsynlig. Endvidere blev det anført, at skibet efter synkningen blev solgt for 25.000 kr., hvilket modsagde selskabets vurdering af skibet som værende 'uden værdi'.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet fastholdt, at skaden ikke var dækningsberettiget. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 3.5 b), der undtager skader forårsaget af 'langsomt indtrængende vand', og punkt 3.6.a, der undtager skader, hvis fartøjet ikke var 'sødygtigt, forsvarligt lænset og behørigt udrustet og bemandet'.

Selskabet vurderede på baggrund af taksators besigtigelse og øvrige oplysninger, at fartøjet ikke var sødygtigt og forsvarligt lænset, da det krævede lænsepumper og landstrøm for at holde sig flydende over tid. Det blev anset for mere end overvejende sandsynligt, at årsagen til skaden var langsomt indtrængende vand, idet der var tale om en ældre træbåd med tegn på mangelfuld vedligeholdelse, herunder ruer på skroget over konstruktionsvandlinjen og flere vandlinjer i stævnen. Selskabet argumenterede for, at det faktum, at skibet umiddelbart efter hævning kunne holde sig flydende uden betydelig vandindtrængning, bekræftede, at skaden skyldtes langsom vandindtrængning. Taksator vurderede desuden skibet til at have 'ringe eller ingen værdi'.

Relevant dokumentation

Sagen inkluderede forsikringspolicen og -betingelserne, skadesanmeldelsen, forsikringsselskabets afslag, taksatorrapporten samt korrespondance mellem klageren, selskabet, bjærgeren og skibsingeniøren. Fotos taget under bjærgningen blev også fremlagt.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnets afgørelse

Selskabet fastholder, at der ikke er dækning for den opståede kaskoskade.

Begrundelse

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 3.5 b, at kaskoforsikringen dækker 'Skade som følge af fartøjets synken, dog ikke hvis årsagen hertil er langsomt indtrængende vand'. Yderligere fremgår det af punkt 3.6.a, at kaskoforsikringen ikke dækker skade som følge af, 'At fartøjet ikke var sødygtigt, forsvarligt lænset og behørigt udrustet og bemandet – også hvis forsikrede ikke har vidst dette'.

Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker, hvis årsagen til fartøjets synken er langsomt indtrængende vand.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke ved taksatorgennemgangen eller i øvrigt er påvist konkrete kaskoskader ved skroget, som har kunnet give anledning til hurtig vandindtrængen og synken. Der har ikke været særligt dårligt vejrlig, som har kunnet føre til, at båden tog vand ind. På baggrund af det oplyste om bådens generelle stand og efter taksators og bjærgers sagkyndige udtalelser må det som overvejende sandsynligt lægges til grund, at skadeårsagen kan henføres til, at båden har utætheder som følge af slid og ælde, og at bådens lænsepumper – som følge af manglende strømforsyning eller anden manglende funktion – ikke har kunnet bortlænse det løbende vandindtag.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Lignende afgørelser