LOV nr 425 af 16/03/2021
Justitsministeriet
Retsafgiftsloven § 1
Ved anlæg af en borgerlig retssag betales 1.500 kr.
Stk. 2. For sager, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi på højst 100.000 kr., betales dog ved sagens anlæg 750 kr. Det samme gælder for sager, der alene angår:
-
Servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag.
-
Mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder.
-
Erhvervelse af ejendomsdom.
-
Dødsformodning.
Forarbejder til Retsafgiftsloven § 1
RetsinformationBestemmelsen fastsætter den retsafgift, der skal betales ved anlæg af en civil retssag i 1. instans.
Udgangspunktet er, at afgiften for sagsanlæg udgør 1.500 kr., jf. stk. 1.
For sager, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi på højst 100.000 kr., udgør afgiften for sagsanlæg dog 750 kr., jf. stk. 2, 1. pkt.
Sager med økonomisk værdi omfatter ikke alene sager om betaling af penge, men også sager om andre ydelser med økonomisk værdi. Sager med økonomisk værdi omfatter endvidere både fuldbyrdelsessøgsmål, hvor dommen i givet fald om nødvendigt kan tvangsfuldbyrdes ved fogedrettens bistand, og anerkendelsessøgsmål, når den retsstilling, som ønskes fastslået, har en økonomisk værdi for mindst én af parterne. Sager om økonomisk værdi omfatter også negative anerkendelsessøgsmål, dvs. søgsmål om, at en ret eller et krav ikke består, når retten eller kravet har økonomisk værdi.
De mest oplagte eksempler på sager uden økonomisk værdi er fritaget for retsafgift, jf. forslaget til § 8, stk. 1, nr. 1-8, der bl.a. angår sager om forældremyndighed, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Som eksempler på sager uden økonomisk værdi, der ikke er fritaget for retsafgift, kan navnlig nævnes sager om freds- og ærekrænkelser for så vidt angår påstande om, at der foreligger en krænkelse, om mortifikation og om, at nærmere angivne forhold skal ophøre (f.eks. at sagsøgte skal fjerne nærmere angivet materiale fra offentligt tilgængelige internetsteder). Påstande om betaling af erstatning eller godtgørelse eller om, at sagsøgte skal anerkende at være erstatningsansvarlig, vil derimod have økonomisk værdi. Sager om krænkelse af den pågældendes erhvervsmæssige interesser (f.eks. en krænkelse, der skader den pågældendes muligheder for erhvervsmæssigt at udnytte retten til eget billede) vil også have økonomisk værdi.
Et andet eksempel kan være påstande om udlevering af genstande uden økonomisk værdi (f.eks. personlige papirer eller billeder).
Endvidere kan en række sager om prøvelse af administrative afgørelser og også sager om prøvelse af lovgivningen i forhold til grundloven eller menneskerettighederne være uden økonomisk værdi. Der vil imidlertid også være en række sådanne sager, der har økonomisk værdi. Det gælder ikke alene, når sagen direkte angår en betaling til det offentlige (f.eks. en skat eller afgift) eller en udbetaling fra det offentlige (f.eks. en forsørgelsesydelse eller et tilskud), men også når sagen angår f.eks. en tilladelse, som har økonomisk værdi for den private part, eller et forbud eller påbud, hvis efterkommelse vil medføre udgifter for den private part. Et krav om erstatning eller godtgørelse for en krænkelse, eksempelvis af menneskerettighederne, har også økonomisk værdi.
Opgørelsen af værdien af en sag, der har økonomisk værdi, sker efter reglerne i den foreslåede § 3.
Afgiften for sagsanlæg er også 750 kr. i sager, der alene angår servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag, mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder, erhvervelse af ejendomsdom eller dødsformodning, jf. stk. 2, 2. pkt. Dette gælder uanset en sådan sags økonomiske værdi.
Der skal ikke betales retsafgift efter § 1 i retssager, der indledes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt. Der er tale om tilfælde, hvor skyldneren fremsætter indsigelser mod betalingspåkravet, og hvor fordringshaveren i betalingspåkravet har anmodet om, at der i så fald indledes retssagsbehandling uden indlevering af stævning. Der vil i sådanne sager være betalt 750 kr. i retsafgift ved indleveringen af betalingspåkravet, jf. forslaget til § 12.
Betales afgiften efter § 1 ikke, anses stævningen som bortfaldet, jf. nærmere forslaget til § 47.
Er det afgiften for sagsøgtes påstand om selvstændig dom, der ikke betales, anses denne påstand som bortfaldet.
Er det afgiften for en adcitationsstævning eller hovedinterventionsstævning, der ikke betales, anses denne stævning som bortfaldet.
I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås især følgende ændringer:
-
Retsafgiften for sager om mindre krav (krav på højst 50.000 kr.) og for sager uden økonomisk værdi forhøjes fra 500 kr. til 750 kr.
-
Retsafgiften for sager, der alene angår servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag, mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder, erhvervelse af ejendomsdom eller dødsformodning, forhøjes fra 400 kr. til 750 kr.
-
Retsafgiften for sager med en værdi mellem 50.001 kr. og 100.000 kr. nedsættes til en fast afgift på 750 kr. Efter den gældende retsafgiftslov udgør denne afgift mellem 760 kr. og 1.350 kr.
-
Retsafgiften for sager med en værdi over 100.000 kr. ændres til en fast afgift på 1.500 kr. uanset sagens økonomiske værdi. Efter den gældende retsafgiftslov udgør denne afgift mellem 1.360 kr. og 75.000 kr. afhængig af sagens værdi, dog højst 2.000 kr. i sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4 (sager om opfyldelse af visse klagenævnsafgørelser mv.).