Klage over nedsættelse af invalidepension grundet klausulering ved forhøjelse af dækning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og P+, Pensionskassen for Akademikere, vedrørende størrelsen af en tilkendt invalidepension og anvendelsen af en klausulperiode.

Sagens baggrund

Klageren, der havde en forsikring ved tab af erhvervsevne, modtog den 19. januar 2017 et tilbud fra pensionskassen om at forhøje sin årlige invalidepensionsdækning fra 120.000 kr. til 530.000 kr. Klageren accepterede tilbuddet den 7. marts 2017. I 2015 blev klageren diagnosticeret med Parkinsons sygdom, og i efteråret 2018 skete der en forværring af tilstanden, hvilket førte til, at klagerens erhvervsevne blev vurderet til nul timer dagligt. Den 12. oktober 2018 blev klageren fritstillet fra sit arbejde som led i en fratrædelsesaftale, med lønophør den 30. april 2019. Klageren ansøgte den 20. februar 2019 om udbetaling af invalidepension som følge af Parkinsons sygdom. Pensionskassen tilkendte den 11. juli 2019 en varig invalidepension, men fastsatte størrelsen på baggrund af forsikringsbetingelsernes vilkår om en klausulperiode ved ændring af invalidepensionen.

Pensionskassens argumentation

Pensionskassen fastholdt nedsættelsen af invalidepensionen. De anførte, at forhøjelsen af dækningen medførte en stigning i risikoen på mere end 25 %, hvilket ifølge regulativets bestemmelser udløste en toårig klausulperiode fra den 1. februar 2017. Pensionskassen mente, at klagerens erhvervsudygtighed indtraf i efteråret 2018, altså inden for klausulperioden, og at den skyldtes Parkinsons sygdom, som var en helbredsmangel, der forelå på tidspunktet for forhøjelsen af dækningen. Som konsekvens heraf skulle invalidepensionen nedsættes efter regulativets regler. Pensionskassen fremhævede, at det relevante tidspunkt for klausulering afhænger af, hvornår erhvervsevnen er tilstrækkeligt nedsat, og ikke af, hvornår erhvervsindtægten ophørte. De anførte, at klageren blev fritstillet den 12. oktober 2018 på grund af sin sygdom, og at der intet tydede på, at årsagen til fritstillingen var stress.

Klagerens argumentation

Klageren var utilfreds med nedsættelsen af invalidepensionen til 20 %. Han anførte, at klausulen, der blev vedtaget mellem parterne, ikke var tilstrækkeligt præciseret, og at det ikke var klart, at invalidedækningen også omfattede diagnosen Parkinson. Klageren fastholdt, at det afgørende tidspunkt for invaliditet skulle anses for at være det tidspunkt, hvor dækningen kunne træde i kraft, hvilket ikke kunne ligge før den 1. april 2019, da fratrædelsesaftalen løb til og med den 30. april 2019. Han bestred, at fratrædelsen skyldtes helbredsmæssige årsager alene, og anførte, at den væsentligste årsag var arbejdspladsens lange afstand fra hjemmet og hans mange uafklarede personlige forhold, der førte til stress, og sekundært Parkinson. Klageren mente, at pensionskassen skulle dokumentere, at uarbejdsdygtigheden skyldtes Parkinson, og ikke omvendt. Han bemærkede desuden, at ansøgningen om pension blev foretaget mere end to år efter forsikringen startede den 1. februar 2017.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde indledningsvist til grund, at årsagen til klagerens nedsatte erhvervsevne først og fremmest skyldtes diagnosen Parkinson. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klagerens erhvervsudygtighed, jf. forsikringsbetingelsernes P+ Regulativ 2007 § 7, stk. 8, jf. P+ Regulativ 2007 § 2, stk. 1, og P+ Regulativ 2007 § 7, stk. 2, må anses for at være indtrådt forud for den 1. februar 2019, og dermed inden for den toårige klausulperiode. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde formindsket forhøjelsen af pensionsydelsen til 20 procent med henvisning til § 2, stk. 1 i regulativet.

Nævnet lagde vægt på, at det af § 7, stk. 2 i regulativet fremgår, at erhvervsudygtighed foreligger, når den uddannelses- og beskæftigelsesbetingede erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne som følge af sygdom, og når nedsættelsen er af en vis varighed.

Derudover lagde nævnet vægt på følgende dokumentation:

• Klagerens fratrædelsesaftale af 12. oktober 2018: Heraf fremgik det, at arbejdsgiverens vurdering var, at klageren trods diverse tilpasningsforanstaltninger ikke inden for en overskuelig fremtid ville kunne varetage de væsentlige funktioner i stillingen. Klageren blev fritstillet den 12. oktober 2018 og skulle således ikke stå til rådighed for arbejdsgiveren efter denne dato.
• Kommunalt journalnotat af 21. november 2018: Dette notat angav, at "Kerneproblematikken er, at [klageren] ikke længere kan yde det samme i jobbet, som han kunne før sygdom indtraf." Det blev vurderet, at klagerens samlede helbredstilstand, herunder funktions- og arbejdsevne, var påvirket af sygdommen.
• Journalnotat af 17. december 2018 fra neurolog: Heraf fremgik det, at klageren var stoppet med sit arbejde på grund af problemer med overblik og med at få afviklet sine opgaver hurtigt nok.

Samlet set fandt nævnet, at klagerens erhvervsudygtighed skyldtes Parkinsons sygdom og indtraf inden for den gældende klausulperiode, hvilket berettigede pensionskassens nedsættelse af pensionen.