Domus Forsikring A/S: Afvisning af dækning for udskiftning af kvistvinduer grundet vandindtrængen

Sagen omhandler en tvist under en udvidet ejerskifteforsikring og en efterfølgende restperiodeforsikring vedrørende vandindtrængen via kvistvinduer i en ejendom.

Sagens baggrund

Ejendommen, opført i 1912, fik nyt tag og kviste i 2012/2013. Klageren overtog ejendommen den 1. august 2016 og tegnede en 10-årig udvidet ejerskifteforsikring hos Qudos Insurance A/S, som senere gik konkurs. Klageren tegnede herefter en restperiodeforsikring hos Domus Forsikring fra den 21. juni 2019 på tilsvarende vilkår. I februar 2020 konstaterede klageren vandindtrængen på 1. sal, der løb ned i skunken, ud på gulvet og videre ned til stueplan. Vandet kom ind under et af to karnapvinduer, hvor taget under vinduet har en hældning, der får fugen mellem vindue og tag til at stå under vand.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden den 10. februar 2020 og anførte, at fuge/tagpap under vinduerne på 1. sal ikke var korrekt påsat. Klageren ønskede en langtidsholdbar løsning, der indebar udskiftning af kvistvinduerne og ændring af konstruktionen, så vandet kunne løbe væk fra vinduet. En tømrer vurderede, at nuværende inddækning ikke tillader fald bort fra vinduet, og at en permanent løsning ville kræve afmontering af vinduet, montering af lodret underlag for tagpap, ændring af bagfald og montering af et mindre vindue, med et estimat på 20.000 kr. pr. kvist. Klageren var uenig i selskabets vurdering af vandmængden som minimal og fastholdt, at vandindtrængningen skyldtes den mangelfulde konstruktion, der fik fugen til at stå under vand og dermed miste vedhæftning.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at vandindtrængningen skyldtes en utæt fuge som følge af forkert fugemateriale, der ikke kunne binde på tagpap, og ikke den underliggende konstruktion. Selskabet anførte, at udgiften til udskiftning af de to fuger (3.500 kr.) var under forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr. (jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 5A). Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde bevist, at det vandrette underlag foran kvistvinduerne udgjorde en dækningsberettiget skade på overtagelsestidspunktet den 1. august 2016. De henviste til, at selvom kvistvinduerne ikke var monteret i overensstemmelse med normal god byggeskik, kunne dette ikke føre til et andet resultat. Selskabet henviste desuden til, at løbende vedligeholdelse og udskiftning af fuger er en del af normal vedligeholdelse af et hus.

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på en række bilag, herunder tilstandsrapport, forsikringspolicer for ejerskifte- og restperiodeforsikring, klagerens skadeanmeldelse af 10. februar 2020, selskabets taksatornotat af 24. februar 2020, korrespondance mellem parterne samt selskabets afgørelse af 28. april 2020. Den oprindelige ejerskifteforsikring var omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., og forsikringsbetingelserne omtaler dækning af ulovlige bygningsindretninger i strid med Byggeloven og dertil hørende forskrifter.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det påhviler klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Det er således klageren, der skal bevise, at forholdet er af en sådan karakter, at det på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var nærliggende risiko for skade på bygningen.

Nævnet bemærker også, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at udførelsen af en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at tagets udførelse ved kvistene på overtagelsestidspunktet har udgjort skade eller nærliggende risiko for skade.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at vandindtrængen er sket 7 år efter udførelsen af kvistene og 4 år efter klagerens overtagelse af ejendommen. Nævnet har endvidere lagt vægt på selskabets oplysning om, at der er anvendt en uegnet fugemasse, der ikke kan binde på tagpap.

Det, som klageren har anført, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at løbende vedligeholdelse og udskiftning af fuger må anses som en del af normal vedligeholdelse af et hus, herunder fuger, som er særligt udsatte for vejrliget.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at tagets udførelse omkring kvistene er en ulovlig bygningsindretning i henhold til ejerskifteforsikringens udvidede dækning.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.