Ophævelse af ulykkes- og rejseforsikring grundet urigtige oplysninger om RKI-registrering

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring A/S vedrørende ophævelse af forsikringsforhold og krav om dækning af advokatomkostninger.

Sagens baggrund

Forsikringstageren tegnede en ulykkesforsikring i februar 2018 og en rejseforsikring i oktober 2019 hos Gjensidige Forsikring. Begge aftaler blev indgået telefonisk, hvorefter forsikringstageren digitalt underskrev forsikringsbetingelserne. Forsikringstageren oplyser, at hun ikke blev spurgt om RKI- eller anden debitorregistrering under telefonsamtalerne og underskrev i god tro, idet hun antog, at alle relevante forhold var oplyst.

I august 2018 pådrog forsikringstageren sig en personskade i en trafikulykke, som formelt var dækket af ulykkesforsikringen. I forbindelse med skadeanmeldelsen i januar 2020 afslog forsikringsselskabet dækningspligt med henvisning til årsagssammenhæng. Sideløbende indhentede selskabet kreditoplysninger, som viste, at forsikringstageren var registreret i RKI og Debitor Registret. Selskabet anmodede herefter forsikringstageren om at fremsende dokumenter til en kreditvurdering, men brevet forblev ubesvaret, angiveligt grundet forsikringstagerens mén efter ulykken. I februar 2020 ophævede selskabet begge forsikringer med tilbagevirkende kraft, da de ikke havde modtaget de krævede oplysninger til kreditvurderingen. Selskabet sendte korrespondancen direkte til forsikringstageren, uden om hendes advokat, på trods af at advokaten havde meddelt sin indtræden i sagen.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Principalt: Ophævelsen af forsikringsforholdet er ugyldig, subsidiært på andre vilkår.
• Selskabet skal erstatte rimelige advokatomkostninger for sagens udenretlige behandling.
• Selskabet handlede i strid med god forsikringsskik ved ikke at orientere advokatrepræsentationen i forbindelse med kreditvurderingen.

Forsikringstagerens centrale argumenter:

• Hun handlede i god tro og overså RKI-erklæringen i de fremsendte dokumenter, da den var placeret centralt i tæt tekst, jf. Forsikringsaftaleloven § 5, stk. 1. Der påhviler hende ingen oplysningspligt, medmindre hun handlede groft uagtsomt, jf. Forsikringsaftaleloven § 7.
• Selskabet har en streng bevisbyrde for at have spurgt om RKI-registrering under telefonsamtalen og for, at forsikringstageren svarede urigtigt.
• Manglende besvarelse af kreditvurderingsanmodningen bør ikke have præklusiv virkning, og selskabet skal bevise, at de ikke ville have tegnet forsikringen, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 og Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.
• Advokatbistand var nødvendig, og udgifter skal dækkes, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
• Manglende orientering af advokaten var et brud på god forsikringsskik, især da der var en nær sammenhæng mellem skadestvisten og kreditvurderingen.

Forsikringsselskabets centrale argumenter:

• Det er en fast forretningsgang at spørge kunder om RKI-registrering ved telefonisk indtegning. Klageren har digitalt accepteret og erklæret ikke at være RKI-registreret.
• Selskabet har ret til at bestemme, hvilke risici de vil indtegne, og kan stille spørgsmål til kunden, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 til Forsikringsaftaleloven § 9. Hvis der afgives urigtige oplysninger, har selskabet sanktionsmuligheder.
• Klageren handlede uagtsomt ved at afgive urigtige oplysninger, og selskabet er fri for ansvar, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1.
• Selskabet ville ikke have tegnet forsikringen, hvis de havde kendt til RKI-registreringen, og klageren fremsendte ikke de ønskede dokumenter til kreditvurdering.
• Advokatfuldmagten gjaldt kun skadesagen, ikke forhold vedrørende indtegningsregler. Vurdering af god skik og overholdelse af lovgivning om databeskyttelse (GDPR) falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 3.

Oversigt over advokatomkostninger (ex moms):

Totalt inkl. moms: 6.395,84 kr.

Ankenævnet for Forsikring har afsagt følgende kendelse:

Ophævelse af forsikringsforholdet

Nævnet finder, at klageren i forbindelse med tegningen af ulykkesforsikringen har afgivet urigtige oplysninger, idet hun ved sin digitale accept erklærede, at hun eller andre medlemmer af husstanden ikke var registreret i Experian A/S (RKI) eller andet debitorregister. Dette må tilregnes hende som mindst uagtsomt.

Selskabet anmodede klageren om at fremsende dokumenter til en kreditvurdering, herunder brev fra Experian A/S om registreringerne, lønsedler for de seneste tre måneder for hele husstanden og husstandens budget, inden den 19. februar 2020. Da klageren ikke fremlagde de ønskede dokumenter, finder nævnet, at selskabet i henhold til sin acceptpolitik var berettiget til at opsige ulykkesforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 har ophævet ulykkesforsikringen med tilbagevirkende kraft og har afvist at yde forsikringsdækning for den anmeldte personskade.

Vedrørende rejseforsikringen, som udgik med restance den 31. januar 2020, lægger nævnet til grund, at selskabet har fulgt proceduren for opsigelse ved restance i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 12 til Forsikringsaftaleloven § 17. Nævnet kan på det foreliggende grundlag ikke kritisere, at rejseforsikringen er opsagt.

God skik

Nævnet finder, at selskabet burde have orienteret klagerens advokat i forbindelse med kreditvurderingen. Dette skyldes, at advokaten den 21. januar 2020 meddelte selskabet sin indtræden i sagen, og at selskabets interne korrespondance af 3. februar 2020 til saneringsteamet udtrykkeligt nævnte: "Der er advokat på sagen, hvorfor den bedes prioriteret." Selskabet burde derfor have været klar over, at oplysninger om urigtige oplysninger og kreditvurdering skulle have været forelagt advokaten.

Nævnet finder imidlertid, at denne manglende orientering ikke kan føre til et andet resultat i sagen. Advokaten har ikke sandsynliggjort, at en fremlæggelse af de ønskede dokumenter ville have ført til, at selskabet ville have indtegnet klageren til trods for debitorregistreringerne.

Advokatomkostninger

Klageren kræver, at selskabet erstatter rimelige advokatomkostninger for sagens udenretlige behandling i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Selskabet har afvist dækning.

Det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. På baggrund heraf og henset til udfaldet af klagesagen finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens udgifter til juridisk bistand.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.