Alm. Brand Forsikring A/S: Annullering af forsikringer grundet RKI-registrering

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende annullering af forsikringer og krav om tilbagebetaling af udbetalt erstatning, som følge af urigtige oplysninger om RKI-registrering ved forsikringstegningen.

Sagens faktiske omstændigheder

I sommeren 2019 tegnede klagerne indbo-, ulykkes-, fritidshus- og bilforsikring hos Alm. Brand. Under den digitale godkendelsesproces opdagede klagerne et afkrydsningsfelt vedrørende RKI-registrering. Da den ene forsikringstager var RKI-registreret, kontaktede de assurandøren, som angiveligt oplyste, at RKI-registreringen var uden betydning, så længe den anden forsikringstager ikke var registreret, og instruerede dem i at godkende tilbuddet. Klagerne godkendte herefter forsikringstilbuddet i god tro.

Syv måneder senere, den 11. marts 2020, anmeldte klagerne en bilskade (skade nr. 1), som blev dækket af bilforsikringen med en udbetaling på kr. 17.531,15. I maj 2021 anmeldte klagerne et indbrud i deres kolonihavehus (skade nr. 2). Den 23. juni 2021 annullerede Alm. Brand klagernes forsikringer med tilbagevirkende kraft, med undtagelse af de lovpligtige dækninger, og afviste dækning af skade nr. 2. Begrundelsen var afgivelse af urigtige oplysninger ved tegningen, idet forsikringstager 2 var RKI-registreret på indtegningstidspunktet. Selskabet krævede desuden tilbagebetaling af den udbetalte erstatning for bilskaden.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerne påstår:

• Alm. Brand skal stille klagerne, som om forsikringerne ikke var blevet annulleret (positiv kontraktopfyldelse).
• Alm. Brand skal sikre korrekt behandling af den seneste skadesanmeldelse og dække skaden/tabet.

Klagerne argumenterer for, at de handlede i god tro og fulgte assurandørens anvisninger. De mener, at selskabets afgørelse ikke er baseret på korrekt og objektiv sagsbehandling, og at selskabet spekulerer i, hvornår RKI-opslag foretages, typisk først ved større skader. De henviser til, at selskabet har en streng bevisbyrde for, at spørgsmål om RKI-registrering blev stillet korrekt, og at forsikringstageren svarede urigtigt, især ved forsikringer tegnet på baggrund af telefonsamtaler. Klagerne bestrider også selskabets påstand om, at telefonsamtaler ikke optages eller gemmes i længere tid, idet de mener, at GDPR-reglerne ikke hindrer dette, når der er legitime formål.

Alm. Brand påstår:

• Annulleringen og ændringen af forsikringerne er sket i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 6.
• De har ret til at opkræve skadesudgiften for kaskodækningen efter bilskaden.

Selskabet argumenterer for, at klagerne digitalt har bekræftet, at ingen af forsikringstagerne var RKI-registreret. De oplyser, at deres interne forretningsregler forhindrer dem i at tilbyde forsikringer (udover lovpligtige dækninger) til RKI-registrerede kunder. Selskabet fastholder, at de ikke har modtaget dokumentation for, at assurandøren mundtligt skulle have oplyst, at RKI-registreringen var uden betydning. De henviser til, at forsikringstilbuddet tydeligt informerede om konsekvenserne af forkerte oplysninger, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 3. Selskabet oplyser desuden, at de kun kan undersøge RKI-forhold, når der sker en skade med udslagsgivende selvrisiko, da salg af forsikringer ikke defineres som kreditgivning i henhold til Datatilsynets praksis. De afviser, at assurandøren skulle have haft personlig interesse i at tegne forsikringerne.

Nævnet finder det bevist, at klagerne i forbindelse med tegningen af forsikringerne har bekræftet over for selskabet, at forsikringstager 2 ikke var registreret i et skyldnerregister. Afgivelsen af urigtige oplysninger må efter nævnets opfattelse tilregnes klagerne som mindst uagtsomt. Selskabet har bevist, at det i henhold til sine acceptregler ikke ville have tegnet indbo-, ulykkes- og fritidshusforsikringen (bortset fra den lovpligtige dækning), hvis de rigtige forhold om forsikringstager 2's debitorregistrering var oplyst til selskabet ved tegningen af forsikringerne. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1, har opsagt ovenstående forsikringer (bortset fra den lovpligtige dækning) med tilbagevirkende kraft og har afvist at yde forsikringsdækning for skade nr. 2.

Vedrørende bilforsikringen og skade nr. 1 (bilskaden), lægger nævnet til grund, at selskabet i mail af 2/7 2021 anerkendte, at klagernes bilforsikring var i kraft på skadetidspunktet, og at klagerne havde fuld dækning på deres bilforsikring frem til hovedforfaldsdato den 1/7 2022. Nævnet finder derfor, at selskabet ikke kan kræve den udbetalte erstatning på kr. 17.531,15 tilbagebetalt i forbindelse med skade nr. 1. Dette følger af almindelige forsikringsretlige principper, hvorefter et forsikringsselskab, der har udbetalt erstatning i et tilfælde, hvor det ikke har været forpligtet til det, som hovedregel kan kræve den udbetalte erstatning tilbagebetalt. Denne hovedregel kan fraviges efter principperne om condictio indebiti, hvis modtageren har været i god tro om sin berettigelse til beløbet. I dette tilfælde er det selskabets egen anerkendelse af dækning, der er afgørende.

Nævnet finder i øvrigt, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling. De af klagerne rejste spørgsmål vedrørende selskabets indhentning af kunders eventuelle registrering i RKI og selskabets procedure i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler henhører under Datatilsynet.