Afvisning af dækning efter indbrud grundet urigtige oplysninger om RKI-registrering ved forsikringstegning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af en indbrudsskade under en indboforsikring, som selskabet har opsagt med tilbagevirkende kraft på grund af urigtige oplysninger om RKI-registrering.

Sagens baggrund

Forsikringstageren tegnede en familie- og indboforsikring hos If Skadeforsikring den 16. december 2014, med ikrafttræden den 1. januar 2015. I forbindelse med købsaftalen oplyste forsikringstageren, at han ikke var registreret i RKI eller andre skyldnerregistre. Det fremgik af aftalen, at urigtige oplysninger kunne medføre opsigelse af forsikringen med tilbagevirkende kraft og bortfald af erstatningsret.

Den 8. april 2015 anmeldte forsikringstageren et indbrud i sit hjem, der havde fundet sted mellem den 3. og 5. april 2015. Efter anmeldelsen indhentede forsikringsselskabets undersøgelsesafdeling samtykke til opslag hos Debitor Registret, hvor det fremgik, at forsikringstageren havde tre registreringer, hvoraf to var foretaget før forsikringsaftalens indgåelse, og én umiddelbart inden skadeanmeldelsen.

På baggrund af disse oplysninger opsagde If Skadeforsikring den 6. maj 2015 forsikringstagerens familie- og bilforsikring (undtagen ansvarsdækning) med tilbagevirkende kraft og afviste at dække indbrudsskaden. Selskabet henviste til, at de ikke ville have tegnet indboforsikringen, hvis de korrekte oplysninger om RKI-registrering var afgivet, da deres praksis er kun at tilbyde lovpligtige forsikringer til kunder registreret hos et kreditoplysningsbureau, grundet en markant forøget skaderisiko.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens argumenter: Klagerens advokat påstod, at If Skadeforsikring skulle anerkende dækning for indbrudsskaden. Hovedargumenterne var:

• Oplysningen om RKI-registreringen havde ingen betydning for risikoen for forsikringsbegivenhedens indtræden.
• Reglerne vedrørende urigtige oplysninger i forsikringsaftalelovens §§ 4-6 kan ikke fritage selskabet for ansvar, hvis den urigtige oplysning ikke har relation til risikobedømmelsen.
• Selskabet har ophævet aftalen uberettiget og hæfter derfor for ansvar i henhold til forsikringsaftalen.

Klageren anførte desuden, at han ikke var bekendt med RKI-registreringen på tegningstidspunktet, og at han grundet øjenbetændelse ikke kunne læse, hvad han underskrev.

Selskabets argumenter: If Skadeforsikring fastholdt opsigelsen og afvisningen af dækning. Deres centrale argumenter var:

• Opsigelsen skete på baggrund af forsikringsaftalelovens § 6, da kunden afgav urigtige oplysninger ved indtegningen.
• Selskabet ville ikke have tegnet indboforsikringen, hvis korrekte oplysninger var afgivet, da RKI-registrerede kunder har en markant forøget skaderisiko for ikke-lovpligtige forsikringer.
• Det virker usandsynligt, at klageren ikke skulle have været bekendt med registreringerne, da han selv efterfølgende oplyste at være registreret i RKI/Experian, og Debitor Registret viste flere registreringer, herunder et frivilligt forlig med en kreditor.

Finanstilsynets og Datatilsynets involvering

Sagen blev også behandlet af Finanstilsynet og Datatilsynet. Finanstilsynet anmodede If Skadeforsikring om en redegørelse for deres anvendelse af kreditoplysninger. If fremlagde en aktuarrapport, der påviste en markant forøget skaderisiko hos personer registreret i et kreditoplysningsbureau. Finanstilsynet tog redegørelsen til efterretning og vurderede, at If ikke handlede i strid med gældende forbrugerbeskyttende regler, herunder bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, når de som udgangspunkt kun tilbyder lovpligtige forsikringer til RKI-registrerede kunder. Datatilsynet modtog også en henvendelse, men vurderede databehandlingen irrelevant for klagen til Ankenævnet.

Oversigt over klagerens RKI-registreringer fra Debitor Registret (23/4 2015):

Ankenævnet finder det bevist, at klageren i forbindelse med tegningen af forsikringerne bekræftede over for selskabet, at han ikke var registreret i et skyldnerregister. Nævnet konkluderer, at klageren har afgivet urigtige oplysninger ved forsikringsaftalens indgåelse, og at dette må tilregnes klageren som mindst uagtsomt, da klageren var eller burde have været bekendt med registreringen.

Selskabet har fremlagt sine indtegningsregler, som viser, at kunder registreret i et skyldnerregister ikke indtegnes. Nævnet finder, at selskabet har bevist, at det i henhold til sin acceptpolitik ikke ville have tegnet forsikringerne, hvis de korrekte oplysninger om klagerens skyldnerregistrering var oplyst ved tegningen.

Nævnet finder ingen grund til at antage, at selskabet er afskåret fra at beslutte ikke at tegne en ikke-lovpligtig forsikring for en person, der er registreret i et skyldnerregister, baseret på bestemmelser i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder eller sagens øvrige oplysninger.

Ankenævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 har ophævet forsikringerne med tilbagevirkende kraft og afvist at yde forsikringsdækning for det anmeldte indbrudstyveri. Nævnet henviser desuden til en dom fra Retten i Aarhus af 23. oktober 2018, som understøtter afgørelsen.

Klageren får ikke medhold.