Afvisning af dækning for vandskade grundet manglende bevis for skadens opståen inden for 7-dages perioden

Nævnet har behandlet sagen og afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnets vurdering af afvisningsgrundlaget

Selskabet anmodede om, at sagen skulle afvises fra nævnsbehandling med henvisning til, at klageren ikke forudgående havde klaget over selskabets afgørelse, jf. Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 1. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at afvise sagen. Klageren havde i en mail af 20. marts 2020 til selskabets klageafdeling med direkte henvisning til sagens skadenummer udtrykt sin utilfredshed med afvisningen af skaden og det manglende taksatorbesøg. Selskabets klageafdeling besvarede henvendelsen den 7. april 2020, ligeledes med henvisning til skadenummeret. Klageren oplyste desuden, at han efterfølgende havde kontaktet selskabet telefonisk, hvilket selskabet ikke har kommenteret. Under disse omstændigheder fandt nævnet, at klageren ikke var afskåret fra at få sin sag vurderet af nævnet.

Ankenævnets vurdering af dækningsspørgsmålet

Nævnet bemærker, at bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettigende skade, påhviler klageren. Ifølge forsikringsbetingelserne for "Udvidet vandskade" er det et krav for dækning, at skaden er opstået som følge af nedbør, der er trængt ind over en kortere periode på højst 7 dage. Klageren skulle derfor godtgøre, at skaden efter sin karakter med overvejende sandsynlighed er opstået inden for denne tidsramme.

Nævnet bemærker, at klageren har bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation ved ikke at acceptere selskabets tilbud om taksatorbesøg. Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet i første omgang, jf. brev af 17. december 2019, bad klageren om at indsende en nærmere beskrivelse af skaden fra en reparatør i stedet for at udsende en taksator.

Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet på det foreliggende grundlag har afvist at yde dækning. De fremlagte fotos af profillofterne giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at der er tale om en pludselig vandskade i forsikringens forstand på lofter og isolering. Nævnet har dog ingen grund til at betvivle klagerens oplysning om, at han den 16. december 2019 fik foretaget en midlertidig udbedring af den utætte skorstensinddækning.

Nævnet har også lagt vægt på, at selskabet i brev af 17. december 2019 udtrykkeligt oplyste til klageren, at selskabet endnu ikke kunne vurdere, om skaden ville være dækket af forsikringen. Selskabet har således ikke givet klageren et dækningstilsagn angående den anmeldte skade.

Tryg Forsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at forsikringsbetingelserne ikke dækkede vandindtrængning gennem revner i taget eller blyinddækningen. Selskabet fremhævede, at klageren ikke havde dokumenteret, hvornår eller hvordan revnen var opstået, og at der ikke var bevis for en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Tryg henviste til Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår forsikringstagerens bevisbyrde for, at en skade er omfattet af forsikringen.

Selskabet fremlagde desuden data fra Forsikringsvejret, der viste, at der ikke havde været storm i området i november 2018. Tryg argumenterede for, at selvom der havde været storme i august eller september 2018, dokumenterede dette ikke, at de var årsag til den konkrete revne, eller at vandindtrængningen var en umiddelbar følge af en dækningsberettigende vejrskade. Selskabet bemærkede også, at de fremsendte billeder af de indvendige skader tydede på, at vandindtrængningen havde stået på over længere tid.