Sag om afvist krav på renter af ulykkesforsikring efter trafikuheld i 1989

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Codan Forsikring A/S vedrørende manglende udbetaling af renter på en méngodtgørelse efter et trafikuheld i 1989.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var den 2. januar 1989 udsat for et trafikuheld. Klageren havde en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S. Ulykkestilfældet blev anmeldt til forsikringsselskabet den 30. november 1992 af klagerens advokat. Samme dag udbetalte Codan en godtgørelse for varigt mén på 126.500 kr. Klageren har gentagne gange, herunder i 2010 og 2020, kontaktet Codan med krav om udbetaling af renter på den udbetalte méngodtgørelse, hvilket selskabet har afvist. Det fremgår, at modpartens forsikringsselskab i samme sag havde udbetalt renter ud over selve méngodtgørelsen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver, at Codan betaler renter fra den 2. januar 1989 (skadestidspunktet) til den 30. november 1992 (anmeldelsesdatoen), da modpartens forsikringsselskab har gjort det samme. Klageren mener, at Codan har tilbageholdt og brugt pengene i denne periode.

Selskabets påstand: Codan afviser at udbetale renter. Selskabet anfører, at forsikringsydelsen ifølge Forsikringsaftaleloven § 24 først kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har kunnet indhente de nødvendige oplysninger til at bedømme forsikringsbegivenheden og fastsætte ydelsens størrelse. Forrentning af kravet begynder først efter udløbet af disse 14 dage. Da anmeldelsen blev modtaget den 30. november 1992, og godtgørelsen blev udbetalt samme dag, skete udbetalingen inden for den lovbestemte frist. Selskabet argumenterer, at der ikke kan påløbe renter forud for en skadeanmeldelse, da selskabet ikke har grundlag for at bedømme sagen. Endvidere anfører selskabet, at et eventuelt rentekrav er forældet.

Relevante forhold

Sagen er over 30 år gammel, hvilket har vanskeliggjort fremskaffelsen af alle bilag. Ankenævnet har også inddraget klagerens bemærkninger fra en ny, identisk klagesag (sag 95918) i sin afgørelse.

Ankenævnet for Forsikring har behandlet klagen og afgjort, at klageren ikke får medhold i sit krav om renter.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet bemærker, at klagerens advokat anmeldte ulykkestilfældet til selskabet den 30. november 1992. Samme dag udbetalte selskabet en godtgørelse for varigt mén på 126.500 kr. Klageren har efterfølgende i 2010 og 2020 kontaktet selskabet med henblik på udbetaling af renter.

Nævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 24, som fastslår, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til at bedømme forsikringsbegivenheden og fastsætte ydelsens størrelse. Forrentning af et krav begynder først fra udløbet af disse 14 dage. Denne bestemmelse var gældende både i 1989 og 1992.

Ankenævnet finder, at selskabet først blev orienteret om ulykken, da klagerens advokat anmeldte skaden den 30. november 1992. Da selskabet straks udbetalte erstatningen til klageren samme dag, var selskabet ikke forpligtet til at udbetale renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24. Nævnet bemærker desuden, at et eventuelt krav på renter er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet.

Nævnet understreger, at forrentning af krav på personskadeerstatning under en modparts ansvarsforsikring og krav under en ulykkesforsikring sker efter forskellige regler. På baggrund heraf finder nævnet, at det indklagede selskabs afvisning af at forrente kravet på det foreliggende grundlag har været berettiget.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.