Danica Pension: Ophør af gruppelivsforsikring grundet manglende betaling - Klage over manglende varsling

Denne sag omhandler en klage fra en førtidspensionist over Danica Pensions opsigelse af hans gruppelivspensionsforsikring som følge af manglende præmiebetaling.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, der blev førtidspensionist i november 2019, har haft en gruppelivspensionsforsikring hos Danica Pension siden 1996. Han har hidtil betalt sine regninger via fysisk post. I juni 2018 sendte Danica Pension et brev med almindelig post, der varslede, at al fremtidig kommunikation ville ske via e-Boks fra september 2018. Selskabet oplyste, at klageren ikke skulle foretage sig noget, da han automatisk ville blive tilmeldt.

I januar 2019 sendte selskabet en meddelelse via e-Boks om manglende dækning på klagerens konto til betaling af forsikringspræmien. Efterfølgende sendte selskabet yderligere to rykkere via e-Boks i januar og februar 2019. Den 20. februar 2019 opsagde selskabet forsikringen med en frist til 14. marts 2019, hvis præmien ikke blev betalt. Den 22. marts 2019 meddelte selskabet via e-Boks, at forsikringen var ophørt.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand og argumenter: Klageren anfører, at han ikke bruger e-Boks og har været fritaget fra offentlig Digital Post siden 1. september 2016. Han modtog derfor ikke selskabets meddelelser og rykkere i e-Boks. Han hævder også, at han ikke modtog den påståede rykker med almindelig post. Klageren mener, at det ikke er retfærdigt, at forsikringen opsiges efter 22 års betaling, især da han i 2018-2019 var under pres fra kommunen og jobcenteret og derfor ikke var opmærksom på manglende regninger. Han ønsker forsikringen genetableret, da han mener, at fejlen ikke ligger hos ham.

Selskabets påstand og argumenter: Danica Pension påstår frifindelse og gør gældende, at klageren bærer ansvaret for rettidig betaling af sine regninger. Selskabet fremhæver, at klagerens fritagelse fra offentlig Digital Post ikke gælder for private virksomheder som forsikringsselskaber. De oplyser, at klageren blev informeret om overgangen til e-Boks i juni 2018 og efterfølgende modtog tre rykkere via e-Boks inden forsikringens ophævelse. Selskabet fastholder princippet om, at "pengeskyld er bringeskyld", hvilket betyder, at det er klagerens ansvar at sikre betaling, uanset om regningen er modtaget korrekt. Selskabet mener derfor ikke, at klageren har krav på genetablering af forsikringen.

Relevante forhold og dokumentation

• Brev fra kommunen af 27. februar 2020, der bekræfter klagerens fritagelse fra offentlig Digital Post, men præciserer, at dette ikke omfatter digital post fra private virksomheder.
• Vejledning til bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, som angiver, at elektronisk kommunikation er mulig, men bør varsles i rimelig tid (typisk 3 måneder), hvis der skiftes fra skriftlig kommunikation.
• Finanstilsynets afgørelse af 26. juni 2020 vedrørende et andet pensionsselskabs digitale kommunikation, hvor Finanstilsynet påbød selskabet at indføre procedurer for at sikre kommunikation med medlemmer, der er fritaget fra offentlig Digital Post. Selskabet har dog anført, at deres tilgang til digital kommunikation adskiller sig fra det pensionsselskab, som Finanstilsynets afgørelse vedrører, da Danica Pension giver kunder mulighed for at fravælge digital kommunikation.

Nævnet udtaler, at klageren gennem en årrække har været omfattet af en gruppelivsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne. Klageren har klaget over, at selskabet anser forsikringen for opsagt som følge af manglende præmiebetaling.

Selskabet sendte i juni 2018 et brev med almindelig post, hvori det meddelte, at klageren fra september 2018 ville modtage breve fra selskabet i e-Boks i stedet for med posten. Selskabet oplyste, at klageren ikke skulle foretage sig noget, da selskabet automatisk ville tilmelde ham post fra selskabet i e-Boks.

Den 3. januar 2019 skrev selskabet til klageren, at præmien til gruppelivsforsikringen ikke var blevet betalt, da der ikke var penge på kontoen til at trække præmien. Selskabet rykkede for den manglende præmiebetaling ved brev af 25. januar 2019. Ved brev af 20. februar 2019 opsagde selskabet forsikringen med frist den 14. marts 2019, hvis præmien ikke var betalt inden da. Ved brev af 22. marts 2019 meddelte selskabet, at forsikringen var ophørt. Alle disse breve blev sendt til klagerens e-Boks.

Klageren har anført, at han ikke bruger e-Boks, og at han siden 1. september 2016 har været fritaget fra Digital Post, hvilket fremgår af et brev af 27. februar 2020 fra kommunen. Han har derfor ikke set eller modtaget selskabets skrivelser i e-Boks om den manglende præmiebetaling. Han har oplyst, at han ikke har modtaget noget med almindelig post.

Nævnet bemærker, at det af brevet af 27. februar 2020 fra kommunen til klageren fremgår, at hans fritagelse fra Digital Post alene angår post fra det offentlige. Brevet fastslår, at det er muligt at modtage digital post fra private virksomheder som forsikringsselskaber, pensionsselskaber eller banker, og at fritagelsen fra Digital Post fra det offentlige dermed ikke gælder for digital post fra private virksomheder. Klageren har derfor ikke på baggrund af sin aftale om fritagelse fra Digital Post fra det offentlige kunnet forvente, at private virksomheder følgelig også ville undlade at sende ham post i e-Boks. Nævnet har i øvrigt ikke grundlag for at antage, at selskabet var bekendt med klagerens fritagelse fra Digital Post fra det offentlige.

Af vejledning til bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder fremgår det, at det afhænger af aftaleforholdet mellem kunden og den finansielle virksomhed, i hvilket omfang kommunikation i et løbende aftaleforhold kan ske i elektronisk form. Det vil derfor være muligt at aftale, at al kommunikation mellem kunden og den finansielle virksomhed sker i elektronisk form. Såfremt aftaleforholdet ikke regulerer i hvilken form kommunikation skal foregå, vil den finansielle virksomhed kunne anvende elektronisk kommunikation. Den finansielle virksomhed bør dog varsle i rimelig tid, at den overgår til elektronisk kommunikation, hvis den hidtil har anvendt skriftlig kommunikation. 3 måneder vil som udgangspunkt være rimelig tid.

Der er ikke i forsikringsbetingelserne bestemmelser om, hvorvidt kommunikationen mellem selskabet og klageren kan foregå elektronisk. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at klageren og selskabet i øvrigt særskilt har indgået aftale om kommunikationsform, før selskabet sendte brevet af juni 2018 om overgang til anvendelse af e-Boks.

Nævnet finder – i overensstemmelse med, hvad der anføres i ovennævnte vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder – at selskabet i en sådan situation kan anvende elektronisk kommunikation med klageren, idet overgang til elektronisk kommunikation dog bør varsles i rimelig tid.

Nævnet finder, at selskabet med afsendelse af sit brev af juni 2018 med almindelig post – hvor selskabet varsler, at selskabet fremover vil anvende e-Boks i sin kommunikation med klageren – har afgivet et passende varsel i rimelig tid. Det af klageren anførte om, at han ikke har modtaget noget fra selskabet, kan ikke føre til, at selskabet ikke kan anses for at have afgivet passende varsel og opfyldt sin forpligtelse i relation til krav om god skik.

Nævnet finder herefter, at selskabets meddelelser om manglende præmiebetalinger sendt til klagerens e-Boks primo 2019 må anses for at være kommet frem til klageren og derfor har aftalemæssig retsvirkning efter deres indhold. Klageren har ikke godtgjort, at meddelelserne ikke har været at finde i e-Boks ved personligt log-in på e-Boks.

Nævnet finder, at selskabets meddelelser af 3. januar 2019, 25. januar 2019, 20. februar 2019 og 22. marts 2019 samlet opfylder de formkrav til opsigelse af en forsikring som følge af præmierestance, der fremgår af Forsikringsaftaleloven § 13, Forsikringsaftaleloven § 14 og Forsikringsaftaleloven § 17, stk. 1. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har anset klagerens gruppelivsforsikring for ophørt som følge af manglende præmiebetaling.

Nævnet finder, at Finanstilsynets afgørelse af 26. juni 2020 – hvorved Finanstilsynet påbyder et andet pensionsselskab "at indføre procedurer, der gør det muligt, at medlemmer, som opfylder et eller flere af de kriterier, der fremgår af Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til offentlig digital post har mulighed for at kommunikere med [pensionsselskab] og kan modtage information fra pensionsselskabet" – ikke kan føre til andet resultat. Dette skyldes, at Danica Pensions tilgang var anderledes, idet de gav kunderne mulighed for at fravælge digital kommunikation, hvilket det andet pensionsselskab ikke gjorde.

Nævnet bemærker, at det følger af Forsikringsaftaleloven § 14, at hvis klagerens forsinkelse med præmiebetalingen skyldes særligt undskyldende omstændigheder, kan forsikringen genetableres ved betaling af præmie, renter og omkostninger inden for 3 måneder efter selskabets oplyste opsigelsesfrist.

Selskabets opsigelsesfrist var i denne sag den 14. marts 2019, jf. brev af 20. februar 2019. Selskabet har i breve af 20. februar 2019 og 22. marts 2019 oplyst klageren, at forsikringen ville kunne træde i kraft igen ved hans betaling. Som sagen foreligger oplyst, må nævnet lægge til grund, at klageren ikke inden medio juni 2019 har kontaktet selskabet angående forsikringen.

Som følge heraf:

Klageren får ikke medhold.