Afslag på ulykkesforsikring efter biluheld: Tvivl om årsagssammenhæng mellem ulykke og skuldersmerter

Denne sag omhandler en forsikringstageraf Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af at udbetale erstatning under en ulykkesforsikring efter et biluheld.

Sagens baggrund

Klageren var involveret i et biluheld den 19. november 2016, hvor hendes bil blev påkørt bagfra. Umiddelbart efter ulykken, den 20. november 2016, blev klageren tilset af en vagtlæge, som diagnosticerede forstrukket nakke og smerter i lænden. Der blev ikke nævnt skuldersmerter i denne forbindelse. Først ca. fem måneder senere, den 18. april 2017, blev venstresidige skuldersmerter noteret i et kiropraktornotat.

Klageren har gennemgået et længere behandlingsforløb for sine gener. Dette inkluderer:

En speciallægeerklæring fra 25. september 2018 nævner gener i venstre skulder og en diagnose af impingement syndrom sinistri (indeklemningssyndrom i venstre skulder) og dyskinaesia scapulae sinistri (muskelubalance ved venstre skulderblad). Erklæringen bemærker dog, at der ikke tidligere har været væsentlige traumer mod bevægeapparatet, og at skuldergenerne først blev noteret fem måneder efter ulykken.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens synspunkt: Klageren anser det for urimeligt, at Alm. Brand afviser erstatning, da skadevolders forsikringsselskab har vurderet hendes méngrad til 5% og udbetalt erstatning. Hun mener, at chokket efter ulykken forhindrede hende i at forklare sine symptomer præcist til vagtlægen. Klageren ønskede at undgå medicin og operation og søgte derfor alternative behandlinger, før hun kontaktede læge. Hun har udtrykt mistillid til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og har afvist selskabets tilbud om at forelægge sagen for AES.

Selskabets synspunkt: Alm. Brand fastholder, at klagerens méngrad er under 5%. Selskabet argumenterer, at der mangler dokumentation for en årsagssammenhæng mellem ulykken og skuldersmerterne, da disse først blev nævnt ca. fem måneder efter ulykken. Selskabet har tilbudt at betale for en vurdering af sagen hos AES, hvilket klageren har afvist. Selskabet mener desuden, at generne i venstre skulder ikke harmonerer med sikkerhedsselens placering i en bil, og at hændelsen i sig selv ikke er egnet til at forårsage en skulderskade som forsædepassager.

Klageren får ikke medhold i sin klage.Ankenævnet har lagt vægt på, at der først ca. 5 måneder efter ulykken er beskrevet skuldersmerter i de lægelige bilag. På det foreliggende grundlag har klageren derfor ikke godtgjort, at der er en årsagssammenhæng mellem hendes nuværende gener og ulykkestilfældet.Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er den, der rejser et krav, som skal bevise kravets rigtighed og størrelse.Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren bevismæssigt har stillet sig i en vanskelig position ved at afvise selskabets tilbud om at betale for en forelæggelse af sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES har både erfaring og lægefaglig ekspertise til at vurdere spørgsmålet om årsagssammenhæng og udmåling af méngrader.Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.