Afslag på dækning for bortkommen taske fra loppemarked

Sagen omhandler en forsikringstagere, der har tegnet en familieforsikring hos Tryg Forsikring A/S, og som kræver erstatning for en mærkevaretaske, der forsvandt fra et loppemarked.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 27. oktober 2019 deltog klageren og et familiemedlem som stadeholdere på et loppemarked. Klagerens taske, som hang på en stoleryg ved standen, forsvandt omkring kl. 14.00. Standen var ifølge klageren konstant under opsyn af enten hende selv eller familiemedlemmet, da de skiftedes til at holde pauser. Efter utallige forsøg på at finde tasken, konstaterede klageren, at den var blevet stjålet. Klageren forsøgte at få videoovervågningsklip fra loppemarkedets ansvarlige, men fik oplyst, at der ikke var videoovervågning.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Klageren kræver, at selskabet dækker det fulde beløb for tabet af tasken.
• Klageren mener, at selskabet ikke er berettiget til at afvise dækning på baggrund af hendes formulering, hvor hun udtrykte tvivl om, hvorvidt tasken var forlagt, da hendes reelle overbevisning var, at den var stjålet.
• Klageren fremhæver, at familiemedlemmet på alle tidspunkter sad lige ved siden af tasken, hvilket understøtter, at tasken må være stjålet.

Selskabets påstande:

• Selskabet har afvist at udbetale erstatning, da det ikke finder det godtgjort, at der er tale om tyveri.
• Selskabet henviser til, at forsikringen ikke dækker glemte, tabte eller forlagte genstande, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.4.3 om simpelt tyveri, som eksplicit undtager disse tilfælde.
• Selskabet anfører, at klageren har bevisbyrden for, at der er sket et dækningsberettiget tyveri.
• Selskabet lægger vægt på klagerens egen tvivl, som udtrykt i telefoniske samtaler og over for loppemarkedets ansvarlige, om hvorvidt tasken var stjålet eller forlagt.
• Selskabet påpeger, at der ingen nærmere oplysninger er om, hvor, hvornår og hvordan tasken er mistet, og at det er mest sandsynligt, at tasken er blevet glemt, tabt eller forlagt. De nævner også muligheden for, at tasken ved en fejl er blevet solgt, hvilket heller ikke ville udgøre tyveri.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen er baseret på klagerens videoanmeldelse, selskabets mails til klageren af 27. november 2019 og 18. februar 2020, samt klagerens mail til selskabet af 13. februar 2020. Selskabet har også henvist til juridisk litteratur om familieforsikring og tidligere praksis fra Ankenævnet for Forsikring vedrørende lignende sager om bevisbyrde for tyveri af genstande, der er forsvundet under lignende omstændigheder.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet for Forsikring bemærker, at klageren har bevisbyrden for, at der er sket et dækningsberettiget tyveri. Dette følger af forsikringsretslige principper.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at tasken er blevet stjålet under omstændigheder, der kan anses som et tyveri. Da forsikringen ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4.4.3 ikke dækker glemte, tabte eller forlagte ting, kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har kunnet oplyse et præcist tidspunkt eller de nærmere omstændigheder i forbindelse med taskens bortkomst, mens hun befandt sig på loppemarkedet. Nævnet har tillige lagt vægt på klagerens oplysning om sin færden på loppemarkedet og om, at hun tænkte, at hun måske havde lagt tasken ved noget af det tøj, som hun solgte. Klagerens egne udsagn om tvivl vedrørende tyveri versus forlæggelse har også spillet en rolle i vurderingen.