Afslag på dækning for stjålet taske: Usikkerhed om hændelsesforløb

Sagen omhandler en klagers krav om dækning under sin familie/indboforsikring for en taske, der angiveligt blev stjålet under et restaurantbesøg.

Klagers påstand og omstændigheder

Klageren anmeldte den 5. december 2023, at hendes taske til 25.000 kr. blev stjålet den 2. december 2023. Hun var til et fødselsdagsselskab med 12 personer på en restaurant. Klageren fastholder, at tasken lå på bordet og hang over stoleryggen, og at hun på intet tidspunkt forlod bordet grundet lænde- og lyskenproblemer. Hun opdagede tasken var væk, da selskabet skulle forlade restauranten, og kontaktede straks personalet. Hun mener, det var et tyveri, da tasken blev taget uden hendes samtykke eller viden. Klageren afviser forsikringsselskabets påstande om grov uagtsomhed eller at tasken skulle være efterladt uden opsyn. Hun har kontaktet restauranten og andre steder i håb om at finde tasken, hvilket hun forklarer som et udtryk for desperation.

Selskabets påstand og argumenter

Codan Forsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet mener, at tasken snarere er blevet glemt, tabt eller forlagt. De fremhæver, at klageren flere gange efter hændelsen kontaktede restauranten og andre steder for at lede efter tasken, hvilket ifølge selskabet indikerer, at klageren reelt ikke vidste, hvor eller hvornår tasken var bortkommet. Selskabet finder det usandsynligt, at tasken skulle være stjålet fra stoleryggen, hvis klageren aldrig forlod bordet. De påpeger desuden, at klagerens forklaring om taskens placering og opsyn ikke fremgår af den oprindelige skadesanmeldelse, politianmeldelse eller henvendelser til restauranten. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 3.8, som angiver, at forsikringen dækker simpelt tyveri, men ikke glemte, tabte eller forlagte ting.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Dette princip er grundlæggende i forsikringsret, herunder under Forsikringsaftaleloven.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvor og hvornår klageren har mistet sin taske, at klageren ikke har bevist, at den er blevet stjålet ved et dækningsberettiget tyveri. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren efter den anmeldte hændelse flere gange gav udtryk for at have været andre steder end på restauranten for at lede efter tasken. Dette medfører, at det ikke er godtgjort, at klageren havde tasken med sig, da hun ankom til restauranten, og at tasken således blev stjålet, mens klageren var på restauranten. Tasken kan være tabt eller forlagt.

Nævnet bemærker, at klageren ikke så tyveriet ske og ikke bemærkede noget usædvanligt på restauranten. Nævnet bemærker videre, at klageren først i februar 2024 til nævnet har oplyst, at hun havde fat i tasken kl. 22. Til politiet og i skadeanmeldelsen i december 2023 har klageren oplyst, at tyveritidspunktet kan være fra kl. 18/18.30. Disse uoverensstemmelser bidrager til usikkerheden om hændelsesforløbet.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 3.8, at forsikringen dækker simpelt tyveri, men ikke glemte, tabte eller forlagte ting. Da klageren ikke har kunnet bevise, at der var tale om et tyveri, og da omstændighederne peger på, at tasken kan være forlagt eller tabt, falder sagen uden for dækningen.