Danica Pension: Afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet manglende bevis for varig nedsættelse af generel erhvervsevne

En selvstændig erhvervsdrivende, født i 1970'erne, har klaget til Ankenævnet for Forsikring over Danica Pensions beslutning om at stoppe udbetalinger ved tab af erhvervsevne. Klageren driver en klinik med syv ansatte og blev omfattet af en pensionsordning med erhvervsevnedækning den 1. december 2015.

Klageren blev sygemeldt den 28. januar 2016 på grund af svimmelhed. Hun genoptog gradvist arbejdet, først med 8 timer ugentligt fra 14. april 2016, stigende til 12 timer ved udgangen af 2017 og 15 timer ugentligt i sommeren 2018.

Klageren ønsker, at Danica Pension fortsætter udbetalingen af 50% af ydelserne og indbetaling af pension. Hun anfører, at hun dagligt oplever svimmelhed, som forværres ved arbejde og andre gøremål, og at hun maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen. Hun fremhæver, at svimmelheden er konstant, selv på arbejdsfrie dage og under ferier.

Danica Pension har udbetalt midlertidige ydelser fra 28. april 2016 til 1. november 2019. Selskabet stoppede udbetalingerne med den begrundelse, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet argumenterer for, at klagerens svimmelhed og hovedpine primært skyldes spændinger i nakke- og skuldermuskulaturen, og at hendes nuværende erhverv er uhensigtsmæssigt, da det belaster disse områder. De mener, at hun i et andet, mindre fysisk krævende arbejde ville kunne arbejde mere end halv tid.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere Danica Pensions beslutning om at standse udbetalingerne til klageren.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. november 2019. Dette skyldes, at selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i mere end tre år, og forsikringsbetingelserne angiver, at midlertidige ydelser som udgangspunkt stoppes efter halvandet år. Klagerens helbredstilstand var desuden tilstrækkeligt stabiliseret til en sådan vurdering.
• Klageren har bevisbyrden for, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Nævnet vurderer, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde for perioden efter 1. november 2019.
• De lægelige oplysninger indikerer, at klagerens svimmelhed og hovedpine primært skyldes spændinger i nakke- og skuldermuskulaturen. Der er ikke beskrevet helbredsgener, der er uforenelige med at varetage et erhverv på det brede arbejdsmarked i mere end 50%, forudsat at der tages hensyn til klagerens skånebehov.
• Undersøgelser hos egen læge, neurolog og ørelæge, samt MR-scanning af hjernen, viste normale forhold, og klageren blev fundet otoneurologisk intakt. Den neurologiske speciallægeerklæring af 15. august 2018 bekræftede svære nakke- og skuldermuskelspændinger som årsag til symptomerne, som forværres efter 3-4 timers arbejde i hendes nuværende fag.
• Der er beskrevet en gradvis helbredsmæssig forbedring af klagerens gener i de lægelige oplysninger, herunder en klar, men langsom bedring fra januar 2017 og en markant bedring fra december 2017.
• Klageren har fortsat sit arbejde som selvstændig inden for et håndværksfag, der involverer skulder- og nakkebelastende arbejdsstillinger, hvilket ifølge de lægelige oplysninger er uhensigtsmæssigt. Klageren har ikke været arbejdsprøvet i en anden jobfunktion, hvor hendes skånehensyn kunne imødekommes bedre.