Afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter fald på ski grundet manglende dokumentation for strakssymptomer

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende anerkendelse af en skade under en ulykkesforsikring.

Sagens Baggrund

Forsikringstageren faldt den 6. marts 2019 på ski i udlandet og landede uheldigt på ryggen, hvorved hun fik et smæld i ryg og nakke og slog hovedet. Hun oplevede umiddelbart efter uheldet hovedpine, svimmelhed og træthed. I de efterfølgende dage og uger tiltog smerterne, og der blev konstateret piskesmæld og hjernerystelse. Senere blev der også konstateret synsvanskeligheder, som medførte behov for briller og et træningsforløb. En arbejdsskadesag er oprettet, men endnu ikke afgjort.

Klagerens Påstand

Klageren anmeldte skaden til LB Forsikring i efteråret 2019 med krav om anerkendelse og dækning af skaden. Hun fastholder, at hendes gener er en direkte følge af skifaldet, og at der er rigelig efterfølgende dokumentation herfor, selvom de umiddelbare symptomer ikke blev lægedokumenteret straks efter ulykken. Klageren forklarede, at hun ikke søgte læge med det samme, da hun troede, at symptomerne ville være forbipasserende. Hun afviste et tilbud fra selskabet om at få sagen afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) mod at acceptere afgørelsen og ikke klage videre.

Selskabets Påstand

LB Forsikring afviste at anerkende årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener. Selskabet lagde vægt på, at der ikke forelå lægelig dokumentation for strakssymptomer i nær tidsmæssig tilknytning til uheldet. Første lægekontakt var først den 2. april 2019, knap en måned efter ulykken, og ulykken blev først omtalt i journalen den 23. april 2019. Selskabet henviste til, at de benytter samme praksis som AES ved bedømmelse af personskader.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Vurdering

AES vurderede i en vejledende udtalelse af 7. maj 2020, at ulykken havde forårsaget et mén på mindre end 5%. AES begrundede dette med, at der ikke var årsagssammenhæng mellem uheldet og generne, da der manglede oplysninger om strakssymptomer. AES fandt det overvejende sandsynligt, at klagerens hovedpinegener måtte tilskrives andre forhold end den anmeldte hændelse, da de første oplysninger om hovedpine først fremgik af journalnotat dateret 2. april 2019, cirka 1 måned efter hændelsen.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige regler er den, der rejser et krav, som skal bevise kravets rigtighed og størrelse.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet ikke at kunne kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning under henvisning til, at klageren ikke har godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og hendes aktuelle gener, og at selskabet på denne baggrund har fastsat méngraden til under 5 %.

Nævnet har bl.a. lagt vægt på oplysningerne fra klagerens lægejournal og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse af 7/6 2020.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.