Afvisning af ulykkesdækning efter fald fra stige: Manglende årsagssammenhæng og dokumentation

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod LB Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning efter et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren anmeldte i 2011, at han efter et fald fra en stige i 2010 havde fået smerter og et ledskred i ryggen. Selskabet afviste at udbetale godtgørelse for varigt mén, da méngraden efter ulykken var vurderet til at være mindre end 5 %, og der ikke var påvist årsagssammenhæng mellem klagerens gener og ulykken.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hans skade er opstået ved faldet fra stigen, og at en speciallæge har noteret dette i journalen. Han kritiserer sin tidligere læge for mangelfuld journalføring og ønsker som minimum at blive undersøgt af en uvildig speciallæge for at vurdere skadens opståen og omfang.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholder afvisningen med henvisning til manglende tidstro dokumentation i lægejournalen og fysioterapeutens journal, der bekræfter, at klagerens rygproblemer er forårsaget af ulykken. Selskabet henviser desuden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurdering, der konkluderede, at méngraden er under 5 %, og at der ikke er påvist årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener. Selskabet fremhæver, at klageren først klagede over rygproblemer et halvt år efter ulykken, og at røntgenundersøgelser viste en degenerativ ryglidelse og ikke en traumerelateret skade.

Fremlagt dokumentation

• Journaloplysninger fra klagerens praktiserende læge viser en henvisning til fysioterapi i oktober 2010 på grund af myoser, men uden angivelse af årsag.
• Senere journaloplysninger fra april og august 2011 beskriver lændesmerter, der er opstået i forbindelse med løbetræning.
• Røntgenundersøgelser fra september og oktober 2011 viser anteriolistese ved L5/S1 samt discusdegeneration.
• En neurokirurgisk undersøgelse fra 2012 noterer, at klageren har haft lændesmerter siden faldet, men at smerterne stille og roligt er taget til i intensitet.
• En udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fra oktober 2016 vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sandsynlighed for, at klagerens ryggener skyldes den anmeldte hændelse.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere LB Forsikring A/S' afgørelse om ikke at anerkende ulykkestilfældet og afvise at udbetale méngodtgørelse.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren blev ved lægebesøg den 7/10 2011 diagnosticeret med "myosis variae".
• Journaloplysninger af 8/4 2011 angiver, at klageren siden optræning til et motionsløb har haft lave lændesmerter uden udstråling.
• Journalnotat af 24/8 2011 beskriver, at klageren igennem et år har haft lændesmerter, der kom efter løbetræning og er søvnfordrivende.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at der ikke er årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagerens lænderygsmerter, da der ikke er symptomer, der er opstået i umiddelbar tilknytning til hændelsen.
• Røntgenundersøgelsen den 6/10 2011 viste tegn på en forudbestående degenerativ ryglidelse og ikke en traumerelateret rygskade.