Manglende ventilation og skimmelsvamp: Afvisning af dækning under byggeskadeforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en byggeskadeforsikring for manglende ventilation og skimmelsvamp i en nyopført ejendom. Klageren har købt et hus opført i 2013, hvor der er konstateret manglende ventilation i tagkonstruktionen og deraf følgende skimmelvækst.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte i august 2018 manglende ventilation i tagkonstruktionen og en revne i en bærende væg. Entreprenøren, der opførte huset, har ifølge klageren ikke udbedret forholdene, selvom der var indledende dialog herom. Tryg Forsikring A/S bestilte en rapport fra en ingeniør, som bekræftede utilstrækkelig ventilation. Prøveanalyser viste vækst af sundhedsskadelige skimmelsvampe (Penicillium sp. og Cladosporium sp.) i tagkonstruktionen. Klageren mener, at skimmelsvampen er en følgeskade af den manglende ventilation, som bør være dækket af forsikringen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker dækning for udbedring af den manglende ventilation, skimmelsanering med kvalitetskontrol fra et eksternt firma, og betaling af udgifter til juridisk bistand på 2.800 kr. Klageren er utilfreds med den foreslåede løsning med 38 ventilationshætter på taget, da det vil forringe husets æstetik og potentielt skabe nye lækager. Klageren påpeger, at Trygs rådgivers skimmelundersøgelser i beboelsen muligvis har spredt skimmelsvamp, og at Tryg ikke har dokumenteret foranstaltninger for at undgå dette.

Klageren anfægter desuden Trygs udførelse af de lovpligtige 1- og 5-års eftersyn som stikprøveeftersyn. Klageren kræver dokumentation for, at det hus, der blev brugt til stikprøveeftersynet, er repræsentativt for klagerens ejendom. Klageren mener, at Tryg ikke har løftet bevisbyrden for, at eftersynet er foretaget på et sammenligneligt hus, og at dette har forhindret klageren i at opdage byggeskaden tidligere. Klageren henviser til Forsikringsaftaleloven § 22 vedrørende bevisbyrden.

Selskabets argumenter

Tryg Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at det ikke er dokumenteret, at skimmelsvampen i selve beboelsen eller den nedsatte ventilation i tagrummet på afgørende måde nedsætter bygningens brugbarhed efter dens formål, hvilket er en forudsætning for dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4.2. Selskabet fastholder, at klageren ikke har dokumenteret en dækningsberettiget skade. Tryg anser den manglende ventilation for et forhold mellem klageren og entreprenøren. Vedrørende eftersynene har Tryg anført, at de ikke kan oplyse adresse eller lignende på den ejendom, der har været genstand for gennemgangen, på grund af gældende GDPR-regler, men at beskrivelserne sandsynliggør, at der er tale om sammenlignelige ejendomme. Tryg afviser at dække klagerens udgifter til juridisk bistand i henhold til nævnets vedtægter, der foreskriver, at hver part bærer egne omkostninger.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at den nedsatte ventilation af taget eller skimmelsvampen i sig selv udgør en byggeskade efter forsikringsbetingelsernes punkt 4.1-4.3. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er konstateret væsentlige nedbrydninger eller svækkelser i tagkonstruktionen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at den skjulte skimmel i tagkonstruktionen har medført en skadelig påvirkning af beboelsesrummet og på afgørende måde har nedsat bygningens brugbarhed efter dens formål.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er konstateret usædvanlige fugtforhold i tagkonstruktionen eller andre forhold, der giver nærliggende risiko for byggeskade.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at selskabets hultagninger i loftet har medført, at der er sket en skadelig påvirkning af skimmel til beboelsesrummene, således at selskabet på erstatningsretligt grundlag skal bekoste en skimmelsanering.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens udgifter til sin repræsentant for korrespondance med selskabet.

Stikprøveeftersyn Selskabet har foretaget 1-års og 5-års eftersynene af klagerens ejendom som stikprøveeftersyn. Selskabet har anført, at der er tale om sammenlignelige ejendomme, men selskabet har med henvisning til gældende GDPR-regler ikke givet nærmere oplysninger om den ejendom, som har været genstand for eftersynene.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 6, at selskabet foretager og afholder udgifter til to eftersyn i forsikringens løbetid, et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn. Forsikringsbetingelserne henviser i øvrigt til, at eftersynene foretages efter reglerne i bekendtgørelse udstedt af de offentlige myndigheder.

Af Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 23, stk. 6 fremgår det, at eftersynet kan foretages stikprøvevis i et omfang, der sikrer, at eftersynet er repræsentativt for bebyggelsen eller for flere ens bebyggelser. I Energistyrelsens vejledninger om byggeskadeforsikring fra 2012 og 2016 hedder det blandt andet i afsnit 4.4, at der kan gennemføres eftersyn af en bebyggelse, "der er magen til – hvis der fx er tale om et nybygget lejlighedskompleks. Forsikringsselskabet kan nemlig lave stikprøveeftersyn, hvis to eller flere bebyggelser er meget ens".

Af lovforslag L 177/2006-07, hvorved blandt andet kapitel 4 A om byggeskadeforsikring indførtes i byggeloven, fremgår det bl.a., at "ansvaret for gennemførelsen og kvaliteten af eftersynene påhviler i alle tilfælde forsikringsselskabet".

Nævnet bemærker, at selskabet har ansvaret for og over for forsikringstageren skal kunne godtgøre, at et stikprøveeftersyn, som er udført på en anden bebyggelse, er repræsentativt for den forsikrede ejendom. Nævnet finder, at selskabet ikke har fremlagt oplysninger, der underbygger, at betingelserne for at anvende stikprøveeftersyn, jf. § 23, stk. 6, i bekendtgørelse om byggeskadeforsikring kan anses for opfyldt i klagerens tilfælde.

Selskabet har tilkendegivet, at det vil foranledige, at der foretages en gennemgang af klagerens ejendom, såfremt nævnet finder, at der ikke er tale om sammenlignelige ejendomme.

På baggrund af ovenstående skal selskabet foranledige, at der foretages et eftersyn af klagerens ejendom uden unødig forsinkelse, jf. Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 23, stk. 1-5.

Klageren får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.