Afgørelse om afvisning af dækning for totalskadet bil grundet grov uagtsomhed

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af en totalskadet bil efter et solouheld. Forsikringstageren kræver erstatning for den totalskadede bil, mens forsikringsselskabet har afvist dækning med henvisning til grov uagtsomhed.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 14. maj 2019 var forsikringstageren involveret i et solouheld på en motorvejsafkørsel, hvor hans bil blev totalskadet efter at have påkørt et vejskilt, et træ og et hegn. Politiet blev tilkaldt til uheldsstedet. Ifølge politirapporten kørte forsikringstageren med en hastighed på ca. 110 km/t i en svingkurve, hvor den anbefalede hastighed var 40 km/t. Rapporten beskriver desuden hasarderede vognbaneskift og en påkørsel af en anden bilist. Politiet skønnede forsikringstageren påvirket, men blodprøver viste ingen alkohol eller stoffer.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren anfører, at uheldet skyldtes et ildebefindende, og at han derfor ikke har handlet groft uagtsomt. Han bestrider at have kørt 110 km/t i svingkurven og henviser til sin baggrund som personvognsmontør, der giver ham viden om, hvornår en airbag bør aktiveres. Han forklarer, at hans skiftende forklaringer skyldes forvirring og en misforståelse med politiet, hvor en betjent angiveligt bekræftede, at et ildebefindende kunne være årsag til uheldet, men at dette ikke ville ændre politirapporten. Han hævder, at han ikke forsøgte at flygte fra uheldsstedet, men blot forlod bilen, da han ikke var klar over, at politiet var tilkaldt.

Forsikringsselskabets påstande: Selskabet fastholder, at forsikringstageren har handlet groft uagtsomt. De henviser til, at han med høj hastighed krydsede motorvejen og spærrefladen for at køre ind i afkørselsbanen og fortsatte ind i svinget med en hastighed, der betydeligt oversteg den anbefalede maksimale hastighed. Selskabet bemærker, at der i de indledende afhøringer af forsikringstageren ikke er oplysninger om et ildebefindende, og at denne oplysning først fremkom senere. Selskabet anfører desuden, at forsikringstagerens forklaringer om uheldsforløbet og årsagen til tab af herredømme over bilen har skiftet flere gange, og at den seneste version af forløbet derfor ikke kan tillægges vægt, især da uheldet er observeret af et udenforstående vidne.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på politirapporter, herunder anmeldelsesrapporten af 15. maj 2019 og afhøringsrapporter af både anmelder og forsikringstageren. Desuden er der fremlagt et journalnotat af 20. maj 2019 fra forsikringstagerens egen læge, hvoraf det fremgår, at forsikringstageren oplevede, at det "sortner" for ham. En vidneerklæring fra forsikringstagerens kammerat er også indgået i sagen. Forsikringsbetingelserne, specifikt punkt 8.18 om "FORTSÆT ELLER GROV UAGTSOMHED", som udelukker dækning ved grov uagtsomhed, er centrale for tvisten, jf. Forsikringsaftaleloven § 18.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klagerens adfærd i forbindelse med solouheldet den 14. maj 2019 indebar en så indlysende fare for en skade, at den må karakteriseres som groft uagtsom i forsikringsaftalelovens forstand, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Klagerens egen forklaring til politiet: I afhøringsrapporten af 15. maj 2019 har klageren selv forklaret, at han kørte af motorvejen på afkørslen med en hastighed på ca. 110 km/t, hvorved han mistede herredømmet over bilen i svingkurven. Den tilladte hastighed i området var 40 km/t.
• Politirapportens beskrivelse: Politirapporten af 15. maj 2019 (rettet 17. maj 2019) bekræfter, at klageren kørte med en hastighed på 110 km/t i et område med en tilladt hastighed på 40 km/t. Rapporten fra anmelderen beskriver desuden, at klageren kørte i meget høj fart, foretog pludselige vognbaneskift gennem flere vognbaner, var ved at påkøre en anden bilist, og fortsatte ind over spærrefladen med ca. 110 km/t.
• Manglende oplysninger om ildebefindende: Der fremgår ingen oplysninger om et ildebefindende i politirapporten eller i klagerens første telefonanmeldelse til selskabet den 15. maj 2019.

Nævnet finder, at klagerens senere anførsler – herunder hans forklaring til politiet den 17. maj 2019 om et ildebefindende, journalnotatet af 20. maj 2019 fra klagerens egen læge, og vidneerklæringen fra klagerens kammerat – ikke kan føre til et andet resultat. Den samlede vurdering af sagens omstændigheder understøtter, at klagerens handlinger var groft uagtsomme.