Afvisning af dækning for tyveri af vinsamling: Insr Insurance Group ASA mod forsikringstager

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Insr Insurance Group ASA vedrørende dækning under en indboforsikring efter et indbrud, hvor en større vinsamling angiveligt blev stjålet.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 30. april 2019 var forsikringstageren udsat for et indbrud i sin kælder, hvorfra ca. 1.000-1.500 flasker vin blev stjålet. Ifølge politianmeldelsen var den samlede værdi af vinen mellem 2,5 og 3 mio. kr., mens forsikringstageren i sin skadeanmeldelse opgjorde værdien til ca. 3 mio. kr. og det samlede krav til 2.470.000 kr. Det fremgår, at ejendommens tyverialarm og overvågningskameraer var defekte på tidspunktet for indbruddet. Klagerens ægtefælle havde ca. halvanden måned før indbruddet en telefonsamtale med forsikringsselskabet om forsikringssummen og dækningsmaksimum under indboforsikringen. Det er også oplyst, at klageren tidligere har haft to skader i henholdsvis 2015 og 2016.

Selskabets tilbud om indboforsikring fra 2016 indeholdt følgende dækningssummer:

Fra skadeanmeldelsen fremgår følgende detaljer om den stjålne vinsamling:

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren påstår, at selskabet skal dække tabet, da han ved tegning af forsikringen oplyste om vinsamlingen, og forsikringen blev tegnet uden forbehold. Han anfører, at vinene er steget i værdi, og at værdiansættelsen kan belyses ved syn og skøn. Klageren mener, at vinene ikke er erhvervet eller anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, men udelukkende privat/som hobby. Han har fremsendt omfattende dokumentation, og tyveriet er sandsynliggjort. Klageren har desuden anført, at sagen er uegnet til nævnsbehandling på grund af bevisforholdene og bør behandles ved domstolene.

Selskabets påstande: Selskabet har principalt påstået, at klagen ikke kan tages til følge, og subsidiært, at den alene kan tages delvist til følge. Til støtte for den principale påstand har selskabet anført, at vinsamlingen ikke er omfattet af en privat boligs normale udstyr ifølge forsikringsbetingelsernes pkt. 1.3. Desuden gøres det gældende, at vinsamlingen er erhvervet og anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, hvilket udelukker dækning ifølge forsikringsbetingelsernes pkt. 3.2. Selskabet bestrider, at en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed er godtgjort, og anfører, at der er afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringen, da indboets samlede værdi overstiger 2,5 mio. kr., hvilket ville have forhindret indtegning af forsikringen i henhold til gældende indtegningsregler. I den forbindelse henvises til Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7.

Til støtte for den subsidiære påstand har selskabet anført, at det anmeldte krav er utilstrækkeligt dokumenteret, og at en eventuel erstatning skal nedsættes forholdsmæssigt, da klageren har afgivet urigtige oplysninger om tidligere skader ved indtegning af indboforsikringen. Dette henviser selskabet til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Nævnet har afgjort, at sagen ikke kan behandles, og klagegebyret tilbagebetales. Denne afgørelse skyldes, at der på det foreliggende skriftlige grundlag er betydelig tvivl om en række af sagens afgørende omstændigheder. Parterne har afgivet modstridende forklaringer, og det fremlagte bilagsmateriale er ikke fyldestgørende. Sagen er desuden økonomisk omfangsrig, hvilket yderligere understreger behovet for en grundig bevisførelse. En sådan bevisførelse, herunder partsforklaringer og vidneafhøringer, kan ikke finde sted for Ankenævnet for Forsikring, men bør i givet fald ske ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med nævnets vedtægter § 4, stk. 1, som fastslår, at nævnet må afvise at afgøre sager, der kræver en nærmere bevisførelse.