Sag om erstatning for stjålne smykker: Uenighed om erstatningssum og dokumentation

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager med indboforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S, der finder den udbetalte erstatning for stjålne smykker efter et indbrud for lav. Klagen blev indgivet til Ankenævnet for Forsikring den 5. maj 2020.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 11. april 2019 blev der anmeldt et indbrud, hvor en række smykker blev stjålet. Selskabet har udbetalt 35.599,09 kr. i erstatning for seks af disse smykker. Klageren kræver yderligere 16.910 kr. i erstatning.

Klagers hovedpåstande og argumenter

Klageren anfører, at den fastsatte erstatning for flere specifikke smykker er for lav:

• Prinsessering: Erstattet med 7.090 kr., men klager mener, den koster 21.500 kr., og at erstatningen burde være 17.200 kr. efter et fradrag på 20%. Klager kræver yderligere 10.110 kr.
• Øreringe: Erstattet med 2.000 kr. og 1.000 kr., men klager har købt tilsvarende for 3.300 kr. og 1.950 kr. Klager kræver yderligere 2.250 kr.
• Murstenshalskæde: Vurderet til 31.645 kr., men erstattet med 21.557,16 kr. Klager kræver yderligere 4.550 kr.

Klageren kritiserer desuden, at selskabet ikke har oplyst, hvor tilsvarende smykker kan købes til den udbetalte pris, og at selskabet ikke anbefalede en guldsmedvurdering ved tegning af forsikringen, især da forsikringssummen for smykker blev sat op.

Selskabets hovedargumenter

Selskabet har opgjort erstatningen dels ud fra genleveringspriser for tilsvarende smykker, dels skønsmæssigt som følge af utilstrækkelig dokumentation. Selskabet fastholder sin tidligere afgørelse og afviser at udbetale yderligere erstatning.

Selskabet fremhæver, at det påhviler klageren som kravstiller at dokumentere eller sandsynliggøre sit krav. Dette fremgår af gældende rets- og forsikringspraksis samt forsikringsvilkårenes side 8 pkt. 11 og forsikringsbetingelsernes punkt 11.A. I mangel af tilstrækkelig dokumentation kan selskabet afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn.

Selskabet anfører, at klageren hverken har fremlagt købskvitteringer, certifikater eller lignende. Den fremlagte dokumentation består af få utydelige fotos af smykkerne og et foto af smykkeæsker, som ikke fastslår smykkernes ægthed, værdi, karat, mv. En vurdering fra klagerens egen guldsmed, foretaget efter tyveriet og baseret på klagerens oplysninger, anses ikke for fyldestgørende dokumentation.

Selskabet har tilbudt genlevering af tilsvarende smykker via Scalepoint eller kontanterstatning med fradrag for selskabets genleveringsrabat. Selskabet har desuden tilbudt at revurdere erstatningen, hvis klageren indsender yderligere dokumentation.

Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at give klageren medhold i dennes krav om yderligere erstatning for de stjålne smykker.

Nævnet har foretaget en samlet vurdering af sagen og finder ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige opgørelse af erstatningen for prinsesseringen, dråbeøreringene og perleøreringene. Nævnet bemærker, at klageren alene har fremlagt sparsom dokumentation for de omtvistede smykker. Der er ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn eller pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.

For de øvrige tre omtvistede smykker finder nævnet ligeledes ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har fastsat erstatningen i overensstemmelse med den pris, som selskabet har mulighed for at anskaffe tilsvarende smykker for. Nævnet lægger vægt på, at klageren kun i meget begrænset omfang har fremlagt dokumentation i form af fotos, og at nævnet ikke har grundlag for at antage, at de stjålne smykker var af væsentlig bedre kvalitet end de smykker, selskabet har tilbudt at genlevere.

Det princip, at det er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af det fremsatte erstatningskrav, er gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 11.A., som selskabet har henvist til. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.