Sag om afvisning af fuld dækning af advokatomkostninger efter bilskade i bussluse

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning af advokatomkostninger i forbindelse med en bilskade. Forsikringstageren kræver fuld dækning af advokatregningen på 20.937,50 kr., mens forsikringsselskabet kun har tilbudt 8.000 kr.

Sagens faktiske omstændigheder

Sagen opstod, da forsikringstagerens barn den 25. februar 2019 kørte den forsikrede bil ind i en bussluse, hvor bilen blev beskadiget. Skiltningen ved busslusen angav en "MAX" sporvidde på 2,05 meter, hvilket senere viste sig at være en fejl, da den korrekte angivelse skulle have været "MIN" sporvidde. Barnet havde set skiltet, men vurderede, at det ikke var muligt at vende bilen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringsselskabets oprindelige standpunkt: LB Forsikring meddelte indledningsvist, at de anså kørslen for groft uagtsom og ville opkræve reparationsudgiften fra forsikringstagerens barn, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1. Selskabet fastholdt dette synspunkt i flere omgange.

Forsikringstagerens reaktion og advokatbistand: Forsikringstageren kontaktede en advokat, da selskabet oprindeligt afviste dækning. Advokaten gjorde gældende, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, og at skiltningen var misvisende. Efter at forsikringstageren fremskaffede dokumentation fra kommunen, der bekræftede fejlskiltningen, frafaldt selskabet sin indsigelse om grov uagtsomhed.

Tvisten om advokatomkostninger: Selskabet tilbød herefter at dække 8.000 kr. af advokatomkostningerne, idet de henviste til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som omhandler rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand. Selskabet argumenterede for, at sagen ikke var af en karakter, der nødvendiggjorde advokatbistand i nævneværdig grad, da den var forholdsvis enkel og ikke krævede særlige juridiske forudsætninger. De påpegede, at den afgørende oplysning om fejlskiltningen blev indhentet af forsikringstageren selv og blot videresendt af advokaten.

Forsikringstagerens modargument: Forsikringstageren fandt det urimeligt at skulle afholde en så stor del af advokatudgiften, da selskabet ifølge ham havde trukket sagen i langdrag og først gav medhold efter flere henvendelser fra advokaten, selvom der ikke var kommet nye oplysninger til sagen siden den første henvendelse. Han ønskede den fulde advokatregning på 20.937,50 kr. dækket.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hans advokatudgifter – ud over det af selskabet tilbudte beløb på 8.000 kr. – har været rimelige og nødvendige. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Ankenævnet lægger vægt på, at det fremgår af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, at sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. I denne sag har nævnet vurderet, at sagens karakter ikke var fagteknisk eller juridisk kompliceret. Det er også tillagt vægt, at klageren selv indhentede den afgørende oplysning fra kommunen om fejlskiltningen, og at klagerens advokat blot videresendte denne information til selskabet. Dette indikerer, at advokatbistanden ikke var nødvendig i det omfang, den blev faktureret.