Afgørelse vedrørende udbetaling af ratepension og begunstigedes rettigheder

Sagen omhandler en klage fra den efterlevende ægtefælle (begunstigede) til en afdød forsikringstager mod PFA Pension. Klagen vedrører udbetalingen af den afdødes ratepensionsordninger.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører to hovedklagepunkter:

1. Rettigheder vedrørende udbetalingstidspunkt og -periode: Klageren mener, at hun som begunstiget har ret til at vælge udbetalingstidspunkt og længde for ratepensionen, selvom den endnu ikke er startet. Hun ønskede en 15-årig udbetalingsperiode og en udskydelse af udbetalingsstart til 1. januar 2020.
2. Overholdelse af aftale: Klageren hævder, at PFA's rådgiver på et møde den 3. april 2019 og efterfølgende via mail (1. maj 2019) bekræftede, at udbetalingerne kunne udskydes til 1. januar 2020, og at der ville blive fremsendt en beregning for en 15-årig udbetalingsperiode.

Klageren henviser til Skattestyrelsens juridiske vejledning (C.A. 10.2.2.4.1), som hun mener understøtter hendes ret til at ændre udbetalingstidspunkt og -periode for ratepensioner, også efter forsikringstagers død. Hun påpeger, at en udbetaling med tilbagevirkende kraft fra dødsfaldstidspunktet i 2018 over 10 år ville medføre en merudgift på ca. 120.000 kr. i topskat sammenlignet med en start i 2020.

PFA's påstande og argumenter

PFA fastholder, at ratepensionerne (policer ...81 og ...84) ifølge policerne skal påbegyndes udbetalt over en 10-årig periode med tilbagevirkende kraft fra forsikringstagerens dødsfald i 4. kvartal 2018. Forlængelse til 15 år er kun mulig efter, at udbetalingen er påbegyndt, og med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Dog kan ordning ...67 i markedsrente forlænges til 15 år før udbetalingsstart.

PFA beklager, at deres rådgiver fejlagtigt oplyste, at udbetalingen kunne udskydes til 1. januar 2020, og at en 15-årig beregning kunne modtages før udbetalingsstart. De anfører, at denne fejl blev korrigeret i efterfølgende korrespondance (breve af 3. juni 2019 og 1. august 2019).

PFA argumenterer, at Pensionsbeskatningsloven (PBL) hjemler en række skattemæssige muligheder, men at det enkelte pensionsselskab ikke nødvendigvis vælger at tilbyde alle disse. De afviser, at Pensionsbeskatningsloven § 11 A, stk. 2 finder anvendelse på ratepensioner i pensionsselskaber, og at Pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1 ikke er relevant. PFA henviser til Pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 4 som hjemmel for forlængelse af udbetalingsperioden efter påbegyndelse.

Sagens forløb og dokumentation

• 13. februar 2019: PFA fremsender oversigt over pensionsordninger med angivelse af udbetalingsstart fra dødsfaldstidspunktet.
• 3. april 2019: Møde mellem klager og PFA-rådgiver, hvor klageren ønsker 15-årig udbetaling og udskydelse af startdato.
• 9. april 2019: PFA's rådgiver bekræfter bestilling af beregning for 15-årig udbetalingsperiode og mulighed for udskydelse til 1. januar 2020.
• 15. april 2019: PFA's rådgiver oplyser, at forlængelse af ratepensionerne ...81 og ...84 ikke kan beregnes før udbetalingsstart, men at ordning ...67 kan forlænges før start.
• 1. maj 2019: PFA's rådgiver bekræfter igen mulighed for 15-årig beregning og udskydelse af start til 1. januar 2020.
• 3. juni 2019: PFA oplyser, at ydelsen på en forlænget rate først kan beregnes, når den er startet som månedlig udbetaling.
• 1. august 2019: PFA fastholder, at udbetaling af ratepensionerne ...81 og ...84 skal påbegyndes med virkning fra dødsfaldet, og at forlængelse ikke er mulig før udbetaling igangsættes. De beklager tidligere misforståelse.
• 1. oktober 2019: Klageren klager til PFA og henviser til Pensionsbeskatningsloven.
• 7. oktober 2019: PFA svarer, at PBL ikke beskriver konkrete muligheder, og at de regler klageren henviser til, gælder for rateopsparinger i pengeinstitutter, ikke rateforsikringer i pensionsøjemed.
• 11. november 2019: Klageren kontakter Skattestyrelsen, som mundtligt bekræfter, at C.A. 10.2.2.4.1 også gælder for rateforsikringer.
• 6. december 2019: Klageren modtager skriftlig bekræftelse fra Skattestyrelsen.

Klageren fastholder, at der er indgået en aftale med PFA om udskydelse af startdato og beregning af 15-årig periode, og at hun har planlagt sin økonomi ud fra denne aftale. PFA fastholder, at udbetalingstidspunktet er fastsat i policen, og at de skattemæssige muligheder i PBL ikke nødvendigvis tilbydes af pensionsselskaberne.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at anerkende, at klageren har krav på at kunne udskyde påbegyndelsen af udbetalingerne til 1. januar 2020, eller at klageren kan kræve at få et tilbud på udbetalinger over en 15-årig periode, før de løbende udbetalinger igangsættes. Nævnet bemærker, at forfaldstidspunktet for ratepensionerne var dødsfaldet. Pensionsbeskatningsloven giver ikke mulighed for at udskyde første udbetaling eller indebærer en forpligtelse for selskabet til at indgå aftale om de i loven nævnte udbetalingsmuligheder. Det er kritisabelt, at selskabets rådgiver gav forkert rådgivning til klageren. De forkerte oplysninger var dog ikke af en sådan karakter, at selskabet er forpligtet til at tilbyde klageren at udskyde begyndelsestidspunktet for udbetalingerne eller at omberegne ydelserne til en 15-årig udbetalingsperiode, før udbetalingerne igangsættes. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Der er ikke indgået en bindende aftale om, at udbetalingerne skulle påbegyndes den 1. januar 2020, og selskabet har ikke fremlagt konkrete tilbud på udbetalinger fra den 1. januar 2020, hverken over en 10- eller 15-årig periode. Selskabet korrigerede de forkerte oplysninger over for klageren ved breve af 3. juni 2019 og 1. august 2019. Klageren har ikke bevist, at rådgiverens forkerte oplysninger om udbetalingsmulighederne har virket bestemmende for væsentlige, økonomiske dispositioner, som hun har truffet, før selskabet korrigerede de forkerte oplysninger.