PFA Pension: Tvist om livsvarig ratepension til efterlevende ægtefælle

Klageren er enke efter en forsikringstager, der i 1978 tegnede en livsforsikring i PFA Pension. Efter forsikringstagerens død i 2011 modtog klageren rateudbetalinger. PFA Pension stoppede udbetalingerne pr. 1/8 2017, hvilket klageren bestrider, idet hun mener at være berettiget til livsvarige rateudbetalinger.

Klagerens påstand

Klageren anfører, at forsikringspolicen definerer rateudbetalingen som livsvarig, dog mindst i et antal år anført i policetillægget. Da der ikke er anført fravigelser til vilkårene om livsvarig udbetaling, mener klageren, at udbetalingerne skal fortsætte livsvarigt. Subsidiært kræver klageren, at PFA Pension stiller hende økonomisk, som om udbetalingerne ville fortsætte livsvarigt.

Selskabets påstand

PFA Pension anfører, at forsikringsaftalen ikke giver grundlag for at fastslå, at rateudbetalingerne er livsvarige. Selskabet henviser til, at udbetalingerne var garanteret i 13 år, og at efterfølgende udbetalinger var betinget af, at forsikrede var i live. Selskabet beskriver forsikringen som en kombination af en rateforsikring og en livsbetinget livrente. Rateforsikringen sikrer udbetaling i de første 13 år, også i tilfælde af død, mens den livsbetingede livrente ville blive udbetalt efter udløbet af 13-års perioden, hvis forsikrede var i live.

Sagsfremstilling

• Forsikringstageren underskrev i 1978 en begæring om privatforsikring, hvor forsikringsformen er angivet som rateforsikring, startende i 2002, livsvarig (13 år garanteret).
• Policen angiver, at der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger og en rateforsikring i pensionsøjemed.
• Forsikringstageren udsatte starttidspunktet for udbetalingerne til 1/8 2004, og senere til 1/1 2006, hvilket forhøjede de månedlige ydelser.
• Efter forsikringstagerens død tilbød PFA Pension klageren at få ratepensionen udbetalt enten som løbende rater eller som et engangsbeløb. Klageren valgte løbende udbetaling.
• PFA Pension oplyste i et brev af 12/1 2012 fejlagtigt, at udbetalingerne ville ophøre den 1/1 2019, hvilket blev berigtiget i et brev af 24/1 2013, hvor PFA præciserede, at garantiperioden udløb den 1/8 2017.

Ankenævnet for Forsikring har truffet følgende afgørelse:

Konklusion

PFA Pension skal anerkende, at klageren har ret til ratepension efter sin afdøde ægtefælle indtil den 1/1 2019. Klageren får i øvrigt ikke medhold.

Begrundelse

• Nævnet finder, at selskabet ved sit brev af 12/1 2012 og klagerens accept, som selskabet har modtaget den 19/1 2012, har givet klageren et for selskabet bindende tilsagn om, at klageren ville modtage udbetalinger frem til den 1/1 2019.
• Selskabet er derfor forpligtet til at udbetale rateydelser til klageren frem til denne dato.
• Nævnet har lagt vægt på, at selskabet først berigtigede fejlen ca. et år senere i januar 2013, hvorfor selskabet aftaleretligt er bundet af sit løfte i sit brev af 12/1 2012.
• Nævnet bemærker, at fejlen i brevet af 12/1 2012 skyldtes, at selskabet ikke var opmærksom på, at forsikringstageren havde udskudt starten af udbetalingerne fra rateforsikringen til den 1/1 2006.
• Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren ved modtagelsen af selskabets brev af 12/1 2012 skulle have været i ond tro omkring oplysningen om, at dækningen skulle løbe frem til 1/1 2019.