Sag om afvist dækning for facadekonstruktion på ejendom omfattet af ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på facaden af en ejendom opført i 1928.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. februar 2018. Den 10. februar 2018 anmeldte klageren en skade, idet det ved en undersøgelse var konstateret, at ydervæggene var opbygget af Celotexplader, som angiveligt var fugtsugende og brandfarlige. Klageren anfører, at pudsbærepladerne er et specielt produkt, som ikke kan repareres uden at de bagvedliggende plader går i stykker, og at ydervæggens opbygning skal ændres helt med etablering af nyt underlag. Klageren mener, at dette ikke fremgik af huseftersynsrapporten, og at skaden derfor bør dækkes af ejerskifteforsikringen. Desuden anføres det, at konstruktionen ikke kan efterisoleres i overensstemmelse med gældende bygningsreglement.

Selskabets påstand og argumenter

Codan Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at forholdene vedrørende facaderne var nævnt i tilstandsrapporten. Rapporten indeholdt både en K3-anmærkning (kraftig afskalning på hushjørne, risiko for vandindtrængning) og to K2-anmærkninger (revnet, løstsiddende og afskallet puds og maling, behov for renovering af facader og sokkel). Selskabet fastholder, at anmærkningerne burde have foranlediget klageren til at foretage yderligere undersøgelser af facaderne.

Selskabet argumenterer for, at ejendommens konstruktion, selvom den er atypisk, har eksisteret siden 1928 og har holdt tæt. De mener, at konstruktionen i sig selv ikke udgør en skade eller nærliggende risiko i ejerskifteforsikringens forstand. Fugtindtrængning tilskrives de omfattende revner, som var nævnt i tilstandsrapporten. Selskabet afviser desuden, at manglende mulighed for efterisolering er en dækningsberettiget skade.

Ekspertvurderinger

Klageren har fremlagt rapporter fra bygningsteknikere, der konkluderer, at pudsbærepladerne er så beskadigede, at de ikke kan bære et nyt pudslag, og at en reparation kræver en fuldstændig ændring af væggens opbygning. En af bygningsteknikerne anfører, at der ligger en tagpap bag pudsbærepladen, som fungerer som dampspærre på den forkerte side, hvilket forhindrer korrekt genetablering uden fjernelse af tagpappen.

Teknologisk Institut har efter anmodning fra selskabet foretaget en besigtigelse og udtaget prøver. Deres rapport konkluderer, at nedbrydningen af pladerne ikke er generel, men har sammenhæng med steder med større revner, hvor fugt har kunnet trænge ind. Instituttet vurderer, at de skadede områder umiddelbart kan udbedres partielt med indsættelse af nye plader, og at der ikke er grundlag for at antage, at den øvrige del af facaderne med intakte plader ikke vil kunne vedligeholdes.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved ydervæggene/facaderne, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, udover de forhold, der allerede var nævnt i tilstandsrapporten.

Nævnet lægger vægt på, at husets facader og sokkel var anmærket i tilstandsrapporten med både en K3- og to K2-anmærkninger. Disse anmærkninger beskrev revner, løstsiddende og afskallet puds, risiko for vandindtrængning samt et generelt behov for renovering. Den bygningssagkyndige havde ligeledes anført, at facaderne trængte til renovering.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 5.1, at en "skade" defineres som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. En "nærliggende risiko for skade" defineres som en skade, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.

Endvidere fremgår det af forsikringsbetingelsernes punkt 6.1, at forsikringen ikke dækker forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, så forsikringstageren ikke har haft mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang eller betydning.

Nævnet bemærker desuden, at huset er opført i 1928, og klageren kan ikke have en berettiget forventning om, at tidligere vedligeholdelse og renoveringer er foregået med optimale og tidssvarende materialer eller metoder. Forholdet om, at ydermurene ikke kan efterisoleres i overensstemmelse med nugældende byggelovgivning, udgør heller ikke en skade i forsikringens forstand.