Manglende dokumentation for erstatningskrav efter indbrud

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende erstatning efter et indbrud i klagerens hjem den 4. januar 2019. Klageren anmeldte indbruddet, hvor vægge var spraymalet, og ejendele var stjålet eller ødelagt. Sagen fokuserer på uenighed om erstatningsbeløb og dokumentationskrav for de stjålne og beskadigede genstande.

Klagerens påstande og oplevelser

Klageren oplyser, at han straks efter indbruddet forsøgte at kontakte Topdanmark for hjælp til oprydning, men uden held. Han måtte selv hyre et rengøringsfirma. Selvom en skadesinspektør angiveligt godkendte rengøringsregningen, blev aftalen senere annulleret af en ny skadesinspektør. Klageren oplevede betydelige vanskeligheder med at kommunikere med Topdanmark, herunder ubesvarede mails og telefonopkald. Han blev desuden anklaget for forsikringssvindel af selskabets skadesinspektør, som også beskyldte klagerens familiemedlemmer og det hyrede rengøringsfirma for medvirken.

Klageren fremlagde skærmbilleder som dokumentation for stjålne genstande, men selskabet krævede originalbilleder. Han gav samtykke til, at selskabet kunne gennemgå hans tidligere forsikringer. Klageren fastholdt sine krav for en lang række genstande, herunder et el-flygel, kontanter, diverse elektronik, musikinstrumenter, møbler og personlige effekter. Han mente, at selskabet skulle bevise deres påstande om svindel eller udbetale den fulde erstatning i henhold til forsikringsaftalen.

Selskabets påstande og tilbud

Topdanmark anfører, at klageren ikke havde modtaget en endelig afgørelse for alle krav, da sagen blev indsendt til Ankenævnet forinden. Selskabet henviste til forsikringstagerens dokumentationspligt i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1, som fastslår, at den sikrede skal give selskabet alle tilgængelige oplysninger af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden og fastsættelsen af erstatningsbeløbet.

Selskabet udbetalte 10.072,55 kr. for oprydning. For de øvrige poster tilbød selskabet skønsmæssige erstatninger baseret på brugtpriser og afskrivningsregler i forsikringsbetingelsernes punkt 17.D.1, 17.D.2, 17.D.3, 17.E og 17.C.2.a, hvor dokumentation manglede, eller genstandene var af ældre dato. Selskabet afviste desuden krav for visse genstande på grund af manglende dokumentation eller tvivl om skadens årsag. Topdanmark afviste også at udbetale kompensation for klagerens tidsforbrug på sagen, da der ikke var hjemmel herfor i forsikringsvilkårene eller forsikringsaftaleloven.

Ankenævnet for Forsikring har i denne sag vurderet klagerens krav om erstatning efter et indbrud i hans hjem. Nævnet har gennemgået selskabets afgørelser for de enkelte poster og klagerens indsigelser.

Ankenævnet finder generelt ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skønsmæssige erstatninger, hvor klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine krav, eller hvor selskabets afgørelse er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes afskrivningsregler. Dette er i tråd med forsikringstagerens dokumentationspligt, som fremgår af Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1.

Nævnet har specifikt truffet følgende afgørelser for de enkelte poster:

Samlet set får klageren ikke medhold i sine indsigelser mod selskabets afgørelse, da Ankenævnet finder, at selskabets sagsbehandling ikke har været mangelfuld på en måde, der kan begrunde yderligere erstatning på et almindeligt erstatningsretligt grundlag.