Sag om afvisning af dækning for smykketyveri: Tvist om indbrud eller simpelt tyveri

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af smykketyveri under en familieforsikring. Forsikringstageren anmeldte den 21. november 2017, at smykker var blevet stjålet fra en kommode i entreen, og at tyveriet var sket den 13. november 2017 via en nordvendt indgangsdør, hvor låsen var banket op. En ukendt mand havde afledt opmærksomheden fra forsikringstagerens ægtefælle, der var alene hjemme.

Selskabets oprindelige afvisning

Selskabet afviste oprindeligt at erstatte smykkerne ud over en kulanceerstatning på 34.800 kr., idet de henviste til, at der var tale om simpelt tyveri, som forsikringen ikke dækker for smykker. Denne afvisning var baseret på en rapport fra låsesmed Mejlshede, som konkluderede, at den forelagte cylinder med stor sikkerhed ikke var opdirket. Ankenævnet for Forsikring traf den 12. september 2018 afgørelse i sag 92063, hvor nævnet ikke kritiserede selskabets behandling af sagen som simpelt tyveri.

Anmodning om genoptagelse og nye beviser

Den 16. september 2019 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af sagen med henvisning til nye beviser. Klageren fremlagde to nye låseundersøgelser, en fra Scandi Lock Teknik (6. november 2018) og en kriminalteknisk erklæring fra politiet (30. april 2019). Disse rapporter konkluderede, at der var fundet spor på låsecylinderen, der indikerede brug af en bankenøgle.

Parternes hovedargumenter

Klagerens argumenter:

• Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at sikkerhedsforskrifterne ikke var overholdt.
• De nye rapporter fra Scandi Lock Teknik og politiet viser tydelige mærker på låsecylinderen, der kun kan stamme fra en bankenøgle, og disse bør vægtes tungere end Mejlshedes rapport.
• Mejlshedes rapport er mangelfuld, da den ikke fandt disse mærker, muligvis pga. utilstrækkeligt udstyr eller uvildighed.
• Tyveriet var et indbrudstyveri, ikke simpelt tyveri eller tricktyveri, og der er klar sammenhæng mellem den fremmede mands tilstedeværelse og smykkernes forsvinden.
• Tidsperioden for tyveriet var kortere end selskabet antog (under 24 timer).

Selskabets argumenter:

• Fastholder, at klageren ikke har sandsynliggjort tegn på opbrud af boligen. Bestemmelsen om forsvarlig aflåsning er en sikkerhedsforskrift, jf. Forsikringsaftaleloven § 51.
• De nye rapporter er usikre i deres konklusioner og modsiger den oprindelige rapport fra Mejlshede.
• Der er usikkerhed om, hvad der er sket med låsecylinderen i perioden mellem den første og de efterfølgende undersøgelser.
• Mejlshede er en anerkendt og erfaren låsesmed, hvis faglige kunnen ikke bør betvivles.
• Tyveriet kan lige så vel være begået af en udenforstående på et andet tidspunkt, da der er usikkerhed om, hvornår smykkerne forsvandt, og klageren ikke undersøgte kommoden umiddelbart efter episoden med den fremmede mand.

Oversigt over ekspertrapporter

Nævnets flertal har efter en samlet vurdering fundet, at klageren med de to indhentede erklæringer fra politiet og Scandi Lock Teknik har bevist, at der er anvendt en bankenøgle på låsen i husets nordvendte dør. På den baggrund er det bevist, at smykkerne blev stjålet ved et indbrudstyveri. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen af klagerens krav og opgøre erstatningen i henhold til forsikringsbetingelserne. Kendelsen træder i stedet for nævnets afgørelse i sag 92063, og klagegebyret tilbagebetales.

Flertallet har lagt vægt på, at klageren har fremlagt to uafhængige erklæringer – en fra Scandi Lock Teknik og en fra politiet – som henholdsvis konkluderer, at "der med stor sandsynlighed har været anvendt en slagnøgle på den pågældende lås", og at "ved undersøgelse af låsecylinderen KT 1 (koster nr. 1) er der konstateret forhold, der indikerer, at låsen er opbrudt eller forsøgt opbrudt ved anvendelse af en bankenøgle, idet der er fundet svage spor der fremkommer i forbindelse med anvendelse af en sådan nøgle".

Flertallet bemærker, at den af selskabet indhentede erklæring fra Mejlshede konkluderer, at "Konklusionen er, at den forelagte cylinder med stor sikkerhed ikke har været opdirket". Flertallet har også lagt vægt på, at der ikke er forhold i sagen, som begrunder, at selskabets erklæring skal tillægges større bevismæssig værdi end de to erklæringer, som klageren har indhentet. Selskabets argumenter om usikkerhed vedrørende låsecylinderens håndtering i perioden mellem undersøgelserne kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnets mindretal udtaler, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om undersøgelser af den omhandlede lås består en kvalificeret tvivl om, hvorvidt låsen har været opbrudt eller ej. Mindretallet mener derfor, at nævnet må afvise at behandle klagen, jf. § 4 i nævnets vedtægter.