Tvist om Indbrudstyveri vs. Simpelt Tyveri: Teknisk Rapport om Aflåsning af Dør Afgørende for Dækning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring om, hvorvidt et tyveri fra klagerens lejlighed skal klassificeres som indbrudstyveri eller simpelt tyveri. Klassificeringen har afgørende betydning for dækningen af stjålne smykker og kontanter.

Sagens Forløb og Parternes Påstande

Den 23. juni 2018 blev der begået tyveri fra klagerens lejlighed. Klageren anmeldte hændelsen som et indbrud og krævede erstatning for de stjålne genstande, herunder værdigenstande, til en samlet værdi af 280.000 kr. Klageren argumenterer for, at der er tale om indbrud, da der er tydelige beviser for, at tyven har voldet skade og trængt ind i lejligheden.

Topdanmark anerkendte, at der var sket et dækningsberettiget tyveri, men afgjorde sagen efter reglerne for simpelt tyveri. Selskabet fastholder, at der ifølge forsikringsbetingelserne kun er tale om indbrud, hvis der er sket opbrud i en "forsvarligt aflåst" bygning. Da selskabet vurderer, at døren ikke var aflåst, afvises dækning for smykker og kontanter, som ikke er dækket ved simpelt tyveri.

Centrale Undersøgelser

To centrale dokumenter belyser hændelsen med modstridende konklusioner:

• Politiets indbrudsrapport: Rapporten fra gerningstidspunktet anfører kort, at adgang til lejligheden skete ved, at "Hoveddør [blev] opbrudt med 10 mm brækjern".

• Rapport fra Teknologisk Institut: På selskabets foranledning blev der udført en teknisk undersøgelse af døren. Instituttet fandt tydelige mærker på dørkarm og dørblad efter opbrudsforsøg. Deres vurdering var dog, at den anvendte kraft og intensitet ikke var tilstrækkelig til at åbne en aflåst dør. De konkluderede, at døren med overvejende sandsynlighed ikke var låst på gerningstidspunktet.

Ankenævnet giver ikke klageren medhold.

Nævnets afgørelse er baseret på en vurdering af, om klagerens bolig var "forsvarligt aflåst" på tidspunktet for tyveriet, hvilket er en forudsætning for, at hændelsen kan klassificeres som indbrudstyveri i henhold til forsikringsbetingelserne.

Bestemmelsen om, at bygningen skal være forsvarligt aflåst, fortolkes som en sikkerhedsforskrift i henhold til forsikringsaftaleloven § 51. Dette indebærer, at bevisbyrden for, at forskriften er overtrådt (dvs. at døren ikke var låst), påhviler forsikringsselskabet.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet har løftet denne bevisbyrde. Nævnet lægger afgørende vægt på den tekniske besigtigelsesrapport fra Teknologisk Institut. Rapporten konkluderer, at selvom der var mærker efter opbrudsforsøg på dør og karm, var den anvendte kraft og intensitet ikke tilstrækkelig til at skaffe adgang til en aflåst lejlighed. Teknologisk Institut vurderede, at det ikke var muligt at få låsefallen til at slippe låseblikket, og at de observerede skader ikke kunne have resulteret i, at døren blev åbnet, hvis den havde været låst.

At der er konstateret mærker efter opbrudsforsøg med en skruetrækker, ændrer ikke ved denne konklusion. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning for smykker og kontanter, da der ikke er tale om indbrudstyveri i forsikringsbetingelsernes forstand.

Nævnet bemærker, at det ikke har taget stilling til erstatningen for stjålet tøj, da dette spørgsmål ikke var en del af den forelagte sag.