Sag om ejerskifteforsikring: Forældelse og omfang af dækningsberettiget skade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en 10-årig udvidet ejerskifteforsikring. Ejendommen, opført i 1969 og overtaget i 2006, havde ifølge tilstandsrapporten fra 2005 anmærkninger om tagkonstruktion, udvendigt træværk og tagrender.

Sagens baggrund og forløb

Klageren anmeldte en skade i 2012, som Topdanmark den 21. december 2017 anerkendte og opgjorde til DKK 68.675 (før selvrisiko på DKK 11.000), svarende til DKK 57.675 efter fradrag af selvrisikoen. Dette beløb var baseret på et tilbud fra klagerens egen håndværker for en partiel reparation af tagudhængene. Den oprindelige håndværker ophørte imidlertid med sin virksomhed, hvilket gjorde det umuligt for klageren at få udført arbejdet til den anerkendte pris.

I løbet af 2018 og 2019 indhentede klageren, med assistance fra sin rådgiver, flere nye tilbud på udbedring af skaden. Disse tilbud var væsentligt højere end det oprindeligt anerkendte beløb, med priser varierende fra DKK 134.981 til DKK 243.750. Topdanmark afviste at anerkende disse nye tilbud, idet de mente, at tilbuddene omfattede en total udskiftning af tagbelægningen, hvilket oversteg den anerkendte dækning for en partiel reparation. Selskabet fastholdt den oprindelige erstatningsopgørelse og gjorde desuden gældende, at klagerens krav på yderligere erstatning var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3 og Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

Parternes hovedpåstande

• Klagerens påstand: Klageren ønskede, at Topdanmark skulle anerkende en erstatning, der var tilstrækkelig til at genoprette skaden til den billigste, eksisterende pris. Klageren argumenterede, at den anerkendte erstatning fra 2017 var utilstrækkelig, da ingen virksomhed ville udføre arbejdet til den pris, og at en partiel reparation ikke var økonomisk eller praktisk mulig.
• Selskabets påstand: Topdanmark fastholdt, at den oprindeligt tilbudte erstatning var tilstrækkelig til at udbedre den anerkendte skade. Selskabet påpegede, at de nye tilbud fra klageren omfattede arbejder, der gik ud over den anerkendte dækning, og at klagerens krav på yderligere erstatning var forældet. Selskabet henviste til, at den 10-årige forældelsesfrist for den anerkendte fordring på DKK 57.675 var gældende, jf. Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 3.

Oversigt over tilbud og anerkendte beløb

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har vurderet, at der ikke er indtrådt forældelse af klagerens krav på yderligere erstatning forud for sagens indbringelse for nævnet den 4. september 2019. Dette skyldes, at selskabets taksator i mails af 30. januar 2019 og 25. juni 2019 opfordrede klageren til at indhente reviderede tilbud på udbedringsarbejdet og tilkendegav, at der herefter ville blive taget fornyet stilling til erstatningsopgørelsen. Taksatoren tog ikke forbehold for forældelse, hvilket skabte en situation med igangværende forhandlinger mellem parterne, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 5. Selskabet har på den baggrund afskåret sig fra at kunne gøre gældende, at klagerens krav var forældet den 30. januar 2019, og har givet klageren føje til at antage, at retslige skridt ikke var nødvendige for at afbryde forældelsen.

Nævnet finder dog, at klageren ikke har bevist, at hun har krav på yderligere erstatning. Selskabet har opgjort erstatningen på grundlag af et konkret udbedringstilbud, som klageren selv indhentede. Det forhold, at klageren ikke har benyttet sig af dette tilbud, og at den tilbudsgivende entreprenør efterfølgende er stoppet med sin virksomhed, medfører ikke i sig selv en forpligtelse for selskabet til at revurdere erstatningens størrelse. Klageren har ikke sandsynliggjort, at skaden ikke kunne have været udbedret ultimo 2017 for det af selskabet opgjorte beløb, og selskabet kan ikke pålægges at betale for fordyrelser som følge af, at udbedringsarbejdets igangsættelse forsinkes på grund af klagerens forhold.

Endvidere bemærker nævnet, at de efterfølgende entreprisetilbud indhentet af klageren i 2018 og 2019 omfatter en total udskiftning af tagbelægningen. Klageren har ikke bevist, at dette er nødvendigt for at udbedre den anerkendte skade. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning i overensstemmelse med disse tilbud, uanset om det ud fra en samlet økonomisk betragtning måtte anses for hensigtsmæssigt at udskifte hele tagbelægningen i forbindelse med udbedringsarbejdet.