Afvisning af dækning for forkert fald på hovedtrappe under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en hovedtrappe og en rusten overligger i en ejendom opført i 1926.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. maj 2017 baseret på en tilstandsrapport fra den 10. november 2016. Tilstandsrapporten noterede flere K1-anmærkninger for ydervægge (porøse fuger, skadede sten), sokkel (revnet puds, revner) og udvendige trapper (kantskader, porøse/slidte fuger, fugt- og frostskader). En K3-anmærkning for betondæk over kældertrappe mod syd nævnte revner, pudsafskalninger, fugtskadet træloft med skimmeldannelse, revner i murværk og fugtskadede vægge med skimmel, samt revner i trappen med risiko for svigt og personskade. Kælderen var generelt fugtig og ikke godkendt til beboelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte en skade vedrørende en rusten overligger over en kælderdør og et forkert fald på hovedtrappen, som angiveligt forårsagede fugtindtrængning og vandansamling mod husmuren. Klageren hævdede, at dette problem ikke var beskrevet korrekt i tilstandsrapporten, som kun nævnte mindre kantskader på trappen. Klageren ønskede, at selskabet anerkendte det forkerte fald som en dækningsberettiget skade, der skulle udbedres ved opretning af trappen og etablering af ny belægning. Klageren præciserede senere, at klagen alene vedrørte hovedtrappen, da overliggeren var udskiftet for egen regning, men at overliggerens tilstand var et symptom på trappens problem.

Klageren bestred taksators måling af faldet og anførte, at det var mere omfattende end beskrevet (7 mm fald på første trin, 2-3 mm bagfald). Klageren argumenterede for, at en trappe skal have fald væk fra husmuren for at undgå fugtindtrængning, og at selskabets forslag om en pudskant som løsning var uacceptabelt, da det krævede kommunal tilladelse og ville skæmme huset.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, at trinenes hældning afveg fra, hvad der kunne forventes af tilsvarende ejendomme af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Selskabet anførte, at trappen var den oprindelige fra 1926, og at naturlige sætninger over tid kunne medføre et fald ind mod husmuren. Selskabet mente ikke, at der var byggeteknisk fejl ved trappen.

Selskabets taksatorrapport angav, at en eventuel risiko for opfugtning af murværket kunne imødekommes med en reparation af fugerne og en lille pudskant, til en omkostning under 5.000 kr., hvilket var under selvrisikoen og betragtedes som almindeligt vedligehold. Selskabet fastholdt, at der ikke var dokumenteret en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet påpegede også, at tilstandsrapporten allerede havde konstateret fugt i kælderen, og at forsikringen ikke dækkede forhold, der alene skyldtes udløb af bygningsdeles sædvanlige levetid.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Denne bevisbyrde er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22.

Efter en samlet vurdering har nævnet fundet, at klageren ikke har bevist, at hovedtrappens tilstand adskiller sig nævneværdigt fra, hvad der kan forventes af en tilsvarende trappe af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet har lagt vægt på, at trappen var ca. 91 år gammel ved overtagelsen af ejendommen, og at klageren ikke har dokumenteret, at trappen ikke er udført i henhold til almindelig byggeskik på opførelsestidspunktet.

Endvidere har klageren ikke bevist, at trappens hældning har medført, at husmuren er mere opfugtet end sædvanligt, og at dette har påvirket de bagvedliggende bygningskonstruktioner. Det udbedringsarbejde, som taksator har anbefalet for at forhindre vandkontakt mellem trappe og husmur (reparation af fuger i facade og etablering af en lille pudskant), betragtes som almindelig vedligeholdelse af den forsikrede ejendom.

Ankenævnet kan på denne baggrund ikke kritisere selskabets afslag på dækning.