LB Forsikring: Afslag på dækning efter forhåndstilsagn pga. advokatforsømmelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning af sagsomkostninger under en retshjælpsforsikring. Tvisten opstod, efter at LB Forsikring afviste at dække omkostningerne med henvisning til forsømmelse fra forsikringstagerens advokat.

Sagens baggrund

Den underliggende sag vedrørte forsikringstagerens køb af en andelslejlighed til en pris, der angiveligt var for høj, og et ønske om at rejse krav mod sælgeren. Andelsboligforeningens vedtægter indeholdt en bestemmelse om voldgift, og den dagældende andelsboliglov indeholdt en forældelsesfrist på seks måneder.

Forløb af den underliggende sag

• Anmeldelse og første tilsagn: Sagen blev anmeldt til LB Forsikring den 10. april 2017. Efter drøftelser om procesformen (voldgift) og indsendelse af redegørelse meddelte LB Forsikring forhåndstilsagn om retshjælpsdækning den 13. juli 2017.
• Voldgift og første boligretssag: Voldgiftssagen blev anlagt den 21. august 2017, men afvist den 25. august 2017, da ABF henviste parterne til domstolene. Advokaten anlagde herefter en boligretssag den 25. august 2017. Denne sag blev afvist den 27. juni 2018, da retten ikke havde modtaget ekstrakt fra advokaten.
• Anden boligretssag og forældelse: Advokaten anlagde sagen på ny den 29. juni 2018. I den forbindelse oplyste advokaten LB Forsikring om afvisningskendelsen og at modparten havde påberåbt sig forældelse. LB Forsikring meddelte den 31. juli 2018 et supplerende tilsagn om retshjælpsdækning og udbetalte ca. 40.000 kr. til dækning af modpartens sagsomkostninger fra den afviste sag. Retten afgjorde den anden sag den 28. december 2018 og frifandt sagsøgte, idet kravet blev anset for forældet den 22. august 2017. Retten fandt, at anmodningen om voldgift ikke var et retsligt skridt, der afbrød forældelsen, jf. Forældelsesloven § 16, stk. 1 og Forældelsesloven § 20, stk. 1.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens advokat anfører:

• LB Forsikring er bundet af sine forhåndstilsagn af 13. juli 2017 og 31. juli 2018, da disse blev givet på et fuldt oplyst grundlag. Advokaten mener, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.f. om forsømmelse ikke kan påberåbes, hvis forholdet var selskabet bekendt ved tilsagnet.
• Valget af voldgift som procesform var korrekt på anlægstidspunktet, og selskabet var bekendt med dette valg. Det forhold, at retten senere statuerede, at voldgift ikke afbrød forældelsen, kan ikke medføre, at selskabet kan trække tilsagnet tilbage.
• Den manglende indlevering af ekstrakt blev oplyst til LB Forsikring, før det supplerende tilsagn blev givet, og selskabet er derfor bundet af dette tilsagn.
• Advokaten har handlet ansvarligt og korrekt ved at indsende voldgiftsstævningen, før forældelse indtraf, og mener, at forældelse indtræder på en bestemt dato, ikke glidende over tid.

LB Forsikring anfører:

• Advokaten har udvist forsømmelse i henhold til forsikringsvilkårenes punkt 7.f. ved ikke at have sikret rettidig afbrydelse af forældelse og ved ikke at have sørget for udarbejdelse og rettidig indlevering af ekstrakt.
• Selskabets tilsagn af 13. juli 2017 vedrørte alene, at voldgift var et dækningsberettiget processkridt i henhold til retshjælpsforsikringen, jf. vilkårenes pkt. 3.1. Det var ikke en stillingtagen til, om voldgift var det rette skridt i forhold til forældelse.
• Spørgsmålet om forældelse blev først relevant, da advokaten ikke sikrede afbrydelse af fristen, og selskabet var ikke bekendt med advokatens forsømmelse i den forbindelse, da forhåndstilsagnet blev givet.
• Selskabets efterfølgende accept af at genanlægge sagen og udbetaling af sagsomkostninger kan ikke udlægges som et afkald på at påberåbe sig advokatens forsømmelse. Selskabet fastholder, at advokatens arbejde ikke har tilført sagen værdi, og at salærets størrelse henhører under advokatmyndighederne.

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen, at selskabet – ved sin ageren i sagen – hverken helt eller delvist har givet afkald på at kunne påberåbe sig den af advokaten udviste forsømmelse. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det påhviler advokaten at sikre, at forældelsesfrister overholdes, og at ekstrakt udarbejdes og indleveres inden den af retten fastsatte frist herfor. Nævnet finder i denne forbindelse, at selskabets tilsagn om retshjælpsdækning den 13. juli 2017 ikke kan anses som en tilkendegivelse om, at selskabet var enig i, at anmodningen om voldgift var et relevant retsligt skridt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at advokaten – efter at han anlagde sagen ved retten – undlod at oplyse selskabet om, at tvisten nu også vedrørte spørgsmålet om forældelse på grund af hans fejlagtige anmodning om voldgift. Det fremgik således ikke klart af advokatens mail af 30. juni 2018 til selskabet, at spørgsmålet om forældelse skyldtes forhold udvist af advokaten selv. Nævnet finder, at det burde have stået advokaten klart, at denne oplysning var af afgørende betydning for selskabets fortsatte dækning. Selskabets accept af at dække udlagte omkostninger den 31. juli 2018 kan under disse omstændigheder ikke føre til andet resultat. Nævnet finder, at selskabet har godtgjort, at advokatens forsømmelser har haft afgørende indflydelse på sagens omkostninger. Klageren får i øvrigt ikke medhold. Hvad angår selskabets tilbagebetalingskrav mod klagerens advokat, bemærker nævnet, at spørgsmålet skal afgøres efter reglerne om condictio indebiti. Nævnet finder, jf. nævnets sag 43762, at forsikringstageren, mod hvem der ikke er rejst noget krav – jf. herved retshjælpsforsikringsbetingelsernes punkt 11.2 – ikke er part i tvisten, der derfor falder uden for nævnets kompetence. Nævnet kan ikke afgøre, om selskabet har et tilbagebetalingskrav mod klagerens advokat.