Afslag på erstatning for manglende retshjælpsdækning grundet forældelse

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring. Klageren søgte retshjælp til en sag mod et andet forsikringsselskab, men anmodningen blev indgivet kort før en forældelsesfrist udløb, hvilket førte til uenighed om sagsbehandlingen og dækningsspørgsmålet.

Sagens baggrund

Klageren havde en indboforsikring med retshjælpsdækning hos LB Forsikring A/S. I juni 2018 anmodede klagerens advokat om retshjælpsdækning til en tvist med et andet forsikringsselskab. Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var berettiget til forsikringsdækning for en rejseulykke i 2010, og om en tilknyttet forsikringspakke var gyldigt opsagt i henhold til reglerne i forsikringsaftaleloven. Klageren havde tidligere fået afslag i Ankenævnet for Forsikring (kendelse nr. 89584 af 28/6 2017) i den oprindelige sag. Advokaten bemærkede, at kravet ville forældes den 5. juli 2018, og anmodede om en hurtig afgørelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at selskabet trak tiden ud og stillede irrelevante spørgsmål, hvilket blokerede for, at advokaten kunne anlægge sagen ved domstolene inden forældelsesfristen. Klageren mente, at selskabet burde have meddelt midlertidig retshjælpsdækning, da forsikringsbetingelserne tillod advokaten at foretage "uopsættelige ting" uden forudgående godkendelse. Klageren var utilfreds med selskabets sagsbehandling og krævede udbetaling af sagens værdi, i alt 710.000 kr. plus renter, som en kulance eller med anden begrundelse.

Klagerens krav var fordelt som følger:

Klageren påpegede, at selskabet ikke informerede advokaten om muligheden for at foretage uopsættelige skridt, og at manglen på information samt den langsommelige sagsbehandling var direkte årsag til, at sagen ikke kunne anlægges på finansielt betryggende vis.

Selskabets påstande og argumenter

LB Forsikring A/S anførte, at anmodningen var behandlet i overensstemmelse med de gældende forsikringsvilkår (RH-4 og RH-5). Selskabet mente, at det ikke var muligt at tage stilling til dækningsspørgsmålet ud fra det fremsendte materiale og anmodede derfor om yderligere oplysninger. Selskabet gjorde gældende, at det er forsikringstagerens ansvar at træffe beslutning om at forfølge et krav ved domstolene efter rådgivning fra advokaten. Selskabet bemærkede, at klagerens advokat ikke tydeligt havde angivet, at mailen var af hastende karakter, og at en sagsbehandlingstid på 14 dage ikke er usædvanlig for retshjælpsforsikringssager.

Selskabet fastholdt, at forsikringen kun dækker sager, der med rimelighed kan danne grundlag for et civilt søgsmål i henhold til retsplejeloven, og at selskabet har ret og pligt til at give udtryk for tvivl om sagens rimelighed. Da klageren tidligere havde tabt sagen i Ankenævnet for Forsikring, og der ikke var fremlagt nye oplysninger, fandt selskabet ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om manglende forhåndstilsagn om retshjælpsdækning. Endvidere gjorde selskabet gældende, at klagerens familieforsikring først trådte i kraft den 1. september 2014, og at en ulykke fra 2010 derfor ikke var dækket af forsikringstiden. Selskabet anså det rejste krav på 710.000 kr. for udokumenteret.

Klageren får ikke medhold i sin klage mod LB Forsikring A/S. Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale erstatning til klageren.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærker, at når en anmodning om retshjælpsdækning fremsendes kort tid før udløbet af en forældelsesfrist, er der en risiko for, at selskabet ikke når at tage endelig stilling til dækningen, inden forældelsen indtræder. Selskabet anmodede klagerens advokat om yderligere oplysninger, da der var tvivl om, hvorvidt søgsmålsgrunden var inden for forsikringstiden, og hvorvidt der var rimelig grund til at føre sagen. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet ikke ville meddele tilsagn om retshjælpsdækning, inden disse spørgsmål var oplyst på relevant vis.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabet har begået sagsbehandlingsfejl, eller at sagsbehandlingstiden har været af en sådan længde, at selskabet efter almindelige erstatningsretlige regler kan gøres erstatningsansvarlig herfor. Klagerens ønske om, at selskabet skulle have gjort særligt opmærksom på, at advokaten var berettiget til at foretage 'uopsættelige ting' uden forudgående godkendelse, kan ikke begrunde et erstatningsansvar.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet så vidt muligt skal søge at afklare dækningsspørgsmål inden udløb af eventuelle forældelsesfrister, men at det ikke er selskabets ansvar, at en forældelsesfrist i relation til domstolene overholdes. Det er forsikringstageren, der – med rådgivning fra sin advokat – har den materielle råden over sagen, og det er ikke en forudsætning for anlæggelse af retssag, at der er meddelt tilsagn om retshjælpsdækning.

Nævnet har også lagt vægt på, at betingelserne for retshjælpsforsikring – der i hovedsagen er enslydende for alle forsikringsselskaber – må forudsættes at være advokater bekendt. Selskabet gjorde i sin mail af 3/7 2018 klagerens advokat opmærksom på, hvor han kunne finde forsikringsbetingelserne. Klageren og dennes advokat kunne derfor ikke, da forældelsesfristen indtrådte, med rimelighed anses for at være ubekendt med, at forsikringsbetingelserne indeholder en almindelig regel om, at "Advokaten kan dog straks foretage sådanne skridt, som ikke tåler opsættelse".

Nævnet har videre lagt vægt på, at selskabet i mailen af 5/7 2018 gjorde klagerens advokat opmærksom på, at en afklaring af spørgsmålet om retshjælpsdækning ikke kunne nås inden fristen udløb, men at advokaten fortsat havde tid til at indgive en stævning med henblik på at afbryde eventuel forældelse. Klagerens advokat havde desuden henvist til Forsikringsaftaleloven § 13 i sin anmodning om retshjælpsdækning, hvilket indikerer kendskab til lovgivningen.

Afgørelse

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.