Sag om indbrudstyveri og erstatningsopgørelse: Tvivl om dokumentation for stjålne genstande

Klageren havde en indboforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og anmeldte et tyveri af forskellige indbogenstande. Alka anerkendte indbrudstyveriet, men udbetalte kun delvis erstatning, idet de mente, at klageren havde fremlagt utilstrækkelig dokumentation for ejerskab og værdi af de stjålne genstande. Alka foretog en skønsmæssig erstatningsopgørelse for et B&O-anlæg, PS3 konsol med spil, tre par solbriller, en PH lampe, et Laguiole knivsæt og gaffelsæt samt køkkenudstyr/knive. De afviste at dække en Mulberry taske, en kongekæde af guld, et armbåndsur og en Flora Danica champagnekøler.

Klagerens advokat argumenterede for, at klageren havde sandsynliggjort, at de pågældende effekter var til stede på adressen på tidspunktet for indbruddet, og at de blev fjernet ved indbruddet. Advokaten mente, at Alka havde stillet for strenge krav til klagerens bevisbyrde.

Alka fastholdt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ejerskab, omfang og lødighed af de anmeldte genstande. Selskabet anførte, at der var flere tvivlsomme forhold omkring selve forsikringsbegivenheden, herunder adgangen til lejligheden via et stillads og den store mængde koster, der angiveligt var stjålet. Alka henviste til Forsikringsaftaleloven § 19 om dokumentation.

Nævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sagen. Flertallet fandt, at selskabets erstatningsfastsættelse for B&O-anlæg, PS3 konsol med spil, solbriller, kniv- og gaffelsæt samt køkkenudstyr/knive ikke kunne kritiseres. Ligeledes fandt flertallet, at selskabets afvisning af dækning for Mulberry tasker, kongekæde, armbåndsur og champagnekøler ikke kunne kritiseres.

Flertallet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ejerskab, værdi og tilstedeværelse af de omtvistede genstande på gerningstidspunktet. Der blev blandt andet lagt vægt på manglende kvitteringer, utydelige fotos uden metadata og modstridende oplysninger i klagerens forklaringer. For så vidt angår kongekæden, armbåndsuret og champagnekøleren, fandt flertallet, at den fremlagte dokumentation ikke var tilstrækkelig til at bevise, at genstandene var i klagerens besiddelse på gerningstidspunktet.

Et mindretal stemte for at hjemvise sagen til selskabet med henblik på stillingtagen til værdiansættelse og erstatningsudmåling.