Afslag på dækning for høretab efter hovedtraume - Tjenestemændenes Forsikring

Sagen omhandler en klage over Tjenestemændenes Forsikrings afslag på dækning for varigt mén som følge af høretab og tinnitus under en ulykkesforsikring. Klageren mener, at der er årsagssammenhæng mellem et hovedtraume og det efterfølgende høretab, mens forsikringsselskabet afviser dette.

Sagens baggrund

Den 1. april 2016 blev klageren, under en fest, trukket bagover og slog hovedet i gulvet, hvilket resulterede i en flænge i hovedet. Ifølge klageren oplevede han ca. 16 dage senere, den 17. april 2016, pludseligt høretab på højre øre samt tinnitus under fitnesstræning. Dette blev senere diagnosticeret som 'sudden deafness'. Klageren har anført, at han aldrig tidligere har haft høreproblemer.

Parternes påstande og argumenter

Klageren påstår, at høretabet og tinnitus er en direkte følge af ulykken den 1. april 2016. Han har henvist til lægelige udtalelser fra Audiologisk Klinik, der vurderer en sandsynlig årsagssammenhæng mellem hovedtraumet og høretabet. Klageren har også fremhævet, at MR- og CT-scanninger foretaget måneder efter ulykken ikke ville kunne påvise skader på de små øreknogler, medmindre der var tale om brud. Han bestrider forsikringsselskabets påstand om, at høretabet først opstod 3-4 uger efter ulykken, og fastholder, at det skete 16 dage efter.

Tjenestemændenes Forsikring har afvist dækning med den begrundelse, at der mangler årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og høretabet. Selskabet har baseret deres afslag på egne lægekonsulenters vurderinger samt udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Selskabet har anført, at et høretab som følge af et hovedtraume typisk opstår 'straks' i forbindelse med traumet, og at der i dette tilfælde ikke var 'strakssymptomer' eller 'brosymptomer', da de første oplysninger om høretab først fremgår af journaler ca. 3-4 uger efter hændelsen.

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på en række lægelige journaloplysninger fra skadestuen, praktiserende læge og Audiologisk Klinik. Derudover er der indhentet udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) dateret 21. september 2018 og 10. januar 2019, som begge vurderer, at klagerens varige mén er mindre end 5% på grund af manglende årsagssammenhæng. Forsikringsselskabets egne forsikringsbetingelser vedrørende dækning af ulykkestilfælde og krav om årsagssammenhæng er også fremlagt.

Ankenævnet kan efter en gennemgang af sagen ikke kritisere Tjenestemændenes Forsikrings afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet har navnlig lagt vægt på udtalelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) af 21. september 2018 og 10. januar 2019. I disse udtalelser vurderer AES, at klagerens varige mén er mindre end 5 procent på grund af manglende årsagssammenhæng.

AES's vurdering bygger på, at der ikke foreligger oplysninger om 'strakssymptomer' eller 'brosymptomer'. Med 'strakssymptomer' forstås symptomer, der er opstået i nær tidsmæssig tilknytning til skaden, typisk inden for et par dage. De første oplysninger om klagerens høretab fremgår af journaler dateret 29. april 2016, hvilket er cirka 4 uger efter den anmeldte hændelse den 1. april 2016.

Det er AES's lægefaglige vurdering, at et høretab som følge af et hovedtraume vil opstå i umiddelbar tilknytning til traumet. På baggrund heraf konkluderer AES, at klagerens høregener med overvejende sandsynlighed må tilskrives andre forhold end den anmeldte hændelse.

Ankenævnet finder, at de af klageren i øvrigt anførte bemærkninger og dokumentation ikke giver grundlag for et andet resultat.