Afgørelse om erstatning for ødelagte rejsedøgn - разделение между skadelidte og sikrede

Sagen omhandler en klage over Privatsikrings afgørelse vedrørende erstatning for ødelagte rejsedøgn under en ferie.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var på bilferie i udlandet med sin ægtefælle fra den 14. juli til den 28. juli 2018. Den 16. juli 2018 vågnede klageren med stærke smerter i højre fod og kunne ikke støtte på den. Dagen efter søgte han lægehjælp og fik konstateret en dyb venetrombose (DVT). Dette medførte, at han ikke kunne deltage i planlagte ferieaktiviteter som cykling i bjergene og var "dømt" til at blive ved lejligheden resten af ferien.

Selskabets oprindelige afgørelse

Klageren anmeldte skaden den 30. juli 2018. Privatsikring udbetalte erstatning for 10 ødelagte rejsedøgn (fra den 18. juli til den 27. juli 2018) til klageren. Erstatningen blev opgjort til 7.740,40 kr. Selskabet beregnede dette beløb ud fra 50% af rejsens samlede pris (11.610,60 kr. af 23.221,20 kr.) og antallet af ødelagte dage. Rejsens samlede pris inkluderede udgifter til ophold (17.440 kr.) og kørsel (5.781,20 kr.).

Klagerens påstande og argumenter

Klageren var utilfreds med selskabets afgørelse og ønskede fuld kompensation uden reduktion på 50%. Han mente desuden, at hans ægtefælle, som var medforsikret, også skulle modtage erstatning for de 10 ødelagte rejsedøgn, svarende til yderligere 7.740,40 kr. Klageren argumenterede, at da både han og hans hustru var omfattet af forsikringen ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 1.0 og 19.3, skulle der ikke ske en forholdsmæssig reduktion af udgifterne, og begge skulle have erstatning. Han henviste til, at uvildige forsikringsmæglere støttede hans fortolkning af betingelserne.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at erstatning for ødelagte rejsedøgn alene tilkommer den "skadelidte" (klageren), og ikke andre medrejsende, selvom de er medforsikrede. De henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 19.0 og 19.3, som de mente klart definerede, at kun den person, der kommer til skade, er berettiget til erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabet forklarede, at den forholdsmæssige fordeling af udgifter ved bilkørsel (pkt. 19.3) alene vedrører beregningen af den forsikredes andel af rejsens pris, når ikke alle i bilen er dækket, og ikke udvider dækningen til ikke-skadelidte medrejsende.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i sagen.

Nævnet fastholder, at klagerens ægtefælle ikke er berettiget til erstatning for ødelagte rejsedøgn. Begrundelsen er baseret på forsikringsbetingelsernes fortolkning af dækningsomfanget:

• Dækning af skadelidte: Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 19.0 udbetales erstatning pr. ødelagt rejsedøgn udelukkende til "skadelidte". Ved "skadelidte" forstås den person, der er ramt af akut sygdom eller tilskadekomst. Dette begreb er en fast anvendt terminologi i dansk erstatnings- og forsikringsret.
• Undtagelser for alle sikrede: Punkt 19.0 præciserer, at erstatning til alle sikrede personer på rejsen kun udbetales i tilfælde af rejseafbrydelse (jf. punkt 7.0 i betingelserne) eller hjemtransport. Dette indebærer, at kun den skadelidte normalt er dækket for ødelagte rejsedøgn.
• Forholdsmæssig fordeling af udgifter: Punkt 19.3, som klageren henviste til, omhandler forholdsmæssig fordeling af udgifter til bilkørsel, hvis ikke alle i bilen er omfattet af forsikringen (jf. punkt 1.0 i betingelserne). Nævnet vurderer, at denne bestemmelse regulerer fastsættelsen af erstatningsgrundlaget for den sikrede, men kan ikke fortolkes som en udvidelse af dækningen til andre end den skadelidte.
• Tidligere praksis: Nævnet henviser til tidligere afgørelser, herunder sag 89591, hvor begrebet "skadelidte" er blevet behandlet og fortolket på samme måde.

Da klagerens ægtefælle ikke opfylder betingelserne for at være "skadelidte" i denne sammenhæng, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.