Dansk Boligforsikring A/S modtaget klage vedrørende afvisning af dækning for utæt dampspærre

Sagen omhandler en klage over Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for et rækkehus opført i 2001. Klageren overtog ejendommen i 2016.

Sagens faktiske omstændigheder

Kort efter overtagelsen afslørede en ingeniørundersøgelse fejl i tagkonstruktionen, herunder utilstrækkelig udluftning og en tæt membran under zinktaget, hvilket havde ført til skimmelsvamp og hvidrust på zinken. Zinktaget blev anerkendt som et erstatningsberettiget forhold af forsikringen.

Klageren anmeldte desuden utætheder i dampspærren (huller, mangelfulde samlinger og manglende tæthed ved ventilationskanal og rem) samt ulovlige lampespots i badeværelser, der havde brændt hul i dampspærren og havde for små ledningstværsnit. Klageren mente, at dampspærren var utæt og i strid med Bygningsreglementet (BR95), hvilket havde forårsaget skimmelsvamp i tagkonstruktionen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren krævede dækning for:

• Fjernelse af isolering og afdækning af dampspærre (17.999,50 kr).
• Reparation og tætning af dampspærre (8.378,87 kr).
• Lovliggørelse af el-installation ved spots i badeværelser (9.755,64 kr).
• Rimelig og nødvendig udgift til teknisk bistand (6.250 kr). Det samlede krav var 42.384,01 kr.

Klageren argumenterede, at dampspærren skulle være tæt i henhold til Bygningsreglementet § 7, stk. 7, og at de konstaterede utætheder og huller var betydelige og ikke blot sædvanlige. Hun fastholdt, at de ulovlige el-installationer og den gennembrændte dampspærre skulle dækkes, uanset om skaderne skyldtes forkert brug af pærer.

Forsikringsselskabets påstande: Selskabet havde anerkendt at betale 1.000 kr. for en lokal reparation af dampspærren, hvor lampespots havde brændt hul. Efter sagens indbringelse for nævnet anerkendte selskabet yderligere 10.000 kr. til tætning af dampspærren rundt om ventilationsrør, inklusiv udgifter til fjernelse og genlægning af isolering samt sagkyndige undersøgelser for dette specifikke forhold.

Selskabet afviste dækning for den øvrige dampspærre med henvisning til, at den var lovligt udført i henhold til dagældende regler fra 2001, hvor klemte samlinger og mindre huller var sædvanlige og uden betydning for dampspærrens funktion. Selskabet anførte, at der ikke var tegn på skadelig fugt i tagkonstruktionen, og at spærene var tørre. Vedrørende el-installationerne mente selskabet, at kun ledningerne var ulovlige, og at udskiftning af disse ville ligge under forsikringens selvrisiko på 5.000 kr., da spotsene i sig selv var godkendte til montering i isolering og mod dampspærre.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning for udbedring af andre forhold ved dampspærren end de allerede anerkendte. Klageren har ikke bevist, at der er fysiske forhold ved dampspærren – ud over det af selskabet anerkendte – der nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af pågældende alder. De oplyste forhold vedrørende dampspærrens samlinger, perforeringer og tætninger mod rem opfylder efter nævnets vurdering ikke i sig selv forsikringens skadebegreb.

Det er desuden ikke bevist, at utætheder ved dampspærren har medført skadelige opfugtninger af den ovenliggende, i øvrigt til dels fejlbehæftede, tagkonstruktion som følge af kondens, eller at utæthederne har forårsaget skimmelsvamp i tagkonstruktionen af et omfang og en betydning, så indeklimaet i husets beboelsesrum er påvirket heraf.

Nævnet finder ikke, at dampspærren er ulovligt udført i henhold til dagældende Bygningsreglementet (BR 95 eller BR-S 98), der opstiller funktionskrav til konstruktionen angående forhindring af luftgennemgang og skadelig kondens. Af forsikringsbetingelsernes punkt 16.1 for den udvidede dækning fremgår det, at det er en betingelse for dækning, at dispensation ikke kan opnås hos myndighederne. Klageren har ikke fremlagt et afslag på dispensation hos myndighederne, og nævnet finder det ikke antageliggjort af klageren, at hun vil kunne blive mødt af et lovliggørelseskrav fra myndighederne for så vidt angår dampspærrens udførelse på ejendommen.

For så vidt angår de lokale skader på dampspærren, som selskabet har anerkendt at dække – gennembrændt dampspærre ved lampespot og utæt dampspærre ved ventilationskanal – finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssigt fastsatte erstatning på henholdsvis 1.000 kr. og 10.000 kr. for udbedring af disse skader i forbindelse med tagarbejdet i øvrigt. Erstatningen må fastsættes skønsmæssigt, da klageren har foretaget udbedringer af hele dampspærren, og selskabets skøn må anses for rimeligt.

Klageren har ikke krav på dækning for sine udgifter til ingeniørbistand til undersøgelser af forhold ved dampspærren, da disse undersøgelser ikke har ført til, at hun har kunnet kræve dækning for yderligere skadeudbedring. Dog omfatter den skønsmæssigt fastsatte erstatning på 10.000 kr. vedrørende utæt dampspærre ved ventilationskanal et beløb til dækning for sagkyndige undersøgelser for så vidt angår dette skadeforhold.

Nævnet kan for så vidt angår lampespots i badeværelser ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning. Det er ikke bevist, at der er ulovlige forhold ved lampespots ud over de anvendte ledninger, som efter selskabets elektrikers vurdering i sig selv ville kunne skiftes for et beløb under forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr. Nævnet finder det heller ikke bevist, at der var nedsat funktion af lampespots, eller at lampespotsene indebar en nærliggende risiko for skade på de omkringliggende bygningsdele. Klageren kan derfor ikke kræve udskiftning af lampespots.

Bestemmelse: Klageren får ikke medhold. Da selskabet efter klagerens indbringelse for nævnet har anerkendt at betale yderligere erstatning til klageren, tilbagebetales klagegebyret.