Afgørelse vedrørende méngrad efter påkørsel bagfra

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Alm. Brand Forsikring A/S' fastsættelse af méngraden til 5% efter en påkørsel bagfra den 27. marts 2017. Klageren ønsker en højere méngrad på 10%.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren mener, at hendes symptomer, herunder kraftige nakkesmerter, hovedpine, koncentrationsbesvær, lysfølsomhed, pludseligt dårligere syn og brændende smerter i skulder og arm, svarer til en højere méngrad end 5%, nærmere bestemt punkt B.1.1.4 i den vejledende méntabel. Hun bestrider selskabets vurdering af, at smerterne ikke er vedvarende, og at lavenergitraumer ikke kan give varige mén, idet hun henviser til Retslægerådets udtalelser om, at der ikke gælder en nedre grænse for påvirkning af nakken.

Selskabets påstande og argumenter

Alm. Brand anerkender hændelsen, men fastholder méngraden på 5%. Selskabet baserer sin vurdering på lægelige oplysninger og en crashtest, der indikerer, at påkørslen var et lavenergitraume med en hastighedsforskel på 9,6 km/t og en EES-værdi på 6 km/t. Selskabet argumenterer for, at sådanne lavenergitraumer kun er egnede til at give forbigående gener. De påpeger en diskrepans mellem klagerens subjektive klager i speciallægeerklæringen og de objektive fund samt egen læges journal, som i perioder har noteret fravær af smerter og en vurdering af, at generne var diskrete og ikke ville blive kroniske. Selskabet har udbetalt 5% méngrad, men anser det for at være på et utilstrækkeligt grundlag og fastholder, at der ikke er lægeligt belæg for 10%.

Relevant dokumentation

• Skadestueepikrise (27. marts 2017): Beskriver påkørsel bagfra med ca. 50 km/t, hovedet bøjet forover, og objektivt paravertebral ømhed C2-C3.
• Egen læges journalnotater: Viser perioder uden nakkesmerter og hovedpine, at hovedpinen først debuterede en uge efter hændelsen, og at generne blev vurderet som diskrete og ikke kroniske.
• Speciallægeerklæring (27. august 2018): Beskriver klagerens subjektive klager som konstant hovedpine, koncentrationsbesvær, lysfølsomhed, dårligere syn, brændende smerter i skulder og arm, samt nakkeømhed og træthed. Objektivt findes nedsat bevægelighed og moderat muskelømhed i nakken.
• Crashtest (18. oktober 2018): Fastslår en hastighedsforskel på 9,6 km/t og en EES-værdi på 6 km/t, hvilket indikerer et lavenergitraume.
• Afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (18. april 2017): Vedrørende en tidligere ulykke (8. december 2015) blev en arbejdsskade afvist, da påvirkningen ikke var egnet til at medføre varige gener. Dette bruges af selskabet som reference for lavenergitraumer.

Forsikringsbetingelser

Betingelserne kræver medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden, og at ulykkestilfældet i sig selv er egnet til at forårsage personskaden.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvoraf det fremgår, at den beskrevne hændelse ikke er egnet til at medføre varige gener.
• At der er tale om et lavenergitraume.
• Journalnotatet af 29. maj 2017 fra egen læge, hvoraf det fremgår, at "synes symptomerne er såpas diskrete at hun ikke skal frygte at det bliver kronisk".
• Journalnotatet af 21. april 2017, hvoraf det fremgår, "Col. Cervicalis uden ossøs ømhed, fuld og normal bevægelse, lidt smerte i nakkemuskulatur herved".
• Journalnotatet af 27. juli 2017, hvoraf det fremgår, at "sjældent gener fra nakken fraset let spænding i skulderåg. Således markant bedring fra nakken... [hovedpine] opstod ca. en uges tid efter traumet".

Det, som klageren har anført – herunder speciallægeerklæringen af 27. august 2018 – kan ikke føre til et andet resultat, da de subjektive klager ikke er tilstrækkeligt understøttet af objektive fund i forhold til hændelsens karakter.